Genealogy
Hetsch, Gustav Friedrich, 1788-1864, arkitekt. *28.9.1788 i Stuttgart, ?7.9.1864 i Kbh., begr. smst. (Holmens). Forældre: Hofhistoriemaler, kunstgalleriejer og prof. ved Akad. i Stuttgart Philipp Friedrich H. og Louise Friedericke Wilhelmine Scholl. ~1° 23.8.1823 i Kbh. med Annette Hansen, *20.3.1795 i Altona, ?21.11.1827 i Kbh., datter af ark. Christian Frederik H. og Anna Margrethe Rahbek. ~2° 4.12.1829 i Kbh. med Caroline Amalie Augusta Hansen, *15.10.1800 i Altona, ?31.5.1871 i Kbh., søster til 1. hustru.
Biography
G.F. Hetsch kom til Danmark som en fuldt uddannet kunstner med kendskab til både antikkens og samtidens kunst. Hans samarbejde i Paris med Napoleons arkitekt Charles Percier gjorde ham straks til en værdifuld medarbejder for C.F. Hansen ved indretningen af Christiansborg, i en sådan grad at der har været stor uenighed om vurderingen af de to arkitekters andel i dette arbejde. Hvad angår den egentlige bygningskunst skiller han sig tydeligere ud fra Hansen, til hvem han også til tider kom i direkte opposition i sager om undervisningen på Kunstakademiet, til trods for det nære forhold mellem dem, både professionelt og familiemæssigt (H. var Hansens svigersøn). H. var ganske vist klassicist og hyldede hele sit liv antikken som det store forbillede, men han delte også sin generations interesse for de historiske stilarter, navnlig de middelalderlige, og for nye materialer som støbejern. Han har udtalt, at hans læremester var Percier, men arkitekten K.F. Schinkel, den tyske klassicist og ny-gotiker, i mange henseender hans ideal. H.s brede orientering ses både af de realiserede værker og af de talrige projekter, han med utrættelig flid udkastede gennem hele sin karriere. De fleste af hans interiører er i ren empire og byhusene i en lidt tør klassicisme som f.eks. Skt. Annæ Plads 1-3 i København og hans projekter til Marmorkirken, Thorvaldsens Museum og forlystelses- og butiksetablissementerne ved Toldboden. Sidstnævnte var dog som program meget moderne, beregnet på en bred offentlighed. H.s herregårde er ofte en slags romantiske, gotiske borge med tårne og kamtakker, både de nyopførte og de ombyggede. Hans nygotik var hans egen tids frie version af gotikken, og han synes ikke at have delt kunsthistorikeren N.L. Høyens mere arkæologiske interesse. H. var en af de første, der i større udstrækning genindførte blank, upudset mur og anvendte mønstermuring. Dette var helt i tråd med den respekt for "det sande" og materialernes ægthed, som han indskærpede sine elever, selvom økonomiske og praktiske hensyn til tider tvang ham til at gå på kompromis med idealet. Eleverne var ikke blot de arkitektstuderende ved Kunstakademiet, men også unge håndværkere og vordende ingeniører. De forskellige kategorier blev undervist i den private tegneskole, han oprettede i 1817, på Teknisk Institut og på Polyteknisk Læreanstalt. H. skrev endvidere lærebøger og udgav fortegninger for unge håndværkere, og hans pædagogiske virke er i det hele taget nok hans væsentligste indsats. Hans tegninger til møbler, porcelæn, metalarbejder osv. blev toneangivende og var årsag til, at klassicismen beholdt fodfæste i Danmark meget langt op i 1800-tallet. Dette til trods var H. den ny tids mand, der sammen med Høyen og andre reformerede akademiundervisningen og var aktiv ved tidens talrige industriudstillinger. Han gik på demokratisk vis ind for museer, der var åbne for hele folket. Da Høyen i 1825 tog initiativ til Kunstforeningen var H. med, og da Høyen i 1847 brød med foreningen og oprettede et Selskab for nordisk Kunst, var han atter med til trods for sin langt mere internationale og klassiske orientering.
Education
Stud. fra Tübingen; elev af ark. G. Etzl i Stuttgart; af Charles Percier og L.H. Lebas; medarb. hos Charles Percier, L.H. Lebas og J.-B. Rondelet, Paris 1808-12; studier i Rom 1812-15.
