Axel Høeg-Hansen

Weilbach information

Genealogy

Høeg-Hansen, Axel Johannes, 1877-1947, arkitekt. *27.6.1877 på Fr.berg, ?30.8.1947 i Bjørnehovede ved Fr.værk, begr. på Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Kommune-, senere overlærer Henrik Hansen og Alma Isabella Clausen. ~23.6.1909 i Helgenæs med lnga Pauline Liggern Hansen, *5.5.1876 i Vester Aker, Norge, ?6.7.1954 i Gent., datter af gårdbruger Peder H. og Frederikke Gulbrandtsdatter.

Biography

Axel Høeg-Hansen har været en af de mest produktive arkitekter i Århus. Han har tegnet ca. 150 byggerier i byen og ca. 20 uden for byen. Hans huse er overalt i midtbyen, og han har sat sit præg på hele gader, i en del af Grønnegade har H.-H. tegnet husene på begge sider af gaden. De 5-6 etages rødstenshuse har hver deres individuelle præg, men underordner sig alligevel det store greb. Facaderne har et frodigt relief, som er styret af en sikker forgivning, så ingen detalje falder uden for husets og gadens helhed. Denne sikkerhed er H.-H.s kendemærke, og derfor er også hans mindste byggerier af værdi i dag. Bogensegade 15 er en sådan beskeden boligejendom i 4 etager og med en opgang, bygget 1911. Selvom facaden mod gaden skæmmes voldsomt af nye vinduer, er husets enkle arkitektoniske kvalitet intakt, og i boligerne mærkes ligeledes en rumlig kvalitet, der er sjælden i dag. Eksemplet vidner om H.-H.s grundighed, der sammen med hans sikre formgivning gør hans værk enestående på både lokalt og nationalt niveau. Blandt de mere monumentale værker er Kunstbygningen i Mørksgade særligt vellykket. Her demonstrerede H.-H. sin virtuositet i en mere fri opgave og i det nationalromantiske formsprog, der nok lå ham nærmest. Men også nyklassicismen brugte han tidligt som i Reginakomplekset og Århus Stadion fra 1918. Selvom også disse byggerier er sikkert formgivet, rummer de også en tørhed, som om arkitekten har lagt bånd på sig selv. H.-H. kom til Århus i 1909 som konduktør på landsudstillingens bygninger, der var tegnet af Anton Rosen. Det var indgangen til hans blomstrende virksomhed i Århus, der varede til 1937. Da overdrog han sin tegnestue til H. Salling-Mortensen og forlod byen i bitterhed over, at han ikke kom til at tegne Århus Rådhus, som byrådet året før havde gjort til emne for en offentlig konkurrence.

Education

Handelssk. 1893-94; murersv. 1897; Tekn. Sk., afg. 1898; Kunstakad. Kbh., ark.sk. 1898-afg. 1907. Ansættelser: Ansat hos Ulrik Plesner 1898; Aug. Winholt 1898-99; Fritz Koch 1900-05.

Travels

Spanien 1906-07; Norge 1909; senere flere rejser i Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig.

Occupations

Anton Rosen 1907-09; egen tegnestue i Århus fra 1909; s.m. H. Salling-Mortensen 1935-40. Medl. af best. for Akad. Ark.foren. 1909-19; fmd. for dennes Jyll.afd. 1933-38; medstifter af Foren. Moderne Kunst i Aarhus; af A/S Aarhus Kunstbygn.; medl. af Univ. Samvirket i Aarhus.

Scholarships

K.A. Larssen 1905-06; bronzemed. 1909 (Århus-udst.); sølvmed. 1920 (Århus stadion); Akad. Ark.foren. æresmed. 1939.

Exhibitions

Charl. Forår 1909.

