Hans den ældre Gudewerdt

Biography

Hans den ældre Gudewerdt blev første generation af den produktive Eckernförder billedskærerslægt, der nåede et kunstnerisk højdepunkt i sønnen Hans den yngres værk. Hovedparten af G.s virke bestod i en omfattende produktion af profanarbejder, især prydkister, der fandt afsætning hos den slesvig- holstenske landadel. Hans arbejder har udsmykning med bibelske motiver, indfattet af beslag- og rulværkskartoucher i den nederlandske renæssances fantasifulde ornamentstil, udskåret med en rigdom af detaljer i ornamenter, figurer og staffage. At G. var ophavsmand til disse prydkister lod sig konstatere gennem identifikation af det særlige kendetegn en fløjtespillende hare der optræder både på kisterne og på den til G. arkivalsk sikrede prædikestol i Gettorf, der blev skåret 1596- 98. G.s liv og virke efter 1627, hvor han stadig nævnes som oldermand, er omgærdet med stor usikkerhed. En del værker fra den sene periode er muligvis udført i samarbejde med sønnen Hans.

Author: Hanne Jönsson (Ha.J.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.