Rudolf Frimodt Clausen

Weilbach information

Genealogy

Frimodt Clausen, Rudolf, 1861-1950, arkitekt. *29.6.1861 på Jonstrup Sem., ?7.3.1950 i Århus. Forældre: Sem.lærer, senere sognepræst og biskop Johannes C. og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt. ~1.11.1890 i Århus med Cecilie Vilhelmine Kirkeby, *6.11.1867 smst., ?31.1.1941 smst., datter af gross. Wilh. K. og Cecilie Weinschenk.

Biography

Rudolf Frimodt Clausen blev tidligt i sin karriere sin tids førende arkitekt i Århus. Starten var beskeden med et par mindre opgaver, men allerede i 1891 blev han arkitekt for Århus Oliefabrik og fortsatte hermed resten af sit liv. Det er karakteristisk, at F.C. var firma- eller selskabsarkitekt over en lang årrække. Han kom fra en kendt familie, søn af biskoppen i Århus og sønnesøn af den for sit nationale sindelag kendte teolog og minister H.N. Clausen. Det har formentlig åbnet mange døre for den unge arkitekt. Hans arkitektur fulgte tiden. Asylet i Skt. Paulsgade fra 1891 var engelskinspireret som Byggeforeningshusene, der var under opførelse i København i sidste fjerdedel af århundredet. Anderledes pompøse blev de fireetagers hjørnehuse ved Skt. Pauls Kirkeplads fra 1902, der havde deres forbilleder i de københavnske brokvarterers franskinspirerede hjørneløsninger med kupler og spir. F.C.s arkitektur er ekspressionistisk i den forstand, at bygningernes ydre prøver at udtrykke funktionen. Otto Mønsted Margarinefabrik blev opført efter en brand i 1901 i gule sten og med facadeudsmykning af bånd i røde sten. Den gule mursten var efterhånden den almindeligt brugte til industribyggeri, den røde båndudsmykning havde F.C. kendt fra sin ungdom i Horsens, hvor trævarefabrikken Bastian netop blev opført som et strålende eksempel. Samme ydre var almindeligt for fængselsvæsenets bygninger, men da F.C. opførte Silkeborg Ting- og Arresthus i 1921-22, var moden skiftet, og bygningen fik et værdigt ydre i en klassicistisk barok med segmentfronton over de tre midterfag. En vis indflydelse fra Anton Rosen ses i flere af F.C.s bygninger i begyndelsen af 1900-tallet. Senere ses bygninger i nyrokoko med refendfugning og pilastre i stor orden i midterpartiet. Han fulgte med i arkitekturens udvikling, som det ses i P. Ørumsgade, hvor en hel karré blev opført i 1933-35 efter F.C.s bebyggelsesplaner med facader i en noget anonym og funkispræget stil.

Education

Præliminæreks. Horsens 1877; murersv. 1880; afg. Tekn. Sk., Kbh. 1880; Kunstakad. Kbh. 1880-29.1.1886. Ansættelse: Hos Albert Jensen 1880- 86.

Travels

Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland, Egypten 10 mdr. 1888- 89; senere mange rejser i Mellem- og Sydeuropa og Skandinavien.

Occupations

Kond. hos Ludvig A. Petersen (Odd Fellowlogen, Chr.g., Århus) 1884; hos V.Th. Walther, Århus 1886-88 (bl.a. ombygn. af Hørning K.); egen tegnestue fra juni 1889; med E. Høvring Nielsen som kompagnon fra 1925. Medl. af Århus Bygn.komm. 1911-37.

Scholarships

Statsunderstøttelse 1888; K.A. Larssen 1888.

Exhibitions

Artworks

Kanc.råd Andersens Stiftelse, Odder (1890); Chr. IX og dronn. Louises Guldbryllupsasyl, Skt. Poulsg., Århus (1891); nybygn. og ombygn. for Århus Oliefabrik (1891-1950); Chr.hede K. (1894); Silkeborg Sem. og Realsk. (1894); cykelfabr. Dania, Trøjborgv., Århus (1896); Otto Mønsteds Margarinefabrik, Vesterg. (1896-1910); nybygn. og ombygn. for bryggeriet Ceres (1899-1930); kontor- og fabriksbygn. for Th. Sabroe, Århus (1899); Skt. Clemens Apotek, Studsg. 40, Århus (1900); Skt. Pauls Apotek, Jægergårdsv. 76, smst. (1900); Brande K. (1901); Grædstrup Præstegård (1903); Skade Præstegård (1904); Marselisborg Kostsk. (1904); kontor- og fabriksbygn. for FDB, Århus (1905-07); kirurgisk afd. m.m., Århus Amtssygehus (1906-08); Vrinders K. (1907); Herning Hede- og Discontobank (1911, 1.pr.); medicinsk afd. m.m., Århus Komm.hosp. (1911-20); Århus Oliefabrik, Havnen (1916-30); Grenå Sygehus (1920-22); Silkeborg Ting- og Arresthus (1921-22, 1.pr. i konk.); Jyll.p. kontor- og trykkeribygn., Århus (1923-24); nybygn. og ombygn., Silkeborg Sygehus (1922-26); Skanderborg Sygehus (1927-29); Ålborg Amtssygehus (1928-30). Ejendomme i Århus: Nørreallé 30 (1894); Kannikeg. 5 (1895); Guldsmedg. 24, 26 (1897); Frederiksg. 22 (1897); Thunøg. 18-20 (1897); Klosterg. 10 (1898); Mejlg. 41 (1899); Skoleg. 7 (1899); Brobjerghus, Frederiksg. (1900); St. Torv 7 (1901); Spanien 11 (1901); købmand Koldings ejendomme, Frederiksg. og Mørksg. (1902); Tagenshus, Skt. Pauls K.pl. (1902); bebyg. af vestre side af Gl. Guldsmedeg., Århus (1903, 1.pr.); St. Torv 16 (1904); Sønderg. 11 (1907); Nørreg. 40 (1908); egen villa, Vinkelv., Vejlby-Riisskov (1901 og 1923); samt utallige andre villaer; desuden adsk. større restaur.arb. Konkurrencer: Komm.sk., Århus (1890, 2.pr.); komm.sk., Fr.cia (1892); komm.sk., Vejlby-Risskov (1924); KFUK, Århus (1928).

Literature

Arch. III 1896-97, 93f (Engesvang K.); 1910-11, 386 (bank i Herning); Ark. U. 1939, 146 (Andelsbanken, Århus); Aarhus gennem Tiderne II 1939, IV 1941; Chr. Nielsen Frühstück i: Byggeforum 1942, 379-401; Frederiksbjerg Øst, Århus, reg. 1979; Frederiksbjerg Vest, Århus, reg. 1981; Ø-gade kvarteret, Århus, reg. 1983; Trøjborg kvarteret, Århus, reg. 1984; Nørre-Stenbro og Skovvejs kvarteret, Århus, reg. 1988. Aarhus arkitekter, en reg. af Thyge Klemann, privattryk 1980, Ark.sk., Århus.

Author: Sys Hartmann (S.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.