Travels
Paris 1808-12; Rom 1812-15; fast oph. i Danm. fra okt. 1815; Tyskland, Frankrig, Italien 1829-30; Tyskland 1839; London (verdensudst.), Holland, Belgien, Tyskland 1851; Paris (verdensudst.) 1855.
Occupations
Informator ved Kunstakad. Kbh. 1815; prof. i perspektiv smst. 1822; overord. prof. smst. 1829; 1. prof. i ark. smst. 1839; dir. for de Massmann- Reiersenske Søndagssk. 1826; undervisn.dir ved Tekn. Inst. 1844-47; leder af tegneundervisn. ved Polytekn. Læreanst. 1829; medl. af best. smst.; kunstnerisk leder ved Den kgl. Porcelainsfabrik 1828-57; medl. af Industriforen. best. 1838; kommitteret ved Industriudst. 1834, 1836, 1840, 1844; kommitteret ved verdensudst. i London 1851.
Scholarships
Fonden ad Usus Publicos 1829; medl. af Kunstakad. Kbh. 1820; medl af Kunstakad., Sth.; af Kunstakad., München; af det britiske ark.inst. RIBA.
Exhibitions
Charl. Forår 1816-27, 1832, 1834-35, 1837-38, 1844, 1847-48, 1855; Kbh. Univ. udst. 1843. Separatudstilling: Selsk. for Ark.hist., Kunstindustrimus. 1988.
Artworks
Arkitektur og interiører: Interiør på Chr.borg (1815-ca.1835); gravkapel for Preben Bille-Brahe, Horne Kgrd. (1825); interiør i Dehns Palæ, Bredg. 54, Kbh. (ca.1817-25); Synagogen, Krystalg., Kbh. (1829-33); Skt. Ansgar K., Bredg., Kbh. (1840-41); Steensgård, Langeland (1836-37); restaur. af Svanninge K. (1836-38); Klintholm (1837); ombygn. af Broholm (1839-40); Basnæs (1842-46); von Essens villa, Helsingborg (1842-46); restaur. af Gjorslev, ny sydfløj (1843-47); Barfredshøj (1847- 48); Skt. Annæ Pl. 1-3, Kbh. (1847-50, restaur. 1988 efter H.s opr. intentioner); ombygn. af Holsteinborg (1848-50, senere ført tilbage til opr. skikkelse); forhøjelse af Peschiers gård, Holmens Kanal 12, Kbh. (1850); Industriudst.bygn på Chr.borg Ridebane (1852, forsv.); udv. af Polytekn. Læreanst. i Skt. Pedersstr., Kbh. (1855); endv. formentlig Egeløkke (1845-46). Gravmæler: Bl.a. for biskop Balle (1819, Ass. Kgrd.); grev Schmettau (1823, smst.); Abraham Kall (1823, smst.); D.G. Moldenhawer (1828, smst.); J.D. Herholdt (1842, smst.); H.J. Meldahl (1843, Fr.berg Kgrd.); C.F. Weyse (1847, Gråbr.Kgrd., Roskilde); grev Yoldi (1852, Ass. Kgrd.) Projekter: Konk.proj. for Marmorkirken, Fr.kirken (1833); et Thorvaldsenmus. på Marmorkirkens plads (1834, 1837, 1838, Nat.mus., Kbh.); villa for grev Rantzau- Breitenburg (1838); Thorvaldsens Mus. i kgl. vognremise ved Chr.borg (1839); Gerdrup (1840-41); planer for Gammelholms bebyg. (1843-44, 1853); bazar og gallerier ved Peder Madsens gang (1840rne); ligkapel ved Holmens K. (1846); Forfatn.monument ved Toldboden (1848); forlystelsesetablissement, butikker m.m. smst. (1847-48, 1853-54); bebyg. ved Toldboden 1853-54; 2 til Marmorkirken (kuppelkirke og basilika) (1855); lav butiksrække ved Helligåndsk. (1858, 1861); udst.bygn. på Gammelholm (1859, 1862). Kunstindustri og håndværk: Tegn. til møbler til Chr.borg; bronzekandelabre til Frue K.; talrige fortegn. til stole, vaser, kander m.m.; tegn. til servicer til Den kgl. Porcelainsfabrik; tegn. til metalarb. for J.B. Dalhoff og A. Michelsen. Skriftlige arbejder: Flere skriftlige arb., bl.a.: Begyndelsesgrunde af den geometriske Tegnelære, 1828; Veiledning til Perspektivens Anvendelse, 1839; Fortegninger for Haandværkere, 1839-42; Quartalsberetninger fra Industriforeningen i Kjøbenhavn 1845-52; Bemærkninger angaaende Kunst, Industri og Haandværk, 1863.
