Thomas Havning

Weilbach information

Genealogy

Havning, Thomas Laub, Hansen, 1891-1976, arkitekt. *4.9.1891 i Kbh., ?20.2.1976 i Viborg, begr. i Kbh. (Holmens). Navneskift fra Hansen til Hansen Havning 17.5.1901. Forældre: Søminem., senere maskininsp. Holger Axel H. og Johanne Arngoth Haae Laub. ~l 23.11.1917 på Fr.berg med Magdalene Sophie Zeuthen, *12.2.1890 i Kbh., ?15.12.1957 smst., datter af professor Hieronymus Georg Z. og Sophie Christine Frederikke Lawaetz. ~2° 22.3.1960 i Viborg Domk. med Karen Marie Andersen, *1.3.1901 i Malling, ? 14.2.1986 datter af ølhdl. Jens Sørensen A. og Kristine Møller.

Biography

Thomas Havnings betydelige tegnetalent, stærkt præget af J. Th. Lundbye, og slægtens traditioner fra morbroderen, komponisten Th. Laub og Martin Nyrop, der var moderens svoger, samt Henning Hansen, hans egen svoger, lagde grunden til en bemærkelsesværdig, men lidt isoleret indsats i dansk arkitektur. Med selvstændighed og stabilitet forfulgte han fra ungdommens dage en hjemlig og usentimental linie med stærke rødder i dansk barok og klassicisme, videreført i den funktionelle tradition: Uden kopiering, men med fuld beherskelse af alle tekniske og håndværksmæssige detaljer. Essensen af H.s indsats kan aflæses i hans eget hus i Valby fra 1934. Sammensat af tre forskudte kroppe, enkelt og renfærdigt i blankmur, med vandskurede og kalkede indervægge, simpelt profileret træværk, hvidskurede gulvbrædder, fri rumdannelse og store vinduer, som dog er forsynet med sprosser. En tidløs og brugsbetonet enkelhed i naturlige, traditionelle materialer. Herrnhuterbyen Christiansfeld var meget forståeligt det store forbillede, også for universitetsprojektet til den store guldmedalje i 1927, som han ikke fik. Denne bys stramme, næsten sekteriske enkelthed og dens stræben mod det ægte og ukunstlede blev også H.s kendemærke. Hans huse er konservative, forædlede og pertentligt gennemførte, gennemsyrede af kultur og lydefri, men i deres stramme tidløshed lidt svære at placere i den brede strøm. Samme tendens præger H.s mange fornemme tegninger og akvareller, hvis indføling, præcision og noget romantiske, gammeldags tone giver ham en særstatus blandt danske arkitekter.

Education

Stud. 1909; i murerlære 1911; Kunstakad. Kbh. sept. 1909, bygn.tekn. sk. 1909-11, malersk. forb.kl. og ark.sk. til afg. 1917, lille guldmed. 1921 (et krematorium). Ansættelser: Medarb. hos Poul Holsøe og Jesper Tvede 1912-14; hos Hack Kampmann 1916-19.

Travels

Italien 1914; England 1919; Holland, Belgien, Frankrig 1921; Sverige 1922; Frankrig, Italien 1923; Holland, Frankrig, Italien 1927.

Occupations

Medl. af censurkom. ved Charl. Forår 1920-23, 1927-36; rådg. ark. for Undervisn.min. 1920-63; i best. for Akad. Ark.foren.; fmd. i samme 1942-46; medl. af best. for Foren. til gl. Bygn. Bev. fra 1937; af Akad.rådet fra 1940; af Boligtilsynsrådet fra 1940; kgl. bygn.insp. 1944-61.

Scholarships

C.F. Hansens opmuntringspr. 1914; Akad. 1919, 1921; Zach. Jacobsen 1922, 1927; Eckersberg Med. 1935.

Exhibitions

KE 1914, 1919; Charl. Forår 1918, 1921, 1924, 1926-29, 1931- 32, 1935-36, 1941, 1944, 1946, 1949; Charl. Eft. 1922; verdensudst., Paris 1925; Bygge- og Boligudst., Forum 1929; Da. Kunsthaandv., Nat.mus., Sth. 1942.

