Genealogy
Fischer, Egil, 1878-1963, arkitekt og maler. *21.10.1878 i Kbh., ?23.4.1963 i Ebeltoft (urne i naturparken, Femmøller Strand, Mols). Forældre: Landskabsmaleren Hans Chr. F. og kunstvæveren Emma Elise Kirstine Fabricius. ~1° 21.5.1904 i Kristiania (Oslo) med Magnella Kirstine Djørup Arentz, *30.12.1874 i Tromsø, datter af læge, senere distriktslæge Fr. Chr. Holberg A. og Johanne Emilie Djørup. Ægteskabet opl. 1932. ~2° 12.6.1943 i Svendborg med Olga Hersom, *5.6.1920 smst., datter af snedker Axel H. og Anne Cathrine Faigh.
Biography
Egil Fischer gjorde tidligt byplanlægning til sit speciale og vandt en række konkurrencer, bl.a. den om Københavns banegårdsterræn, hvor hans projekt omfattede svungne og knækkede gader. Det var ham en stor skuffelse, at et strammere projekt, det nuværende kvarter omkring Nyropsgade, kom til udførelse. F. beskæftigede sig derefter frem til ca. 1938 mest med maleri, kunst- og antikvitetshandel og ydede en stor indsats for byggelovgivningen, bl.a. ved at forestå Akademisk Arkitektforenings betænkning herom i 1931. I 1938 efter vedtagelsen af Lov om Byplanlægning genoptog F. virket som planlægger og bidrog levende og idérigt til byplanlægningens fremme i Danmark indtil hans gerning sluttede ca. 1955. Mange af hans synspunkter vurderedes af Boligministeriet som for vidtgående, f.eks. planen for Svendborg 1941, hvor mange store gadegennembrud skulle gøre byen velegnet til biler. I det hele taget er F.s byplaner præget af hensynet til dette ny befordringsmiddel, som tilgodeses med brede, svungne gader, formentlig efter engelsk forbillede. Også i F.s bygninger findes, foruden historicistiske træk, et engelsk præg. Fra sin studietid havde F. interesseret sig for gammel dansk arkitektur og været en aktiv opmåler, bl.a. i Foreningen 3. Dec. 1892. Han foretog 1899 opmålinger af Marmorbroen og de to pavilloner, som har været en af forudsætningerne for restaureringen af disse i 1980erne.
Education
Murersv. 1896; afg. Tekn. Sk., Kbh. 1897. Ansættelser: Medarb. hos Martin Nyrop (Kbh. Rådhus) 1897-1901; hos Martin Borch 1903.
Travels
Tyskland og Italien med faderen 1884-85; Tyskland, Italien 1901-02; Tyskland, Schweiz, Frankrig, Spanien 1904-05; Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien 1912-13; Spanien 1915, 1916, 1917, 1919-20.
Occupations
I best. for Den frie Arch.foren. 1909; ans. hos Stadsark. i Kbh. 1910-12; fmd. for Byggelovsudv., Akad. Ark.foren. 1929; byplankons. for Horsens, Svendborg, Ebeltoft, Dragør.
Scholarships
Stoltenberg 1912-13; Akad. 1930; Hielmstierne-Rosencrone 1931; Eckersberg Med. 1939; æresmedl. af Foren. til Hovedstadens Forskøn. 1941.
Exhibitions
Som maler: Charl. Forår 1914-15; Forårsudst., Kleis' Kunsthdl., Kbh., flere gange. Separatudstilling: Den frie Udst. bygn. 1921. Som arkitekt: Charl. Forår 1899, 1903, 1906, 1908, 1914, 1935, 1939, 1941; Landsudst., Århus 1909.; Den frie Arch.foren. 1910.
Artworks
Tegninger: Gadebillede fra Trastevere i Rom (udst. 1914); Tempelherrek. Vera Cruz (udst. 1914); Middelalderlige tårne, Corneto (udst. 1914); Aften ved grevinde Mathildes kastel i Corneto (udst. 1915). Byggerier: Villaer til Landsudst., Århus 1909; Holbæk Kaserne (1912-14, s.m. Olaf Petri); Dir. Gunnar Sadolins Mus., Dragør (1933-34, nu bibl.); mange villaer, bl.a. eget hus i Nørhald ved Femmøller Strand. Vej- og bebyggelsesplaner: Udstykn.plan for Femmøller Strand (1935-38); gade- og bebyg.plan for de centrale ældre dele af Århus (1939, Eckersberg Med.); forslag til bebyg.plan for Borgerg.-kvarteret, Kbh. (1940, ikke udf.); byplan for Svendborg (1941); for Ebeltoft (1941); for Horsens (1942, s.m. Oluf Gjerløv-Knudsen). Konkurrencer: Bebyg.plan for kvarter i Odense (1901, 2.pr.); for Grønningen, Kbh. (1902, 2.pr.); for Islands Brygge, Kbh. (1907, 2.pr.); for arealer ved Marselisborgv., Århus (1908, l.pr.); for kvarter i Randers (1910, 2.pr. s.m. Erik Erstad Jørgensen); for banegårdsterrænnet, Kbh. (1911, 1.pr. s.m. Holger Rasmussen); regulering af Alg., Holbæk (1915, 2.pr.); ordning af Børsrampen, Kbh. (1922, 1.pr.); af Rådhuspl., Kbh. (1942, 1.pr. s.m. Tyge Hvass). Skriftlige arbejder: Talrige artikler om byplanspørgsmål og byggelovgivn. i dagbl. og tidsskr., især i Ark.; Byplanlægningens Love i: Kjøbenhavn, som den er og som den burde være, 1914, 43-77; udarb. som fmd. for Byggelovsudvalget, Akad. Ark.foren., en betænkning, der blev afgivet til regeringen 1931; Byggelovgivningen, 1939; Dragør, 1949.
Literature
Vilh. Lorenzen: Gl. Da. Bygn.kultur, 1908, 1909, 50; Ark. U. 1939, 37-40 (bebyg.plan for Århus); 1954, 67f; Vilh. Lorenzen i: Medd. fra Foren. til gl. Bygn. Bev. IV. rk., II 1941, IV. rk., III 1942; Kbh. Før og Nu, 3, 1947 og 4, 1950; H. Langberg: Kbh. gl. Bydel, 1948; Knud Millech og Kay Fisker: Da. Ark.strømn. 1850-1950, 1951; H. Langberg: Danm. Bygn.kultur, 1955; Ark. 1963, 223 (nekr.); Knud Bidstrup: Ebenezers Disciple, 1971; Hist. Huse i Dragør, 1979; Villads Villadsen i: Byens huse, byens plan (Danm. Ark.), 1979; Karin Kryger: Frihedsstøtten, 1986; B. Kjølbye og C. Wendelboe Jensen: Magasin du Nord, 1986; N. Dahlmann Olsen i: Architectura 10, 1988, 84-107.
|
