Genealogy
Ejdrup Hansen, Else Marie (Elle-Mie), *1958, maler, billedhugger og fotograf. *14.8.1958 i Fårvang ved Højslev, Jylland. Forældre: Bagerm. Erling Ejdrup H. og Bente Dybdahl Jensen.
Biography
Elle-Mie Ejdrup Hansen søgte sine første udtryk i tekstilet. Det skete under påvirkning af Inge Bjørn, og som følge af den respekt hun havde indgivet, søgte E. ind på Kunsthåndværkerskolen i Kolding for senere at opdage nogle muligheder, der rakte langt ud over tekstilet. Fra vævningerne bevægede E. sig over akvarel til maleri, objekter og skulpturer, for senere igen at finde sit nuværende leje mellem konceptkunst og landart. Hendes hidtil største projekt gælder en såkaldt fredsskulptur, der i årene 1990-95 skal antage forskellige udtryksformer. Bærende er tanken om, at der i 50-året for afslutningen af 2. verdenskrig skal sendes en lysende laserstråle hele vejen ned langs den jyske vestkyst. Hvis det lykkes, er det en manifestation af utrolige dimensioner.
Education
Kunsthåndværkersk. i Kolding, tekstilafd. 1980-84, grafikafd. 1984-85.
Travels
Georgien 1991; Vardø Seminaret, Ålandsøerne 1992.
Occupations
Leder af billedlinien på Herning Højsk. 1989-90; medl. af best. for Vardø Seminaret, Ålandsøerne fra 1992.
Scholarships
Kulturmin. legat 1991; Stat. Kunstfond, Fredsfonden, Miljømin., Herning Kunstmus. m.fl. (Fredsskulpturen).
Exhibitions
Tekstil, Mus. på Koldinghus m.fl. 1984; Inge Bjørn 60, Vejen Kunstmus. 1985; Kunstnernes Sommerudst. 1986; KP 1986; Sommerudst., Gal. Egidius, Randers 1987; Sommerudst. 6, Århus Kunstbygn. 1987; Frontaal, Ridehuset, Århus; Gal. Stelling, Holland 1987; Jyske Rødder, Kunstnernes Hus og Charl.borg 1990; M59 1992; Symposiegruppen, Ålands Kunstmus., Mariehamn, Ålandsøerne 1992. Separatudstillinger: Gal. Rampelys, Silkeborg 1985; Gal. Vestjyll., Skjern 1991; Vardzia, Georgien 1991; Ringsted Gal. 1992; Leiden, Holland 1992; Linien-Lyset, Herning Kunstmus. og Lübeck filmfestival 1993; Ringkøbing Amtsgård 1993; Sønderjyll. Kunstmus. 1994.
Artworks
Livets Træ (1990, Ringkøbing Amt); 2 stenskulpturer (1991, Vardzia, Georgien); Fredsskulptur 1995 (1990-95, Linien-Lyset fra Skagen til Sild, kunstproj. med afslutn. 4. maj 1995); Fredsskulptur 1995 (3 betonskulpturer, 1992, Herning Kunstmus.); Gavernes Land (video, 1992, præsenteret på Video Festivalen i Berlin s.å.); 25 km lysskulptur (1993, Thyborøn).
Literature
Henrik Have, Bent Pedersen, Per Ole Schovsbo m.fl.i: North 20, 1993 (særnr. om Linien-Lyset); North Debat 24, nov. 1992; smst. 26, jan. 1993.
|