Genealogy
Hansen, Johannes Henning, 1880-1945, arkitekt. *18.7.1880 i Odense, ?8.8.1945 i Kbh., begr. smst. (Vestre). Forældre: Snedkerm. Hans Henning H. og Johanne (Hanne) Jørgensen. ~16.9.1915 i Kbh. med ark. Agnete Frederikke Laub Hansen, *16.9.1886 smst., ?12.10.1970 på Fr.berg, datter af søminem., senere maskininsp. Holger Axel H. og Johanne Arngoth Haae Laub.
Biography
Henning Hansens baggrund som håndværkersøn og elev af Martin Nyrop prægede klart hans kunstneriske udvikling, der ud fra de bedste traditioner i det borgerlige danske byggeri modnede ham til en personlig status i dansk arkitektur, upåvirkelig af modesvingninger. Gennembruddet i 1914 med Danmarks bygning på Den baltiske udstilling viste H.s beundring for den danske renæssanceherregård, men den fri, personlige behandling af materialer og motiver i interiør og gård pegede frem mod hovedværket, Hegels landsted, opført helt i træ året efter. Her mødes motiver fra engelske landhuse med en enkel fagdeling og stram hovedform af dansk oprindelse. Træhusets arkitektoniske muligheder blev videreført i husvildeboligerne i Vigerslev, der sporede ham ind på hans vigtigste indsats, udviklingen af nye og bedre, navnlig små, lejlighedstyper i boligbyggeriet. H. var blandt de arkitekter, der tidligt udlagde bebyggelsens gård til grønt område, karréen ved Vilh. Thomsens Allé er vel det første boligkompleks, hvor hovedtrapper og opholdsstuer er lagt til gården, og dennes sider behandlet som facader. H.s egentlige pionerarbejde er Solgården fra 1929, hvor karréformen for første gang åbner sig og giver lys til husblokkens indre. Flere af H.s etageejendomme er tilpasset bybilledet, f.eks. Grønningen 3, hvilket var ualmindeligt i samtiden. I Akademisk Arkitektforening ydede han i mange år en stor og påskønnet indsats for at fremme standens faglige interesser.
Education
Snedkersv. og husbygn.konstruktør fra Odense Tekn. Sk. 1899; opt. på Kunstakad. Kbh. jan. 1900, afg. maj 1907, lille guldmed. 1910 (En Herregaard). Ansættelser: Tegn. og kond. hos Fritz Koch, Gotfred Tvede, Andreas Clemmensen og Ulrik Plesner 1900-11.
Travels
Grækenland, bl.a. gæst ved École franaise d'Athènes udgravn. på Delos, og Spanien 1911-12; adsk. rejser til Italien, første gang 1905; endv. Frankrig, Holland, Belgien, England, Norge, Sverige, Finland, Rusland, Nordafrika, Amerika.
Occupations
Egen tegnestue fra 1911.
Ass. hos Martin Nyrop på Kunstakad. Kbh., ark.sk. fra 1911 til sk.året 1918-19; leder af Akad. Ark.foren. tegnehjælp 1913-14; af sammes voldgiftsret 1936-41; fmd. for Akad. Ark.foren. 1919-22; medl. af Akad.rådet 1920-29; i Kbh. borgerrepr. fra 1921; næstfmd. smst. fra 1925; ark. for Trinitatis K. 1925; medl. af Kbh. Sundhedskomm. 1937; best.medl. i Selsk. for Staden Kbh. Hist. og Topogr. fra 1937.
Scholarships
Akad. 1909-10; Eckersberg Med. 1915; Bissens Pr. 1931; Lasenius Kramps Med. 1940; æresmedl. af Akad. Ark.foren. 1941.
Exhibitions
Charl. Forår 1903, 1910, 1915-16, 1918, 1927-32, 1941, 1946 (mindeudst.); Charl. Eft. 1922.