Artworks

Regulering af Bispetorvet ved Århus Domk. (1918-21, s.m. Holger Mundt); villaerne Kirkevænget 15 (1919-20, pr. 1921), Mosehøjv. 4 A, Ordrup (1930-31, udv. 1934 og 1942); eget hus, Valby Langg. 7 A (1934, Eckersberg Med.); Alle Helgens K., Kbh. (1924-25, 1931-32, 1.pr. 1922); Lindevangsk., Kbh. (1925-26, 1929-30, s.m. Anton Frederiksen); Skt. Markus K., Århus (1934-35, 1.pr. 1933); Gamels Butik, Østerg. 14, Kbh. (1931-32, totalt ombyg.); udv. af Chr.havns Gymn. (1933-34, pr. af Kbh. Komm. 1935); min.bygn., Fr.holms Kanal 25, Kbh. (1938-40); bygn. på Bombroen, Kbh. Toldbod (1941); lods- og karantænebygn., Frihavnen (1942- 43, præm. 1944); Rønne børneasyl, Damg. 5 (1946-48); toldkammerbygn., Havnen 13, Nexø (1946-50); ombygn. af Emdrupborg (1947-52, senere udv. med Emdrupborgkoll.); ombygn. af herregården Kokkedal til drengehjem (1949-51); restaur. af Vartov, Kbh. (1950); af Rundetårn, hvor det udvendige pudslag blev fjernet (1952); Falkonergårdens Gymn., Sønderjyll. Allé 25 (1955); børnehjem i Tórshavn, Varda Gøta (1955); behandlingshjem Bøgholt, Bøgeskov Høvej, Århus (1956); Stat. Husholdn.råds bygn., Amager Fælledv. 56 (1956); Virum Statssk., Fuglsangv. 66 (1957); centraladm., Slotsholmsg. 12, Kbh. (1962-67, s.m. Eske Kristensen); tilbygn. til Helligåndshuset, Valkendorfsg., Kbh. (1967); som kgl. bygn.insp. restaur. og istandsæt. af de kgl. slotte; endv. flere kirkerestaur., bl.a. i Sønderjyll. Dekorative arbejder: Gravminde for Martin Nyrop (1922, Gent. Kgrd.); mindesmærke for de faldne i 1. verdenskrig (1922, Sønderborg Gl. Kgrd.); mindetavle over Niels Eigtved, Frederiksg., Kbh. (1954). Projekter: Lukas K., Århus (1918, indk.); Århus Banegårds omgivelser (1920, 3.pr. s.m. Holger Mundt); bebyg. ved Torvet, Kgs. Lyngby (1923, 2.pr.); komm.sk., Husum (1925, indk.); HKs alderdomshjem (1929, 2.pr.); rådhus, Århus (1937, 3.pr.); Gl. Kongens Bryghus (1941, 2.pr.); adm.bygn. for Kbh. Amt (1941, 2.pr.); bebyg.plan for og nybygn. til Herlufsholm (1945); regulering af Slotsholmen (1946); ordn. af terrænet vest for Viborg Domk. (1949). Har udf. en del pennetegninger og akvareller. Skriftlige arbejder: Kay Fisker og arkitektforeningen i: Ark. 1963, 59; Høyen og Viborg Domkirke i: Tilegnet Mogens Koch, 1968, 269-76; Hvad er kultur i: Ark. 1969, 336-38; En tilføjelse i: Ark. 1970, 437-39 (om Operahuset i Kbh.); Nicolai Eigtved i: Ark. 1972, 290-91; Hack Kampmann i: Ark. 1973, 411-17; Om Amalienborgs mål i: Ark. 1975, 232f; Københavns Slot Christiansborg i: samme, 237-42; I Eigtveds tjeneste, 1974.

Literature

Arch. 1917-18, 269 (Bispetorvet, Århus); 1920, 64, 110, 120 (Banegårdspl. smst.); 1921, 91-95 (guldmed.arb.), 317-22 (rejseskildr.); 1922, 109-14 (villa), 149f (mindesten for Nyrop); 1923, 54-57 (Alle Helgens K.), 238 (mindesm., Sønderborg), 289, 292f (Torvet, Lyngby); 1925, 112 (Vartov); 1926, 44-48 (Lindevangsk.); Ark. M. 1927, 109 (Univ. i Jyll.), 248f (Bisbetorvet, Århus); 1928, 67, 69 (sk., Husum); 1929, 78-81 (hus til en ark.), 241 (tegnestue); 1933, 231f, 246-48 (hus i Ordrup); 1935, 85-88 (Chr.havns Gymn.); 1936, 29-33 (eget hus); 1941, 101 (Kgs. Bryghus), 106f (Nordens Hus, 2.pr.); 1942, 155-57 og nr. 11 Tillæg (Markus K.); 1948, 47-53 (min.bygn.); Ark. U. 1933, 189 (Markus K.); 1934, 201 (rekonstr. af Vitskøl Klosterk.); 1937, 157 (konk. om k. i Århus), 171 (rådhus, Århus); 1938, 41 (ungdomsgård); 1939, 156 (sk.byg. m.m.); 1941, 169f (forslag til Bygn.mus. i Kbh.); 1942, 77, 84f (amtsgård); 1944, 1, 44 (bygn.fredn.), 85; 1945, 77 (maj 1945); 1946, 45- 52 (Slotsholmen); 1947, 48 (færøsk byggeskik); 1950, 20, 193f; 1951, 176; 1952, 152; 1955, 80; 1956, 33; Ark. 1957, 273f, 278; 1961, 121-25 (Slotsholmsg.), 176, 427 (AA.s æresmed.); 1962, 71; 1976, 103, 154-58 (nekr.); 1979, 464f; Skønvirke 1922, 59; 1925, 70; Havekunst 1950, 73-78; Steen Eiler Rasmussen i: Nord. Baukunst 1940, 185; Helge Finsen: Ung da. ark. 1930-45, 1947, 169 (ungdomsgård, Bellahøjudst. 1938); Kbh. før og nu 1, 1949, 79 (eget hus); samme 6, 1950, 224 (Allehelgens K.); Knud Millech og Kay Fisker: Da. ark.strømn. 1850-1950, 1951, 306, 329, 343; A5 marts 1956, 156 (mindetavle); Danm. bygn.kunst 1963; L. Johannsen og J. Richter: Ark. i Århus, 1970, 74f (behandlingshjem Bøgholt); Lisbet Balslev Jørgensen: Enfamiliehuset (Danm. Ark.), 1979; H.E. Nørregård-Nielsen i: Magtens bolig (Damn. Ark.), 19; Claus M. Smidt i: Kirkens huse (Danm. Ark.), 1981; Nord. klassicism 1910-30, 1982, 62 (Lindevangsk.); Huse i Gent., 1984, 14 (Barsehøj 20), 46; H.E. Langkilde: Nyklassicismen i købstæderne, 1986, 126; samme: Arkitektprofiler, 1989, 27-33; Tobias Faber i: Architectura 11, 1989, 14f.

Author: Jørgen Hegner Christiansen (J.H.C.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.