Literature
C. Nyrop i: Tidsskr. for Kunstindustri, 1888, 195-205; Chr. Bruun og L.P. Fenger: Thorvaldsens Mus. Hist., 1892, 6, 15, 44, 108; C. Nyrop: Bidrag til da. Haandværkerundervisn. Hist., 1893, 95, 115, 133; Ferd. Meldahl og P. Johansen: Det kgl. Akad. for de skjønne Kunster, 1904, kap. VII-XXI; Pers.hist. Tidsskr., 1928, 4-18; Chr. Elling: Det klassiske Kbh., 1944, 58-62; H. Langberg: Omkring C.F. Hansen, 1950, 36-38, 44, 52f; Knud Millech og Kay Fisker: Da. Ark.strømn. 1850-1950, 1951; H. Langberg: Danm. Bygn.kultur, II, 1955; Tove Clemmensen og Mogens B. Mackeprang: Chr. IX's Palæ på Amalienborg, 1956, 214; Pers.hist. Tidskr., 13. rk., 4, 1956, 32f; Knud Millech og Hakon Lund (red.): Danm. bygn.kunst, 1963; Knud Voss: Bygningsadm. i Danm. under enevælden, 1966; V. Villadsen: Ribe Domkirke, 1974; Hakon Lund i: Chr.borg Slot II, 1975; Hakon Lund, V. Villadsen, A.L. Thygesen i: En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978; Lisbet Balslev Jørgen i: Enfam.huset (Danm. Ark.), 1979; Sys Hartmann og V. Villadsen: Byens huse, byens plan (Danm. Ark.), 1979; Sys Hartmann i: Arkitekturstudier tilegnede Hans Henrik Engqvist, 1979, 130; Jørgen Sestoft i: Arbejdets bygninger (Danm. Ark.), 1979; V. Villadsen i: Architectura 1, 1979, 88-90, 93, 99f, 106; Hakon Lund i: Landbrugets huse (Danm.Ark.), 1980; Hakon Lund i: Magtens bolig (Danm. Ark.), 1980; Claus M. Smidt i: Kirkens huse (Danm. Ark.), 1981; Vibeke Petersen og Inga Christensen i: Hist. Medd. om Kbh., 1982, 142, 144, 166; Alice Fanøe i: Architectura 4, 1982, 47-69; M. Gelfer-Jørgensen: Da. kunsthåndv. fra 1850 til vor tid, 1982; Klaus Pedersen i: Hist. Medd. om Kbh. 1983, 87f; Hans Helge Madsen: Meldahls rædselsprogram, 1983; Marianne Marcussen i: Hafnia 9, 1983, 71-74, 80, 83, 85; Claus M. Smidt: Vilhelm Wohlerts tegnestue, Dehns Palæ, 1983, 25; Tove Clemmensen: Skæbner og interiører, 1984, 160f; Karin Kryger: Allegori og borgerdyd, 1985; Assistens Kgrd., bev.værdige monum., 1987, 9, 92, 97, 115f, 124, 138; Chr.IV og Europa, 1988; Kjeld von Folsach: Fra nyklassicisme til historicisme, Ark. G.F.H., 1988; udst.kat., Kunstindustrimus. 1988; H. Ragn Jensen i: Forblommet antik, studier tilegnet Hakon Lund, 1988, 184; M. Gelfer-Jørgensen (red.): Herculanum på Sjæll., 1988; Claus M. Smidt i: Architectura 10, 1988; Erik Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., 1990; Margit Mogensen: Eventyrets tid, Danm. deltagelse i Verdensudst. 1851-1900, 1993.
Tegn. (Kunstakad. Bibl., Thorvaldsens Mus., Øregårds Mus.).
|
