Inger Exner

Biography

Inger og Johannes Exners arbejde falder i to hovedkategorier: Kirkebyggeri og restaureringer. Deres kirkeplaner betegner et opgør med basilikaen, den katolske processionskirke, som den blev overtaget af den lutherske kirke efter Reformationen. Det er E.s opfattelse, at denne kirketypes rumlige organisation er i uoverensstemmelse med den protestantiske liturgi, ikke mindst den grundtvigianske. I denne bør præsten ikke være hævet over menigheden, men forkynde ordet midt iblandt den. Dette circumstantesprincip er et hovedtema i E.s kirkebyggeri. I de første kirker, Skt. Clemens ved Randers fra 1963 og Hald Ege Kirke og Kirkegård fra 1966- 67, fremtræder denne opfattelse ikke ganske klart. Skt. Clemens Kirke er i gæld til den klintske skole og beslægtet med Møllevangskirken i Århus, tegnet af C.F. Møller. Hald Ege Kirke er derimod et helt originalt værk, opført på et lavbudget og med anvendelse af upretentiøse og prisbillige materialer, der også er prestigemæssigt lavt rangerende. I alle senere kirker bearbejdes circumstantesprincippet, og kirkesalene er kvadratiske eller kubiske. Adgangen foregår typisk fra et hjørne, og man ledes diagonalt igennem rummet. Det ses først i Præstebro Kirke i Herlev fra 1966-69, mere originalt i Nørrelandskirken i Holstebro fra 1966-70. De arkitektoniske virkemidler er halvcirkler, kuber, alt samlet omkring en klosteragtig gård. Påvirkning fra Sigurd Lewerentz mærkes bl.a. i det rustikke murværk. Den samme materialevirkning genfindes i Islev Kirkes smukke kirkesal med det nedsivende lys og murværk af håndgjorte sten med grov skrabefuge. Kirkerne er nu, omkring 1970, ved at udvikle sig til menighedscentre, og i en række projekter knyttes møde- og kirkesal tæt sammen, eksempelvis adskilt ved en foldevæg som i Islev, Præstebro, Gug og Sædden kirker. I den sidste, opført 1977-78, er circumstantesprincippet konsekvent gennemført. Alteret er placeret omtrent i kirkens midte, knæfaldet bag bænkeraderne rundt om alteret. Det nedsivende lys og det indirekte strejflys på murene bearbejdes med stor virtuositet bl.a. i Nørre Uttrup Kirke, 1976-77. I Opstandelseskirken i Albertslund fra 1984 afløses kirkerummets kvadratiske plan af en ottekant stadig en arketypisk arkitektonisk form. Kirken er placeret i en ny bydel, og det har været arkitekternes tanke, at den efter kort tid skal fremstå som en ruinkirke. Facaderne er derfor behandlet med en puds, der hurtigt skaller af. E. har forestået et utal af kirkerestaureringer fra mindre landsbykirker til større kirker som Trinitatis i København. Hovedværket er imidlertid restaureringen af Koldinghus Slot, der varede 20 år. Arkitekterne afstod fra at tilbageføre slottet til en bestemt periode. I stedet lod de slottets fem byggefaser træde igennem, også ruinperioden. Fortælleværdi, betegner E. de spor, der bærer vidnesbyrd om husets liv, og denne akkumulerede historie forsøger de at fastholde for eftertiden, men desuden føjes en sjette epoke til, den restaurerede. Der er intet forsøg på rekonstruktion, hvilket bl.a. demonstreres i Christian IVs ruinsal. Tre spinkle lysekroner viser de tidligere stjernehvælv over hovedskibet, og galleriernes hævede gulve markeres med let forhøjede trægulve. Eksisterende bygningsdele er fastholdt uændrede. Fornyelser markeres synligt. Dette princip er også gennemført i ruinsalen, hvis rustikke mure lukkes med lette elementer. De indskudte dæk og taget bæres af slanke, høje grensøjler. Med sin indfølte, men opfindsomme konsekvens er Koldinghus blevet et hovedværk i dansk restaureringsarkitektur.

Author: Kim Dirckinck-Holmfeld (K.D.-H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.