Abraham Wuchters

Weilbach information

Genealogy

Wuchters, Abraham, 1608-1682, maler. *1608 i Antwerpen, ?23.5.1682 i Kbh., begr. i Sorø. Forældre: Hans W. og Anna van Bel. ~1° 1635 i Heino ved Zwolle med Christina Cornelissen, ?formentlig før 1637. ~2 ca. 1647 med Marie Hansdatter, ?omkr. nytår 1665. ~3° 1679 (vielsesbrev 8.2.) med Elisabeth Rømers, ?1693 i Holland.

Biography

Abraham Wuchters' uddannelse er ukendt, men hans billeder er i sig selv et vidnesbyrd om, at han må have erhvervet et meget grundigt kendskab til europæisk portrætmaleri, hvilket gav ham mange muligheder for at variere komposition og kolorit efter opgavernes karakter. Det første billede han malede i Danmark, det ældst kendte arbejde af ham overhovedet, helfigursbilledet af Christian IV fra 1638, betegner et brud med normerne for officielt portrætmaleri i Danmark. Den brede penselføring, uvejrsstemningen, de mørke skygger og det øde landskab får kongen til at fremstå usædvanligt monumental og barsk. Et brystbillede af kongen malet kort efter, er malet i en meget begrænset rødbrun farveskala, som W. ofte anvendte i mindre portrætter. Fælles for de to billeder er det groft modellerede ansigt, der kan lede tanken hen på Frans Hals og dennes elever. Helt anderledes er de portrætter han i midten af 1640rne malede af Christian IVs børn og svigerbørn. De dygtigt udførte billeder er typiske udtryk for det mondæne fyrsteportræt i Rubens' og van Dycks manér helt uden det barske og fremmedartede som præger Christian IV-billedet fra 1638. W. arbejdede samtidig med Karel van Mander, men der er ikke vidnesbyrd om modsætning eller konkurrence, og intet tyder på, at hoffet foretrak den ene frem for den anden. Det ser dog ud til, at W. ensidigt satsede på portrætterne, mens Karel van Mander i stort omfang malede allegorier og historiemalerier. Gennem sin ansættelse ved det ridderlige akademi i Sorø kom W. i forbindelse med en række adelige kunder, bl.a. lederen af akademiet, Jørgen Rosenkrantz, hvis portræt er et hovedværk i ældre dansk portrætkunst. Bemærkelsesværdige, ikke i udførelsen, men på grund af den politiske idé, er de malede forlæg til en serie portrætstik, udført i svogeren Albert Haelweghs værksted, forestillende Rigsrådets medlemmer fra ca. 1657. Kun 3 af W.s forlæg har overlevet. De er som mange af W.s små portrætter udført som grisailler. Serien var ikke færdig ved krigsudbruddet 1657, hvor arbejdet gik i stå, ikke som følge af krigen, men fordi en rigsrådsserie ikke længere var politisk relevant. Svenskekrigene gjorde ikke W. arbejdsløs. Svenske officerer stod nærmest i kø i Sorø for at blive malet. Resultatet blev en række dramatiske feltherreportrætter, hvor de kompositoriske ideer var hentet hos stik efter van Dyck. Vinteren 1658-59 malede han de små billeder af den svenske konge Carl Gustaf og dronning Hedvig Eleonora, antagelig skitser til et stort aldrig udført billede. I 1660-62 var han i Sverige, hvor han malede for både enkedronning Hedvig Eleonora og eksdronning Christina, der var i Sverige for at ordne nogle økonomiske anliggender. Jalousi fra svenske konkurrenter fik ham til at vende tilbage til Danmark, hvor han påny overtog tegnelærerstillingen i Sorø, som han dog forlod allerede 1664, hvor han flyttede til København. Baggrunden for hans afsked kendes ikke, men der var næppe tale om unåde, da han fortsat arbejdede for både kongehus og overklasse. Fra ca. 1667-68 stammer rytterbilledet af Christian V, udført med van Dycks portræt af den engelske konge Charles I. som forbillede og det yndefulde helfigursportræt af adelsdamen Christence Lykke, også efter en van Dyck-komposition. Selv om W. var i tresserne, tog hans produktion et kvantitativt opsving fra omkring 1670, hvad der kan hænge sammen med, at han efter Karel van Manders død havde ubestridt størst anseelse af alle danske kunstnere. Store kompositioner hører ganske vist til sjældenhederne i W.s senere år, hvor han fortrinsvis malede portrætter i brystbillede, mange er holdt i en reduceret brunrød farveskala med mørke baggrunde. Særligt virtuost er Frederiksborgs portræt af Griffenfeld, men også billedet af den kongelige historiograf Vitus Bering samt et par af Chr. V-portrætterne hører til de mest udtryksfulde i dansk kunst. W.s evne til at variere komposition og kolorit betyder, især for de større kompositioners vedkommende, at stilistisk begrundede tilskrivninger ofte er behæftet med betydelig usikkerhed. Dertil kommer, at han ind imellem udførte sjuskede gentagelser. Usikkerheden har endog ført til at signerede værker er forkastede eller blevet anset for tvivlsomme. Men i sine bedste portrætter demonstrerer han en karakteriseringsevne, der må betegnes som uovertruffen. Og hans store officielle portrætter giver ikke de flamske forbilleder noget efter i elegance og mondænitet.

