Knud V. Engelhardt

Weilbach information

Genealogy

Engelhardt, Knud Valdemar, 1882-1931, arkitekt og bogtrykker. *11.2.1882 i Kbh., ?15.4.1931 på Fr.berg. (urne på Vestre Kgrd., Kbh.). Forældre: Kasserer i Bikuben Valdemar Daniel Julius E. og Petrea Juliane Ellebye. Ugift.

Biography

Knud V. Engelhardt var Danmarks første funktionalistiske arkitekt og egentlige designer, længe før begrebet blev anerkendt. Dispositionen i Skagenhuset er enkel, og det rummer en mængde originale detaljer, bl.a. en skorsten anbragt under 45 grader, hvilket giver en perfekt sammenskæring med tagfladen. Samtlige møbler er også fra hans hånd. Der går en lige linie fra dette hus via stationsbygningerne på Bornholm (Fisker og Rafn) til hovedbygningen på Århus Universitet (Fisker), ligesom huset havde stor indflydelse på bevægelsen Bedre Byggeskik. Skorsten til huset på Skagen var et typisk udtryk for E.s originalitet. Han greb et problem og vendte det frapperende på hovedet. Et nøglehul ser f.eks. smukkere ud med den runde del vendende nedad. Til en større, primitiv barakbygning ved Trommesalen i København udførtes vinduerne som prismer, der kunne sammensættes af vinduesglas i normale dimensioner. Byggeriet fik i folkemunde navnet Flueøjnene. Alle opgaver blev løst fra grunden med henblik på funktionen. Løsningerne synes i første omgang meget originale, men ved nærmere eftertanke føles de fuldkommen naturlige. Så tidligt som i 1907 publicerede E. forslag til de kilometersten, der skulle erstatte de hidtidige milepæle. Til stenene for hver kilometer foreslog han at anvende de bordursten, som i byerne var ved at skulle erstattes af fliser. Den glatte trædeflade tjente som forside med indhugne, rødmalede tal. Stenen skulle spidse en smule til nedefter for at virke elegant. Det offentliggjorte profekt affødte imidlertid en konkurrence, hvor deltagerne havde E.s løsning foran sig. P.V. Jensen-Klints førstepræmieforslag var næsten et plagiat, og han kom siden til at udføre sit projekt, hvilket affødte E.s nervesvækkelse og efterfølgende hospitalsindlæggelse. Endnu mens E. gik på Akademiet tegnede han nye sporvogne til Københavns Sporveje. I en tid fyldt med dekoration skabte han en vogntype med klar fagdeling og med samtlige profiler afrundede, så slid kun gjorde dem smukkere. Undervognens grå farve fremstod ved indsamling af tørre slamprøver fra forskellige bydele. Skrift under enhver form var E.s speciale. Som hans øvrige ting var bogstaverne robuste, levende og somme tider afrundede. Vejskiltene i Gentofte (1932) står endnu som et klassisk eksempel på hans typografi. Den var enkel, byggende på de mest læselige af tidens begrænsede smalle skriftsortiment og med de rette fremhævelser til støtte for opfattelsen. En rejse i 1923 til Java, Kina og Japan fik afgørende betydning. Her indsamlede han hverdagens brugsgenstande med et sikkert øje for dens elementære funktion. Han døde af akut mani, slidt op af et aldrig hvilende hjerte, det, som han sagde, der altid skulle være med i ens arbejde. Hans søster Karen E. oprettede samtidig et mindelegat, der årligt uddeles på E.s fødselsdag, den 11. februar.

Education

Præliminæreks.; Tekn. Sk., Kbh. 1898; samt. i murerlære; svend med sølvmed.; Kunstakad. Kbh., søgte opt. 1901, forb.kl. okt. 1903, ark.sk. 3 sem., dek.sk. (Joakim Skovgaard) 1911-jan. 1915; sideløbende på forskellige tegnestuer.

Travels

Tyskland, Nederlandene og London 1905-06; Paris, Norditalien og Tyskland 1910; Java, Kina, Japan, Sibirien okt. 1923 - marts 1925.

Occupations

Egen tegnestue 1909.

Scholarships

K.A. Larssen 1906, 1909; Krafts Pr. for Skønskrift (Agnete og Havmanden) 1910; Akad. (st.) 1922; Eckersberg Med. 1927.

Exhibitions

KE 1904-06; Charl. Forår 1927, 1929-30; Kunstindustrimus. nov. 1931 (mindeudst.); Skand. Designkavalkade, Gl. Dok 1967. Separatudstillinger: Kunstindustrimus. 1982.

Artworks

Forslag til kilometersten (form, opstilling og omgivelser 1909- 10, ikke gennemf.); sporvogne, Kbh. (11 motorvogne, bygget hos Scandia 1910); landevejsskilte (1916, ikke mere i brug); længehus, Højen, Skagen (1917); basarbygn. Trommesalen (1921, nedr.); ovnserie med standarddele (udf. hos Rasmussen & Co., Odense 1922); plakatsøjler, Gent. Komm. (1923); div. tryksager for Akad.; gadeskilte; tegninger til broderi, ure, bestik m.m.; repr. på Kunstindustrimus. og Kunstakad., Saml. af Ark.tegninger.

Literature

W. Jakstein i: Bau-Rundschau 29.5.1919; G. Biilmann Petersen i: De graf. Fag, 1927, 107-10; Sig. Schultz i: Kunstbl., 1927, 184-94; samme i: Arch. M. 1927, 183-97; Poul Henningsen i: Nyt Tidsskr. for Kunstind. 1930, 52; Pol. 17.4.1931 (P.H.); G. Biilmann Petersen i: Da. Reklame, 1931, 221f; Berl. Tid. 17.4.1931, 24.11.1931; Dag. Nyh. 88.11.1931; E. Zahle i: Ark. M. 1940, 101f; Knud Millech og Kay Fisker: Da. Ark.strømninger, 1951, 279-82; Knud Millech i: Danm. Bygn.kunst, 1963; Erik Ellegaard Frederiksen: Knud V. Engelhardt. Arkitekt og bogtrykker 1882-1931, 1965; Ark. 1965, 198f; 1968, 12 (Skand. Design); 1982, 93f (udst.); Chr.borg Slot II, 1975, 273; Troels Andersen, Per Kirkeby, Allan de Waal i: Hus-billede-dekoration, 1978, 12-15, 25, 50f, 79; Lisbet Balslev Jørgensen: Enfamiliehuset (Danm. Ark.), 1979; Ark.tur 1979, 296f; 1982, 177; Per Kirkeby i: Bravura, 1981, 31; Kunstindustrimus., Kat. 1982; Mirjam Gelfer-Jørgensen, Da. Kunsthåndværk, 1982, 219, 232-34, 273, 289; Lars Dybdahl i: Festskrift til Vagn Dybdahl, u.å., 92-110. Værkfortegnelse ved Gunnar Biilmann Petersen (Kunstindustrimus.).

Author: Erik Ellegaard Frederiksen (E.E.F.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.