Artworks
Bagsværd højere Almen- og Kostsk. (1908); Danm. hus på Den baltiske udst., Malmö 1914 (efter konk., Eckersberg Med.); Dronningmølle Avlsgård (1923); DBCs cykelbane i Ordrup (1930-31). I København og Frederiksberg kommuner: Tilbygn. til KFUMs hus, Rosenborgg. (1915-17); ombygn. Fr.holms Kanal 24 for Borups Højsk. (indviet 1926); Skipperforen. nye Stiftelse, Australiensv. 29-33 (1928); Trinitatis Præstegård, Landemærket 4 (1928, s.m. Th. Havning); Efterslægtsselsk. Gymn., Hyrdevangen 62 (åbnet 1940); Håndværkerhaven, Banebrinken, Emdrup (efter konk. 1936, 1940); Kbh. Maskinistsk., Jagtv. 163 (1941, s.m. Carl H. Nimb, nu Kbh. maskinm.- og elinstallatørsk.); Fr.berg Rådhus (efter konk. 1935, påbeg. 1941, omproj. og færdigbyg. af Helge Holm og Carl H. Nimb fra 1949); lysthus, Bjerregaardsv. 5 (1945). Boligkomplekser, Københavns Kommune: Borgerbo 1-7 (1914, s.m. L. Hygom, Brygger Jacobsens Pr.); Borgm. Jensens Allé 1-5 (1918-19); husvildeboliger af træ, Vigerslev Alle 81-133 (1918-19, nedr.); Genforeningspl. 1-15 (1919-20); Vilh. Thomsens Allé 5-7, 4-40 (1921); Vibevang ved Aldersrog. (1924-25); Solgården, Vejrøg. 6-14 (1929-31, Bissens Pr.); hj. af Strandboulev. 11-13, Classensg. og Willemoesg. (1930); hj. af Østerbrog. 51-53 og Olufsv. (1931-32); hj.ejd. Stockholmsg. 23, Uppsalagade 1-7 (1932); Grønningen 3 (1933); Nørre Alle 17 (1937-38). Villaer: Strandv. 859, Springforbi opf. for dir. Fr. Hegel (1914-15); Belvedere, Kystv. 44, Hornbæk (1916-17); Rubows villa i Limhamn (1917); Søholm Park 7, Hell. (1927); Stokkerup, Strandv. 724, Springforbi (1934); endv. møbler. Projekter: Bebyg. ved Strandvejen mellem Duntzfeldts Alle og Ahlmanns Alle (l.pr. 1927).
Literature
Arch. 1902-03, 71 (husmandsmøbler); 1906-07, 321, 333f (Th. Johnsons og Hustrus Stift.); 1907-08, 417f (k. i Rønne); 1910-11, 33-36 (sk. i Bagsværd, villa i Odense), 309f (skovpav. i Korsør Skov); 1912-13, 213f, 218-20 (hus, Den baltiske udst.); 1913-14, 65f, 69f (Østifternes Kreditforen.); 1914-15, 1-6, 9-14, 17 (hus, Den baltiske udst.), 241-43 (Borgerbo); 1915-16, 429-33 (Hegels hus); 1917-18, 121-24 (hus i Hornbæk); 1919, 196 (KFUM-tilbygn.); 1920, 205-09 (Det 5. Nord. Ark.møde), 301-08 (træhuse); 1921, 8, 11 (KFUM, Odense), 145-48 (KFUM, Kbh.); 1922, 138f (møbler), 161-65 (bebyg., Gyldenrisv., nu Vilh. Thomsens Allé); 1923, 92f (kakkelovne), 352-54 (Boligselsk. Studiebyen), 378, 380, 384, 388 (Landmandsbankens Byg.selsk.); 1925, 29-32, 70 (mus.proj.), 166, 170f (Dronningmølle Avlsgård); 1926, 129-32 (lejlighedstyper); Arch. M. 1928, 47-52 (hus, Søholm Park); 1929, 66, 72f (Kbh. Skipperforen. nybygn.); 1931, 31-36 (Solgården); 1932, 16-20 (ejd., Classensg.); 1936, 120, 123, 150, (lejlighedstyper, Solgården); 1939, 165f (Grønningen 3), 172-74 (Nørre Allé 17); 1940, 81-92 (Efterslægtsselsk. Sk.); 1945, 153-60 (nekr. af Edv. Thomsen og L. Hygom); Arch. U. 1927, 173 (parkeringspl., Gent.); 1936, 21 (adm.bygn. for Fr.berg Komm.); 1937, 57-60 (Håndv.haven); 1938, 7 (plantyper); 1941, 27f (konk. om statslånshuse), 108 (Fr.berg Rådhus), 182f (Kbh. Maskinistsk.); 1943, 56 (komm.sk., Husum); 1945, tillægget Medd., 17f; Ark.tur 1979, 306, 311, 319; Forskønnelsen 1912, 17; 1919, 52; Skønvirke 1914-15, 8, 18-20, 31, 37, 41, 47, 111; 1922, 57; 1924, 132; Bygmesteren 1924, 43-45, 47; 1933, 153, 155; Kay Fisker og F.R. Yerbury: Modern Da. Arch., London 1927, tvl. LXX-LXXIV; Hist. Medd. om Kbh., 2. rk., bd. III 1927-28, 39; 3. rk. bd. II 1938, 293-302, 332; Th. Havning i: Akad. Årsberetn. 1940-46, 22f; Knud Millech og Kay Fisker: Da. ark.strømn. 1850-1950, 1951; Nord. klassicisme 1910- 1930, 1982, 26-28; Nina Dahlmann Olsen i: Architectura 10, 1988, 99; H.E. Langkilde: Arkitekt-profiler 1989, 14-20.
|
