Genealogy
Gunnløgsson, Jakob Halldor, 1918-1985, arkitekt. *23.1.1918 på Fr.berg, ?12.4.1985 i Rungsted, begr. på Hørsholm Kgrd. Forældre: Købmand Halldor Johannes G. og skuespiller Else Sten. ~1.6.1956 i Helsingør med Ida Eline (Lillemor) Rinde, *12.5.1919 i Horten, Norge, datter af orlogskaptajn Olaf R. og Ida Eline Klaumann.
Biography
Halldor Gunnløgsson var med sit eget hus ved Øresund i Rungsted med til at præge 1950- og 60ernes enfamiliehusbyggeri i Danmark under indflydelse af amerikansk og traditionel japansk arkitektur. Glæden ved enkle, men eksklusive materialer, sparsomt farvevalg og det forfinede spartanske går igen i monumental, stringent form i Tårnby Rådhus, hvis rytmisk opdelte marmorstruktur markeres ved rådhushallens overbygning med stærkt fremspringende tagudhæng. Også i Fredericias administrationsfløj ses en streng facaderytmik, og et stort, niveauudlignende trappeanlæg markerer rådhuspladsen og husets betydning. Rådhuse og andre administrationsbygninger som de senere opførte i Bov, Nordborg, Tønder og Åbenrå, fik et helt andet, egnsbestemt udtryk, et sønderjysk klassisk tilsnit med brune eller røde lokalsten i de murede facader, og større eller mindre tegltage, der kunne indpasse bygningskomplekserne i de bestående bysamfund. Fælles er en gennemgående forhal, hvortil alle ekspeditioner åbner sig. Skolebyggeriet er ligeledes varieret. Tårnby Amtsgymnasiums statiske løsning bygger på funktionel dansk tradition og noget klassisk japansk, der på monumental måde flyder sammen i en koncentreret, symmetrisk plan. Store, sorte udhængstage over vandskurede mure dækker over et tilsvarende æstetisk og puritansk indre. Uglegårdsskolen derimod hører til de mere åbne strukturer. Institutionspræget er helt forladt til fordel for et uhøjtideligt, robust værkstedspræg i fint samspil mellem inde og ude. Borupgaard Amtsgymnasium er en tæt indadvendt struktur. Samme indesluttethed præger Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum, der udstillingsteknisk var avanceret for sin tid. Her holdes store kvadratiske haller og en laboratoriefløj sammen af et fællesområde med diverse publikumsfasciliteter. Kun i cafeteriet åbner komplekset sig mod vandet, ellers er det de røde murstensvolumeners afrundede former, der med massiv tyngde tegner det monumentale anlæg. Tyngde er der også i Gl. Holte Kirke, der er udformet over et heksagonalt planprincip af store og små rumenheder. Det fortifikatoriske er evident i de mørke murmasser, og kampanilen er på middelaldervis forsynet med skydeskår. Udenrigsministeriets omdiskuterede nybyggeri blev centraladministrationens største anlæg siden 1720. Blokkenes gavlfacader med smalle lysåbninger lukker sig næsten provokerende mod vandet, mens de øvrige facaders skematiske vinduesudformninger af solhensyn ligger tilbagetrukne. Alt er gjort for i det ydre at samspille bygningskomponenterne med det eksisterende 1700tals anlæg, hvorfor de fremtræder nærmest neutrale. G. var kendt for sin store intellektuelle begavelse og deltog ivrigt i aktuelle faglige debatter. Gennem hele sit virke var han præget af den Asplundske ånd, han lærte at kende under sit ophold i Stockholm, hvor det væsentlige var den overordnede arkitektoniske idé, den gode funktion og tilpasning til omgivelserne, omhu for konstruktionen og fine, gennemarbejdede detaljer. Derimod var de store ekspressive armsving ikke hans sag, og han anså ofte tidens skiftende tendenser som arkitektoniske modeluner.
Education
Stud. 1937; Kunstakad. Kbh., ark.sk. (Kay Fisker, Steen Eiler Rasmussen), afg. 1942.
Travels
Sverige ca. 1942-44; Nord- og Sydamerika, Nordafrika, Japan og det nære Østen.
Occupations
Ans. hos Hakon Ahlberg, Sth. et par år efter 1942; hos Palle Suenson fra ca. 1944; egen tegnestue s.m. Jørn Nielsen fra 1952.
Undervisn.ass. på Kunstakad. Kbh.; medl. af best. for Akad. Ark.foren. 1948-52; lektor på Kunstakad. 1956; medl. af best. for Charl. Eft. 1957; prof. i bygningskunst ved Kunstakad. Kbh. 1959; gæsteprof. ved Massachusetts Inst. of Technology, USA 1961-62; dekan for Kunstakad. Kbh., ark.sk. 1969.
Scholarships
Eckersberg Med. 1953 (hus i Vedbæk); Gent. Komm. diplom 1956 (enfam.hus, Dalvej); Ny Carlsbergfondets store rejselegat 1956; Romerstipendiet 1957; Træprisen 1967.
Exhibitions
Charl. Forår 1953, 1956-59, 1961, 1980; Vrå-udst. 1980.
