Eva Drachmann

Weilbach information

Genealogy

Drachmann, Eva (Kalkau), 1874-1954, maler og tegner. *4.11.1874 i Kbh., ?23.2.1954 i Hørsholm. Adopteret ved kgl. bevilling af 30.6.1882 af moderens 2. mand proprietær Valdemar Hilarius-Kalkau. Forældre: Maleren, forfatteren Holger Henrik Herholdt D. og Vilhelmine Charlotte Erichsen. ~1° 31.1.1899 på Bangsbo med cand.jur., senere dir. og jur. forf. Holger Federspiel, *30.6.1868 på Fr.berg, ?5.7.1934 ved Fjenneslev, søn af kammerassessor Peter Julius F. og Emma Alvilda Rasmussen. Ægteskabet opløst. ~2° 7.5.1910 på Fr.berg med overretssagfører Folmer Middelboe Dyrlund, *10.5.1879 i Kbh., ?9.10.1954 smst., søn af gross. Folmer Nielsen D. og Marie Magdalene Middelboe.

Biography

Eva Drachmann kom som ganske ung gennem sin senere ægtefælle ind i kredsen af forfattere og skuespillere, der samledes omkring politikeren Johan Knudsen på Bangsbo ved Frederikshavn. Hendes pasteller herfra viser gode evner. D. ejede desuden evnen for den hurtige, præcise portrætkarakteristik, som det ses af hendes mange tegninger i pen og tusch eller lavering, ofte i tidens manierede streg. I 1890erne udførte hun flere plakater, bl.a. for bladene Politiken og København, i en dramatisk, lidt kantet jugendstil. B.s virksomhed som billedkunstner synes at være begrænset til ungdommen, hvor hun signerede EK.

Education

Kunstakad. Kbh., Kunstsk. for Kvinder (Viggo Johansen).

Travels

Occupations

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Malerier: Fra gården på Bangsbo (pastel 1895, Bangsbomus.); Bangsbo hovedbygning (pastel 1903, smst.). Tegninger: Laden (1893, Bangsbomus.); Munke ved karpedammen, udkast til aldrig udf. fresker på Bangsbo (smst.); Holger Federspiel (smst.); samme (1899 og 1903, Det kgl. Bibl.); Gustav Wied (Bangsbomus.); Gustav Esmann (smst.); Fiskehandler Donbæk (1899, smst.); Emil Hannover (Fr.borgmus.); Fini Henriques (Det kgl. Bibl.); En gruppe af kunstnere, bl.a. Helge Rode og Christian Krohg (smst.). Plakater (alle litografi, Kunstindustrimus.): Köbenhavn fås her 2 øre; Virkelig gode Cycler, Oscar Borch, Frederiksborggade 12 (1896); Levisons danske Kort; Her faas Politiken 5 Øre; Politiken (1896). Litterære arbejder: Vilhelmine, min Mor, 1953; adsk. erindringskronikker i Pol.

Literature

J.L. Sponsel: Das moderne Plakat, Dresden 1897, 295f; Pol. 24.2.1954 (nekr., Axel Kierulf); Hans Gregersen: Bangsbo, 1983.

Author: Elisabeth Fabritius (E.F.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.