H Flindt

Weilbach information

Genealogy

Flindt, Henrik (Henry) August, 1822-1901, landskabsgartner og kgl. haveinspektør. *24.4.1822 i Århus, ?19.1.1901 på Fr.berg, begr. smst. (Solbjerg). Forældre: Premierløjtn., senere generalmajor Carl Ludvig Henrik F. og Anna Sophie Caroline Flindt. ~9.1.1861 i Kbh. med Oligra Petrine Constance Holm, *13.2.1827 smst., ?28.6.1903 i Fredensborg, datter af premierløjtn. Hans Adolph H. og Dorothea Magdalene Topp.

Biography

H. Flindt valgte sine læresteder med omhu. Slotsgartneren på Fredensborg Slot, Rudolf Rothe, fik afgørende indflydelse på hans virke, og der knyttedes et varigt og nært venskab mellem dem. Efter Rothes død efterfulgte F. ham som haveinspektør ved De offentlige Lysthaver, en stilling som medførte fortsættelse af Rothes påbegyndte restaureringsarbejder ved bl. a. Søndermarken, Frederiksborg og Fredensborg. F. fuldførte disse arbejder med stor respekt for sine forgængeres intentioner. Af de utallige herregårdshaver som F. arbejdede med, er der kun få eller måske ingen, der i dag kan vise, at F. var en af tidens store havekunstnere. De følgende årtier havde andre haveidealer og betingelser for udøvelse af havekunst og landskabshaverne blev konsekvent og effektivt fortrængt. F. boede til leje på Aastrup ved Roskilde og drev herfra, som en af de første i Danmark, en omfattende virksomhed som privatpraktiserende landskabsgartner uden fast ansættelse hos adel eller kongehus eller med selvstændig anlægsgartnervirksomhed som supplerende indtægt. 1800-tallets kulturelle og økonomiske fremgang, de gode tider for landbruget gav herregårdene mulighed for udvidelser og forbedringer af bygninger og haver. F. tilkaldtes til herregårdshaver fra hele Danmark og det sydlige Sverige. Han udførte præcise opmålinger og blyantskitser, inden det egentlige nyanlæg af hele haven eller dele af den blev udført. Ofte strakte rådgivningsarbejdet sig over en længere årrække og F. boede på herregårdene i kortere perioder. Han førte en omhyggelig og venlig brevveksling med ejerne, som han efterhånden blev mere og mere kendt med, og hans berøringsflader med mange af gartnerfagets udøvere var omfattende. Han blev afholdt og respekteret af de mange herregårdsgartnere, som blev sat til at udføre hans projekter, og han optrådte ofte som formidler af de rette gartnere til de rette stillinger. Kombinationen af F.s store gartneriske viden og interesse for komposition og iscenesættelse samt hans engagerede og disciplinerede arbejdsevne blev med talent omsat til havekunst i den landskabelige havestil, inspireret af den engelske landskabshave. F. var mester for planen for Haveselskabets forevisningshave med væksthuse, varmebænke og slyngede grusstier omkring amøbeformede græsplæner. På resterne af Københavns forsvarsvolde og bastioner anlagde han flere offentlige byparker. Her kan man stadig opleve forrige århundredes havekunst og F.s udsøgte fornemmelse for det fortidige terræns dynamik og særlige kvaliteter. I Østre Anlæg blev terrænplanen til i samarbejde mellem Stadsingeniøren, Statsbanerne og F., men stiplanen var helt F.s egen. I Ørstedsparken blev de stejle skråninger og voldgraven omdannet til naturligt formede vandspejl og bløde græsskråninger med træbevoksning. F.s forslag om at erstatte den gamle bevoksning med en ny, blev ikke imødekommet. Botanisk Have fremtræder i dag som et af F.s hovedværker. Her fik han endelig tilstrækkelig indflydelse til, at han kan tilskrives det samlede anlæg. Han deltog selv ivrigt i anbringelse af havens mange plantesystemer. Et af F.s sidste og store arbejder var Langelinieanlægget, hvor han i samarbejde med V. Dahlerup omlagde Københavns indre Red til offentlig promenade og lystanlæg. F.s indsats bestod i formgivning af skråninger og beplantning. Planerne angiver 1890ernes pyntelige og svagt hvælvede blomsterbede med udplantningsplanter i sirlige mønstre og mange farver. F. oprettede senere et legat og indsatte Gartnernes Hjælpeforening som universalarving.

