Steffan Danielsen

Weilbach information

Genealogy

Danielsen, Johan Steffan, 1922-1976, maler. *3.9.1922 på Nólsoy, Færøerne, ?28.5.1976 i Tórshavn, begr. på Nólsoy. Forældre: Fisker, husmand Daniel Jacob D. og Johanne Malene Jacobine Joensen. Ugift.

Biography

Steffan Danielsen malede især sin hjemøs natur, bygden og landskabet. Med sin ydmyge og inderlige forbindelse med naturen indtager han en særstilling blandt 1920-generationens banebrydende færøske malere. Han malede i en naturalistisk stil, præget af en oprindelighedens renhed og friskhed og et åbent sind. D.s malerkunst er karakteriseret af den farveskala, de øde fjeldmarker har om vinteren. I sine beskedne motiver, bestående af ganske få elementer, benyttede han i reglen få grålige farver på sart okker- eller stålblå grund. D.s kompositioner udløser en fin, inderlig klang, som får liv af en skær kromoxydgrøn eller jernoxydrød farve i en husgavl eller et rustent jerntag, mens sepiafarvet muld skaber sammenhæng og lokker det sarte frem i det kolde grå. D.s telefonpæle og elmaster med skråstivere og barduner har ornamental betydning og skaber rytme, opdeling og dynamik i kompositionen. Karakteristisk er enkelheden, overblikket og disciplinen. D. viste det storladne i det beskedne og ydmyge. Nogle hegnsstolper på en mark, en fjeldkontur i havgus, et mønster af tørvegrave, en frossen bæk mellem mos- og lynggroede tuer, efterårsfarvet vissent græs, sneen, der fyger på den nøgne fjeldside, en ensom varde, sand, grus og sten, storm på havet og saltfog mellem husene det melankolske i den færøske natur. Bortset fra opholdet i København levede og arbejdede D. sine 24 produktive år i hjembygden på Nólsoy, en lille ø øst for Tórshavn.

Education

Autodidakt.

Travels

København 1951-56.

Occupations

Scholarships

Exhibitions

Olavsøkuframsyningin, Tórshavn 1952-61, 1963, 1965, 1968-69; Færøsk Kunst, Den frie Udst. bygn. 1955, 1976; Færeysk List, Listasafn Islands, Reykjavík 1961; Art from the Faroe Islands, Edinburgh m.fl. 1971. Separatudstillinger: Gal. M, Kbh. 1963, 1970-73; Listaskálin 1981 (mindeudst.).

Artworks

Nólsoyar kirkja (1958, Listasavn Føroya); Vetrarskíming (1959, smst.); I haganum, Nólsoy (1960); Kavadagur, Nólsoy (1971).

Literature

Barður Jákupsson: S.D. Mindeudstilling, Tórshavn 1981. Knud Leif Thomsen: Maleren S.D., Nord. Film 1961.

Author: Bárður Jákupsson (Bá.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.