Education

Travels

Boede i Amsterdam 1637; til Danm. 1638; Amsterdam 1640-42; Sverige 1660-62; pas til Danm. 27.3.1662.

Occupations

Bestalling som tegnelærer ved Sorø Akad. 24.10.1639; privilegium til at lade stikke og aftrykke det af ham malede portræt af Chr. IV i Holland og andre steder 26.5.1640; privilegium til at lade portrætterne af fyrstebiskoppen og dennes gemalinde stikke 7.11.1646; i tjeneste hos den svenske enkedronn. Hedvig Eleonora 1660; kgl. bevilling til at bosætte sig overalt i riget og bruge sin profession frit og uhindret 22.10.1660; tegnelærer ved Sorø Akad. 1.5.1662.-1.2.1664; bestalling som hofmaler med forpligtelse til at vedligeholde kongens billeder med en årlig løn af 200 rdl. 20.11.1671; desuden privilegium til at lade sine portrætter stikke og forhandle; vikariat ved Roskilde Domk. mod at holde en dygtig kobberstikker 10.12.1673; underviste dronn. Charl. Amalie i tegn.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Nadveren, Kristus i Vinpersen (altertavle, bet. maj 1655 og febr. 1656, Sorø K., bestilt af hofm. Jørgen Rosenkrantz). Portrætter før 1658: Chr. IV, hel figur (sign. og dat. 1638, Fr.borg); samme, brystbillede (sign. monogram, smst.); Ulrik Christian Gyldenløve, hel figur (1645, sign., Stat. Mus. for Kunst); Hans Ulrik Gyldenløve (1645, kopi på Rosenborg efter original, brændt med Fr.borg Slot 1859); Fr. III, hel figur, malet i Glückstadt (1645, Amalienborg); dronn. Sophie Amalie, pendant (brændt med Fr.borg Slot 1859); Chr. Barnekow til Vittskövle (sign. og dat. 1646, Sörbytorp, Skåne); Claus Ahlefeldt, helfigur (ca. 1646, privateje, Østrig); Elisabeth Sophie Gyldenløve, helfigur (ca. 1646, privateje, Østrig, gentagelse Fr.borgmus.); Fr.III (sign. monogram, ca. 1648, Städt. Mus., Flensborg); Jørgen Rosenkrantz, hofmester på Sorø (ca. 1655, Fr.borgmus.); Christen Skeel (den rige) til Sostrup, miniature (olie på jaspis, ca. 1655, smst.); Christen Skeel og Birgitte Rosenkrantz (dobbeltportræt, ca. 1657, Gl. Estrup); Kjeld Lange (1656, Gl. Køgegaard); Birgitte Skeel (smst); Tønne Reedtz (Fr.borgmus.); 3 bevarede grisailleforarb. til rigsrådsserien, stukket af Albert Haelwegh (ca. 1657); Hans Lindenov (Gavnø); Tage Thott (privateje, Sverige); Otte Krag (Fr.borgmus.). Portrætter, malede under svenskekrigene 1658-60: Carl X Gustaf, hel figur (Gripsholm); dronn. Hedevig Eleonora, pendant (smst.); Carl X Gustaf (replik, smst., stukket af A. Haelwegh); samme, miniature (olie på kobber, Skokloster); Frederik II af Hessen-Homburg (Gripsholm, gentagelse Skokloster); ubekendt mand (privateje, Sverige); Carl Gustaf Wrangel (Gripsholm); Georg III af Hessen-Darmstadt (smst.); Nils Brahe (Skokloster). Portrætter, malede i Sverige 1660-62: Carl XI som barn (Eriksberg); lille billede af Carl XI (Gripsholm); Eksdronn. Christina (1660, Uppsala Univ., stukket af A. Haelwegh); samme (Gripsholm); samme, hoftestykke (sign., privateje Italien, gentagelse på Skokloster); grev Lorenzo Adami (privateje, Italien); Enkedronn. Hedevig Eleonora (replik, privateje, Sverige); Anna Dorothea af Holsten-Gottorp (ca. 1661-62, Gripsholm); oberst Heinrich