Finjamesteren

Weilbach information

Genealogy

Finjamesteren, aktiv o. 1125-1150, kalkmaler.

Biography

Finjamesteren og Vä-mesteren synes at tegne hovedstrømningerne i det tidlige romanske vægmaleri i det østlige Danmark. F. har fået navn efter en udsmykning med en stor Dommedagsscene i Finja Kirke i det nordlige Skåne. Velbevarede prøver på værkstedets kunnen findes også i kirkerne i Hofterup, Lyngsjö og Soderup, mens en omfattende udsmykning i Asmundtorp nedrevne kirke nu kun kendes gennem fotografier og akvareller. Forskelle anes udsmykningerne imellem, som kan være kronologisk betingede eller skyldes forskellige malere. Andre udsmykninger indeholder træk, der er beslægtede med denne gruppe af kalkmalerier, tydeligst den i Tybjerg Kirke på Sjælland. Værkstedet er både i stil og ikonografi stærkt præget af byzantinsk kunst, f.eks. viser scenen med Jesu fødsel i såvel Lyngsjö som Stävie kirker det byzantinske motiv med Jesusbarnet, der bades. Der er tale om et stramt formsprog, der i Byzans har sine nærmeste paralleller i 1000- tallet. Den byzantinske indflydelse synes formidlet både via Italien og den sene ottonske kunst. Figurerne er kantede med afmålte og stive bevægelser, skematiske fysiognomier og stærkt accentuerede muskulaturer. Foldetegningerne er lineære og undertiden parcellerede, dvs. opdelt som parceller i geometriske former. Ornamentikken er behersket, og der anvendes borter med en blanding af geometriske former og planter. Karakteristisk er en mæanderbort med små medaljoner med firpasblade. Farveholdningen er begrænset og dyster, præget af hvidt, rødbrunt og rødviolet samt dybblå baggrunde. Hertil kommer sorte skyggelægninger og stærk brug af højlys. Hvad den lineære foldestil og tegningen af bygninger angår, findes paralleller i såvel romersk maleri omkring 1100 som den sene ottonske kunst, f.eks. de tabte fresker i Skt. Mikaelskapellet ved domkirken i Xanten. En geometrisk foldetegning dukker op i begyndelsen af 1100-tallet, f.eks. i Skt. Gereon i Köln, og kendetegner tysk kunst i århundredets 1. halvdel. F. havde måske forbindelse med den såkaldte Helmarshausen-skole, hvor især Roger af Helmarshausen i begyndelsen af 1100-tallet repræsenterede den parcellerende stil.

Education

Travels

Occupations

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Udsmykn. i skånske k.: Asmundtorp (forsv.); Finja; Flädie (forsv.); Hofterup; Lyngsjö; Stävie (forsv.); Vallkärra (overf. til Lund Univ. Hist. Mus.) og V. Vemmerlöv; endv. i sjæll. k.: Fjenneslev; Slaglille; Soderup.

Literature

A. Borelius: Skånes medeltida monumentalmåleri, Linköping 1954; U. Haastrup i: Hafnia, 1979, 106-43; S. Kaspersen i: Helmarshausen und das Evangeliar Heinrichs des Löwen, Göttingen 1992, 170-73.

Author: Søren Kaspersen (S.K.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.