Edvard Heiberg

Weilbach information

Genealogy

Heiberg, Edvard Omsen, 1897-1958, arkitekt. *10.1.1897 i Kristiania (Oslo), ?5.11.1958 i Kbh., begr. smst. (Bispebjerg Kgrd.). Forældre: Bureauchef i Kirkedepartementet, senere borgm. i Kristiania Jacob Wilhelm Rode H. og Christiane (Kekki) Jeanette Aimèe Dedichen. ~19.7.1923 på Fr.berg med Ellen Margrethe Nielsen, *26.11.1898 i Kbh., ?11.4.1992, datter af bagerm. Carl Christian Eduard N. og Thyra Marie Bachmann.

Biography

Edvard Heiberg startede på Arkitektskolen i København i 1916, men færdiggjorde, i protest mod studiets indhold, aldrig uddannelsen. Kritisk stillingtagen, åbenhed og engagement både fagligt, socialt og politisk kendetegner hele hans virke. Han rejste i 1922 til Paris, hvor han bl.a. fik kontakt til Le Corbusier. Efter sin hjemkomst i 1924 byggede han til sig selv det første hus i Danmark, hvor den internationale funktionalismes ideer og formsprog blev udtrykt. Han arbejdede i en årrække for firmaet Allan Christensen med moderne butiksindretning og reklame, og var medredaktør af og flittig skribent i tidskriftet Kritisk Revy. H. var i 1930 i Bauhaus, Dessau, som lærer i et halvt år. Her knyttede han sig til arkitekten Hannes Meyer, som han siden besøgte og arbejdede sammen med i Moskva. I København indledte H. et samarbejde med Thorkild Henningsen og Karl Larsen. Med sidstnævnte blev et varigt fællesskab etableret, i en årrække som en del af Kooperative arkitekter, hvor også Ivar Bentsen var et ledende medlem. De fleste af tegnestuens opgaver blev socialt boligbyggeri, hvor H.s indsats især skal findes i udformningen af bebyggelsesplanerne. Inspireret af den internationale modernisme skabte han i 1930rnes begyndelse en række parkbebyggelser, bl.a. Ryparken, hvor boligblokkene blev lagt ud i stokke. Med Bispeparken, og siden Voldparken, blev udformningen mere varieret med f.eks. forskudte blokke og vinkelbebyggelse, som gav bedre tilpasning til terrænet, men også lys og læ til udearealerne. Bispeparken, der er opført i gule mursten med røde tegltage, er det største og et af de mest vellykkede eksempler på tidens boligbyggeri herhjemme, opført i traditionelle danske byggematerialer i modsætning til det nye betonbyggeri i Tyskland i samme periode. H. arbejdede også med forbedring af etagelejlighedens planløsning og tekniske funktioner, f.eks. køkkenet, og med fællesfaciliteter som børneinstitutioner og vaskerier. Han deltog i flere af 1930rnes faglige og politiske bevægelser, skrev bogen 2 værelser straks, der var et bidrag i den boligpolitiske debat, og desuden adskillige artikler i aviser og tidskrifter. I 1950erne stod H. på grund af den kolde krig og sit tilhørsforhold til det kommunistiske parti uden egentlige arkitektopgaver. Hans sidste betydelige indsats blev arbejdet som sekretær for Statens Byggeforskningsinstituts modulkomité, hvor målet var koordinering af de europæiske landes modularbejde, så byggeprocessen kunne forenkles og rationaliseres.

Education

Håndværks-og Kunstindustrisk., Kristiania 1915-16; Kunstakad. Kbh. 1916-22. Ansættelser: Hos E. Madvig og Poul Metling i 1918; siden på Emanuel Monbergs tegnestue et par år.

Travels

Frankrig (forsk. tegnestuer) 1922-24; Moskva (Byplankontor) 1932; Sverige (Svenska Riksbyggan under Uno Åhrén) 1943- 45.

Occupations

S.m. Thorkild Henningsen 1930-31; med Karl Larsen 1931-34, 1946-58; medstifter og medl. af Kooperative arkitekter 1934- 1946. Medl. af red. af Kritisk Revy 1926-28; censor KE 1929; lærer ved Bauhaus, Dessau, Tyskland 1930; medl. af best. for A/S Sovjetfilm; medred. af tidskr. Plan 1932-35; af Åndehullet 1933-34; af Kulturkampen 1935-38; af tidsskr. Ark. 1947-58; medl. af Vesterbros boligudv. 1950-55; af DALs Boligbyggeudv. 1951-58; sekr. i Stat. Byggeforskn.inst. moduludv. 1953-58.

Scholarships

Exhibitions

KE 1919; verdensudst., Paris 1925; Charl. Forår 1936-37, 1941; trien., Milano 1957 (guldmed. for elementkøkken Esto s.m. Eske Kristensen og Bent Salicath).

Artworks

Eget hus, I.H. Mundtsv., Lyngby (1924); villa, Nils Tollesv. 19, Oslo (1929). Boligbebyggelser i København: Damtoften, Roskildev. (1931-34); Fælledgården, Sundholmsv. (1931-33); Ryparken, Lyngbyv. (1932); del af Blidah Park (1933-34); Lundevænget (1934-35); Kantorparken (1939); del af Bispeparken (1940); Damstokkene, Rødovre (1942-43); 1. del af Voldparken, Husum (1946); Spurvegården, smst. (1950); punkthus 1, 2 og 3 Ved Bellahøj (1950-56). Desuden: Hell. Sygekasse (1937); Kvindel. Arb.forb. bygn., Godthåbsv. (1939); samme, Rosenørns Allé (1940); eget hus, Ådalsv., Vanløse (1939); Bispebjerg Kulturcent. (1945-60); Randbølv. 13, Kbh. (1949, pr. af Kbh. Komm.). Konkurrencer: Komm.sk. i Lyngby (1929, 1.pr.). Skriftlige arbejder: 2 værelser straks, 1935; Planlægning af køkkener i etagehus, 1950 (s.m. Bent Salicath og Eske Kristensen); Fransk Nyttearkitektur (om Le Corbusier), Ark. (norsk) 1924, 57; 3 slags modernisme (om Bauhausskolen), Pol. 6.12.1930; Boligkvarteret og byplanen, i: Socialt Boligbyggeri, Ole Buhl (red.) 1941; Reaktion og fremskridt i tidens arkitektur, Land og Folk 8.11.1948.

Literature

Ark. U. 1929, 41-48, 57-60 (skolekonk.), 161-64 (butiksindr.); 1939, 165-67 (eget hus); 1941, 37-39 (Kvindel. Arbejderforb. bygn.); 1947, 2f (Voldparken); Ark. M. 1934, 134f (Blidah Park); 1936, 12-22 (Ryparken); 1940, 45-48 (Hell. Sygekasse); 1942, 133-40 (Kantorparken), 140-48 (Bispeparken); 1951, 19-22 (Randbølv.); Bo Grønlund: Edvard Heibergs syn på byplanlægning i brydningsperioden omkring 1930, 1977; Inger Ravn og Ulrik Krause Bolow (red.): Arkitekten Edvard Heiberg, uddrag af fru Heibergs scrapbog, 1982; Erik Nygaard: Tag over hovedet, 1984; Leif Leer Sørensen: Arkitekten i samfundet, Ark. 1984, 93-105; Jette Lokvig i: Architectura 12, 1990.

Author: Jette Lokvig (J.L.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.