von Delweg (grisaille, Stat. Mus. for Kunst); ubekendt mand (grisaille, privateje, Sverige); mandsportræt (lille grisaille, Stat. Mus. for Kunst); kvindeportræt (som forannævnte). Portrætter, malede i Danmark efter hjemkomsten fra Sverige: Chr. Reedtz som Amor, ca. 4 år, hel figur (ca. 1664, Stat. Mus. for Kunst); Peder Reedtz (skitse, ca. 1664, Fr.borgmus., stukket af A. Haelwegh); Erik Krag (replik, ca. 1664, smst., stukket af samme); Vibeke Rosenkrantz (pendant til Erik Krag, ca. 1664, smst.); Iver Krabbe, brystbillede (1665, smst.); samme, hoftestykke (Fr.borgmus.); Christiane, Chr. IVs datter, gift med Hannibal Sehested (ca. 1665-66, smst.); Christence Lykke, hel figur (senest 1667, Overgaard, stukket af A. Haelwegh); Chr. V som kronprins, hel figur til hest (ca. 1667-68, Fr.borgmus.); ærkebiskop Hans Svane (før 1668, smst., stukket af A. Haelwegh); Ove Juul (sign. 1669, Ravnholt, gentagelse Fr.borgmus.); rentemester Henrik Müller (ca. 1669, Ledreborg, stukket af A. Haelwegh); hans hustru, Sophie Hansdatter (som forannævnte); kaldet Hannibal Sehested, måske Ebbe Ulfeldt (ca. 1670, Ovesholm); Christiane Sehested som enke (ca. 1670, smst.); Hedevig, Christian IVs datter, gift med Ebbe Ulfeldt (ca. 1670, smst.); Christiane Ulfeldt (ca. 1670, smst.); Christian Bülow (ca. 1670, Ledreborg); ubekendt mand med stor hat (grisaille, ca. 1670, Fr.borgmus.); Mogens Friis (ca. 1670, Frijsenborg); dennes hustru Anne Marie von Offenberg (ca. 1670, smst.); ubekendt dame, tidl. kaldt Anne Sehested (ca. 1670, Fr.borgmus.); Mogens Friis som hvid ridder, kopi (efter 1671, smst.); ubekendt hvid ridder (ca. 1671-72, Roskilde adelige Jomfrukloster); Wilh. Fr. Wedell (ca. 1672, Wedellsborg); dennes hustru Christiane Sophie Sehested (ca. 1672, smst.); Hans Schack (før 1671, Kletkamp, gentagelser Fr.borgmus., Schierensee, Giesegaard); Anna Blome (Schierensee); Cai Lorenz Brockdorff (Kletkamp); Sophie Amalie Schack (smst.); ubekendt dame (beg. af 1670erne, Ledreborg); Otto Didrik Schack (ca. 1673, Giesegaard); Else Skeel (Gavnø); ubekendt dame (beg. af 1670erne, Nasjonalgal., Oslo); Fr. Ahlefeldt i rustning (beg. af 1670erne, Fr.borgmus.); samme (smst); Griffenfeld i slåbrok (før 1672, Rosenborgsaml.); samme som hvid ridder (1672, Fr.borgmus.); samme, kopi efter forsv. original (1674, Bodleyan Library, Oxford); samme (1675, Kbh. Univ.); Margrethe Krabbe (bet. 1674, Fr.borgmus.); epitafium over proviantskriver Hans Hansen Osten og hustru Abel Cathrine von der Wisch (opsat 1674, Holmens K.); portræt af ubekendt mand, formentlig en Ahlefeldt, miniature (olie på metal, ca. 1675, Fr.borgmus.); Niels Rosenkrantz (ca. 1675, smst.); dennes hustru Berte Skeel (ca. 1675, smst., replik Gl. Køgegaard); kgl. historiograf Vitus Bering (senest 1675, Fr.borgmus.); Erik Rosenkrantz og hans tre hustruer, Margrethe Skeel, Mette Rosenkrantz og Margrethe Krabbe (epitafium i Hornslet K.); Holger Vind (1670erne, Ledreborg); hans hustru, Margrethe Giedde (som forannævnte); ubekendt kvinde, kaldet "en Gyldenløves frue" (Fr.borgmus.); ubekendt, kaldet W.s selvportræt (Stat. Mus. for Kunst). Portrætter