Education

I gartnerlære hos slotsgartner Rudolf Rothe i Fredensborg Slotshave 1839; elev hos slotsgartner J.P.Petersen, Rosenborg Have 1842-44; alm. gartnereksamen smst. 1844.

Travels

Tyskland (Booth i Flottbeck); Skotland (haven ved Dalkeith Palace); England (florist i Kew Garden, London) 1846-50; Frankrig 1850-51; oph. i Paris 1851.

Occupations

Selvstændig virksomhed som landskabsgartner fra 1851. Undergartner på Bregentved 1844-46; medstifter af Gartnernes Hjælpeforen. 1859; medl. af eksamenskomm. for prøven i Driveri og Blomsterdyrkn. ved Den kgl. Vet. og Landbohøjsk. 1869; best.medl. af Det kgl. da. Haveselskab 1872-89; haveinsp. ved De offentlige Lysthaver 1877-91; medl. af komm. til udarb. af plan for Jægersborg Dyrehave og Charll. Skov 1884.

Scholarships

Æresmedl. af Det kgl. da. Haveselskab 1889 og af Alm. da. Gartnerforen. 1899.

Exhibitions

Artworks

Omlægn. af haverne på: Oregård (1851); Tølløsegård (1856- 64); Benzonsdal (1856); Holsteinborg (1858); Ledreborg (1858-74); Egeskov (1858-63); Rosenfeld (1859-88); Glorup (1861-80); Bonderup; Gl. Estrup (1867-70); Aastrup (1866); Hindsgavl; Holckenhavn; Tybjerggård (1868-99); Gavnø (1867-76); Søholt (1869); Hverringe (1872); Sørby-Torp (1878); Bellingaryd, Sverige (1866-74); Holsteenshus (1877); Valdemarsslot (1870); Brahetrolleborg (1870); Sanderumgård (1871); Nivågård (1874); St. Frederikslund (1876); Haseldorff (1876); Nysø (1877); Juelsberg (1878); Gedsholm (1880); Aalholm (1881-85); Eriksholm (1883); Christianssæde (1883-85); Tranekær (1886); Egelykke (1890); Vallø (1895); Svenstrup (1897). Andre opgaver: Bellevue i Kbh. og Kolding; Botanisk Have, Kbh. (1871-74); Lunds Univ. (1875); Kysthosp., Røsnæs (1875); Ørstedsparken (1876-79); Helsingborg parkanlæg (1876); Søndermarken, Fr.berg; Svendborg Ting- og Rådhus (1879); Charll. Slotshave (1880); Diakonissestift., Fr.berg (1882); Haveselskabets Have, smst. (1884); Aborreparken, Kbh. (1885-86); Fredensborg Slotspark; Bernstorffs Park (1888); Langelinie, Kbh. (1891-95).

Literature

København før og nu, I, 1949, 122; IV, 1948, 290, 295, 315; Georg Georgsen i: Havekunst 1924, 118f; V. Fabricius Hansen i: samme 1927, 40; Georg Boye i: samme 1948, 36; C.Th. Sørensen i: samme 1949, 55; Ursula Hansen i: samme 1950, 107-11; Georg Boye i: samme 1955, 47; Arne S. Lindholdt i: samme 1961, 54; Hans Helge Madsen: Meldahls rædselsprogram, 1983, 264. Opmålinger, skitser og breve (Det kgl. da. Haveselsk., Kbh.).

Author: Kirsten Lund Andersen (K.L.A.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.