Artworks
Enfamiliehus, Elmev., Vedbæk (1951-52, eget hus); Bispevangen, Ballerup (1952, s.m. Jørn Nielsen); Dalv. 11 A, Gent. (1955); Rungsted Strandv. 68 (1958, eget hus); Tårnby Rådhus, Amager Landev. 76 (1957-59, 1.pr. 1954); Præstevænget, Ballerup (1961-63); Fr.cia Rådhus, Gothersg. 20 (1963-65, 1.pr. 1955); Tårnby Gymn., Tejn Allé (1964-66, 1.pr. 1961); Georg Bestle A/S, Meterbuen 24-28, Skovlunde (1965-66); Fiskeri- og Søfartsmus., Tarphagev., Esbjerg (1966-68, 1.pr. 1965); Hellebo og Birkebo, Gl. Hellebækv., Helsingør (1966-70); Skansedal, Fredskovhellet, Hillerød (1971); tilbygn. til Sparekassen Sydjylland, Kirkeg., Vejle (1973-75, 1.pr. 1971); Uglegårdssk., Vestre Grænsev. 32, Solrød Strand (1972-74, 1.pr. 1969); Aarby nye frisk., Møllevangen 14, Rørby, Kalundborg (1973); Mosede Klintv. 2, Mosede Strand (1974); Sortemosen, Sortemosev., Herlev (1976-77); Bov Rådhus, Kirkestien 1 (1977-78, 1.pr. 1975); Gl. Holte K., (1977-78, 1.pr. 1975); Nordborg Adm.bygn., Mads Clausensv. 13, Als (1978-79, 1.pr. 1976); Udenrigsministeriet, Asiatisk Pl. 2, Kbh. (1977-80, 1.pr. 1976); Tønder Rådhus, Kongev. 57, (1980-81, 1.pr. 1977); Åbenrå adm.bygn. Vesterg. (1986-87, 1.pr. 1980); Borupgård Amtsgymn., Lautruphøj 9, Ballerup (1982-84). Andre konkurrencer: Skovpavillon, Hobro (1946, 2.pr.); Glostrup Rådhus (1953, 2.pr.); sparekassebygn. og torv, Hillerød (1964, 2.pr.); Industriens Hus (1965, 2.pr.); bygn. for A/S De Foren. Bryggerier (1965, 2.pr.); center for højere udd. og forskning, Odense (1967, 2.pr.); folkesk., Gjellerup (1968, 2.pr.); kgrd. og kapel, Esbjerg (1969, 2.pr.); Rigsdagshus, Sth. (1973, 1.pr.); kirke, Århus (1973, 2.pr.); udv. af Maribo Rådhus (1973, 2.pr.); hovedbibl. og udv. af rådhus, Fr.værk (1980, 2.pr.); Kbh. Havn (1985, bedste pr. forslag).
Literature
Ark. U. 1946, 231 (skovpav.); 1954, 13f (Glostrup Rådhus); 1959, 136-38 (Toronto); Ark. M. 1953, 5-7 (eget hus Vedbæk); Ark.tur 1959, 92-99 (eget hus Rungsted); 1960, 121-31 (Tårnby Rådhus); 1964, 246-51 (Præstevænget); 1965, 137-44 (Fr.cia Rådhus); 1966, 232-40 (Georg Bestle A/S); 1967, 197-203 (Tårnby Gymn.); 1968, 209-16 (Esbjerg Fiskerimus.); 1971, 169-75 (Hellebo); 1974, 52-59 (Uglegårdssk.); 1974, 60-62 (Aarby nye frisk.), 240-48 (Modulent); 1979, 79-84 (Sortemosen); 1983, 22-29 (Udenrigsmin.); 1987, 70-75 (Borupgaard Amtsgymn.); Ark. 1964, 48f (sparek. og torv, Hillerød); 1965, 146-50 (disp.plan Ballerup-Måløv), 293, 296f, 302-05 (Industriens Hus m.v.); 1967, 87-89 (Odense Univ.); 1968, 508f (folkesk., Gjellerup); 1969, 372f (Amsterdam), 409-11 (rekreativt omr. Solrød Strand), 563 (kgrd., Esbjerg); 1972, 29f (sparekasse, Vejle), 65-69 (helsehus Albertslund); 1973, 106-15, 125 (Sth.); 1974, 140 (kirke, Århus), 156 (Maribo Rådh.); 1975, 305f, 310 (Gl. Holte K.); 389f (Bov Rådhus); 1977, 43-45 (Nordborg); 1977, 179 (20 parcelhuse Ballerup); 274f (adm.bygn., Tønder); 1980, 73f, 76f, 92-95 (Det kgl. Teater), 372f (udv. af rådhus, Fr.værk); 1981, 53-55 (adm.bygn., Åbenrå); 1985, 256 (nekr.), 322-25 (Kbh. Havn); Landskap 1969, 162, 166-68 (kgrd. m.v. Esbjerg); H.E. Langkilde: Kollektivhuset, 1970, 101-07; Bauen und Wohnen, 152-55 (Hellebo); Byg og Bo 5-6, 1971, 47-49; L'Arch. d'Aujourd'hui nr. 175, 1974, 106-09; Byggekunst 1974, 154-59 (Uglegårdssk.); Helge Nissen: Enfamiliehuset af i Dag, 1961, 126-29; D. Mackay: Multiple Family Housing, London 1977, 110-13; Process: Architecture, 1, 1977, 108-11; Lisbet Balslev Jørgensen: Enfamiliehuset (Danm. Ark.) 1979; dpa 4, 1980, 16, 18-20 (Udenrigsmin.); Hakon Lund, Lisbet Balslev Jørgensen i: Magtens Bolig (Danm. Ark.) 1980; Claus M. Smidt i: Kirkens Huse (Danm. Ark.) 1981.
|