for kongehuset efter 1670: Enkedronn. Sophie Amalie, knæstykke, siddende (ca. 1670, Rosenborgsaml.); Chr. V i kroningsdragt, hel figur (skitse, ca. 1671, Rosenborgsaml.); Chr. V helfigur (hoved af W., påmalet krop af Karel van Mander); dronn. Charl. Amalie (som forannævnte); Chr. V, brystbillede (oval på kobber, uden tvivl det officielle kongeportræt, skabt lige efter W.s tiltræden som hofmaler 1671, Rosenborgsaml., Fr.borgmus., Gisselfeld); tilsv. af dronn. Charl. Amalie i kroningsdragt (skitse, beg. af 1670erne, Fr.borgmus.); samme (oval på kobber, Gisselfeld); samme (Adolphseck ved Fulda, replik, Gavnø); små olieskitser af Chr. V og dronn. Charl. Amalie (ca. 1675, Stat. Mus. for Kunst, Fr.borgmus.); kurfyrstinde Anna Sophie af Sachsen (ca. 1675, smst.); kurfyrstinde Wilhelmine Ernestine af Pfalz (slutn. af 1670erne, smst.); enkedronn. Sophie Amalie (slutn. af 1670erne, Rosenborgsaml.); dronn. Ulrikka Eleonora af Sverige (ca. 1680, Gripsholm). Tilskrivninger: Philip af Sulzbach (Gripsholm); Johan Carl af Birkenfeld (smst.); Christian Albrecht af Holsten-Gottorp (smst.). Nu forsvundne portrætter, kun kendt fra stik af Albert Haelwegh: Dronn. Sophie Amalie (1648); Chr. V som barn (1655); Hans Lindenovs båre (ca. 1655). Rigsrådsserien: Joachim Gersdorff, Ove Giedde, Mogens Høg, Erik Juel, Mogens Kaas, Frederik Reedtz; Gunde Rosenkrantz, Jørgen Seefeld, Christen Skeel; Chr. Thomesen Sehested, Niels Trolle, Christoffer Urne, Peder Reedtz, Axel Urup, Otte Krag, Tage Thott (ca. 1657-58); Fr. III (1657); Wenzel Rothkirch (1657); Otte Thott (ca. 1657); Otte Thott føres mod himlen (ca. 1657); Thomas Bang (1657); Edward Montagu (ca. 1659); Christian Rantzau (ca. 1662-63); Magdalene Sibylle af Sachsen (formentlig 1663); Chr. V som kronprins (ca. 1667); Christoffer Gabel (ca. 1664-67); Gabriel Kyng (1660erne); Caspar Bartholin (ca. 1670); Henrik Rantzau (1671). Stukket af andre kobberstikkere: Borgm. Jørgen Fogh (Hugo Schaten, 1675); Lisbet Høg (Hugo Schaten, ligprædiken 1674); Sophie Rosenkrantz (L. Salm i ligprædiken ca. 1678-81); Vincents Hahn (1680). Portrætter kun kendt fra arkivalske eller litterære kilder: Selvportrætter (omtales i Amsterdam 1646, hos Albert Haelwegh 1673, i synsforretn. over W.s gård bag Børsen 1687, grev Danneskiolds auk. 1731); på Fr.borg brændte 1859 et stort antal billeder, bl.a. Chr. IV i helfigur (kendt gennem kopi på Gripsholm); dronn. Sophie Amalie (pendant til det stadigt eksist. mal. Fr. III på Amalienborg fra 1645); Hans Ulrik Gyldenløve (1645); dame af den Lindenovske familie (sign.); En hollandsk Resident; Charlotte Amalie; prins Jørgen; dronn. Ulrikke Eleonora; enkedronn. Hedevig Eleonora og feltmarskal Lorenz von der Linde (nævnt i D. Klöckers brevveksl. med Erik Dahlbergh, 1661); Abel Cathrine von der Wisch (omtalt i processen med Haelwegh 1668); i dronn. Sophie Amalies bo og i bev. regn. omtales et stort antal portrætter af kongefamilien samt enkelte andre, bl.a. kejserlig feltmarskal Jacob von Leslie og Carl von Arenstorff. En del gik tabt ved slottet Sophie Amalienborgs brand i 1689; i arkiverne nævnes enkelte landskaber.