Artworks

I Århus og omegn: Havneg. 30 (1909); Fåborgg. 8, 18-20 (1910); Marselisv. 10 (1910); Dalgas Avenue 9, 19-23 (1911); Bogenseg. 15 (1911); Grønneg. 6 (1911); adm.bygn. for Frichs Fabrikker, Åbyhøj (1912); Vesterg. 75 og 81 (1912); Blegdammen 3, 5, 6, 7, 8 og 9 (1912); fabrik, Mejlg. 55 (1912); 1913: Harald Jensens Pl. 1a (1913); Horsensg. 13 (1913); Grønneg. 4, 66, 68, 70, 72, og 74 (1914); Skolebakken 7, eget hus (1914); Ingerlevs Pl. 4 (1914); Grønneg. 79, 81 og 82-86 (1915); Mølleg. 1-3 (1915); kunstbygn., Mørksg. 13 (1916); Grønneg. 75-77, 87 (1916); Finsensg. 12 (1916); de Mezasv. 11, 13, 15, 17, 19, 21 (1917); landsted, Holme (1917); Nørreallé 88, 90 (1917); trælasthdl., Silkeborgv. 4-8, (1917); 1918: Sønderg. 35-37 (1918); hotel og biograf (Regina), Sønderg. 53 (1918); Sønderg. 72-74 (1918); Slippen, Århus Havns adm.bygn. (1918); Århus Stadion (1918); Vejleg. 4, 6, 8, 10, 12 (1918); Åboulev. 96, 98, 100 (1918); Viborgv., transformerst. og best.bolig, Viborgv. (1919); dobb.huse for Arb. Andelsbol.foren. (AAB), Rugbakkev. (1919); Ingerslevs Boulev. 14- 24 (1919); villaer for AAB, Marienlundsv. (1920); Marselisv. 17 (1920); villaer for. AAB, Dronn. Magrethesv. og Skovfaldet (1921); Lundbyesg. (1921); udv. af Østerg. forsaml.bygn. (1922); Sønderallé 3-9 (1923); Sønderallé 4-6 (1924); Bissensg. 1-19 (1925); Ryesg. 33-35 (1925); villaer for AAB, Ndr. Ringg. (1926-27); Katolsk K. Stiftelse, Bruunbro, gelændermur, Ryesg. 28-30 (1928); Banegårdsg. 6-10 (1928); bank, Kannikeg. (1929); hotel, Ryesg. 29 (1929); bananlager, Sonnesg. (1930); Parkallé 1-15 (1931); hotel, Banegårdspl. 12 (1931); Aarhus Amtssygehus (1931, s.m. H. Salling- Mortensen); Banegårdspl. 2 (1932); bank, St. Torv 1 (1934); Banegårdspl. 16-18 (1934); hotel, Banegårdspl. 14 (1936); ombygn. af Aarhuus Stiftstid., Kannikeg. 14 (1936); ombygn. af lystryksanstalt, Rosenkrantzg. 12 (1939); desuden ombygn. af hovedbygn. til en rk. herregårde. Konkurrencer: Bispetorvet (1918, 3.pr., s.m. E. Utzon-Frank); Skt. Lukas K. (1926, 2.pr.).

Literature

Ark. 9, 1959, 154; 9, 1976, 192f; 18, 1977, 383; Knud Millech i: Danm. bygningskunst 1963, 405; L. Johannesen og J. Richter: Arkitektur i Århus 1920-1970, 1970, 8-10, 14f, 18, 30f; Jul i Århus 1973, 26-28; Arbejder af Høeg-Hansen i Århus, udg. af Ark.sk. i Århus 1977; Arkitekten A. Høeg-Hansen, udg. af Ark.sk. i Århus 1977; T. Andersen, P. Kirkeby og A. de Waal: Hus-billede-dekoration, 1978, 8; Jørgen Sestoft: Arb. bygninger (Danm. ark.) 1979, 157; Lisbet Balslev Jørgensen i: Magtens bolig (Danm. Ark.), 1980; Jette Vagtholm i: Den gamle By, årbog 1990, 43- 91; H.E. Langkilde: Nyklassicismen i købstæderne, 1986, 142-46; Hanne Abildgaard: Grønningen de tidlige år, Ny Carlsberg Glyptotek 1990, 59.

Author: Olaf Lind (O.L.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.