Literature

Da. Magasin, 4.rk., II, 1873, 206; Anton Petersen i: Da. Saml., 1.rk., I, 1865-66, 289-306; F.R. Friis: Samlinger, 1872-78, 147-66; samme: Bidrag, 1890- 1901; O. Andrup i: Kunstmus. Aarsskr., 1915, 190-200; 1916, 142-51; Fr. Beckett i: Samme, 1918, 95-98; L. Rostrup Bøyesen i: Samme, 1941, 79-120; Jørgen Paulsen i: Samme, 1941, 26, 37; Else Kai Sass i: Samme, 1942, 52-98; samme i: Tidskr. för Konstvetenskap, Lund 1942, 73-86; L. Rostrup Bøyesen i: Danmark, 1943, 139-44; G. Lindahl i: Konstrevy, 1957, 134-38; J. Sthyr: Kobberstikkeren Albert Haelwegh, 1965; P. Eller: Portrætsaml. på Gammelkjøgegaard, 1970, nr. 6, 7; samme: Kgl. portrætmalere, 1971; samme i: Da. Kunsthist., II, 1973; samme i: Apollo, dec. 1984; samme i: Carlsbergfondets Årssk., 1987, 88-93; Else Kai Sass i: Hist. Tidsskr., 12, VI, 1973, 575-605; Sv. Ellehøj i: Samme, 605-12; St. Heiberg i: Chr. IV og Europa, 1988, 18, samt kat. nr. 130, 144, 147f, 191f; H. Johannsen og B. Bøggild Johannsen: Ny da. Kunsthist., II, 1996.

Author: Steffen Heiberg (St.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.