Arne Jacobsen

Weilbach information

Genealogy

Jacobsen, Arne Emil, 1902-1971, arkitekt. *11.2.1902 i Kbh., ?24.3.1971 smst., begr. i Ordrup. Forældre: Gross. Johan J. og Pouline Salmonsen. ~1° 19.2.1927 i Charll. med Marie Jelstrup Holm, *27.12.1902 på Fr.berg, ?1.8.1981, datter af skibskaptajn August Ingemann H. og Thora Jelstrup. Ægteskabet opl. ~2° 21.12.1943 i Sth. med Jonna Møller, *5.10.1908 i Kbh., datter af kapelm. Andreas M. og Johanne Kirstine Petersen.

Biography

Arne Jacobsen var en af de få danske arkitekter, der opnåede international berømmelse, og som i Danmark blev kendt af andre end fagfæller. Hans talent spændte vidt fra industriel design til planlægningen og udformningen af store og komplicerede bygningsanlæg. J. viste tidligt store evner for at tegne og male. Maler ville han helst have været, men arkitekt blev han via Teknisk Skole i Ahlefeldtsgade i København. Derfra kom han i 1924 ind på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor hans talent for arkitekturtegning gav ham en let gang gennem studiet. Den, af professor Carl Petersen introducerede nyklassicisme, var blevet afløst af et blidere og mere romantisk arkitekturideal, den svenske arkitekt Gunnar Asplunds graciøse nyklassicisme fandt i J. en stor beundrer. Sidst i 1920rne var han ansat hos stadsarkitekten i København, Poul Holsøe, der blandt andet var ansvarlig for udformningen af den nye Enghaveparken på Vesterbro. J. tegnede i 1928 musikpavillonen og hovedindgangen med de to, nu nedrevne kiosker. Det var afskeden med nyklassicismen. Den internationale modernisme blev introduceret i Danmark af J. og Flemming Lassen med deres Fremtidens Hus, der blev vist på Akademisk Arkitektforenings byggeudstilling i Forum i 1929, året før Asplunds Stockholmudstilling, der regnes for funktionalismens gennembrud i Norden. J.s eget hus fra 1929 er med sine kubistiske former tro mod Le Corbusiers arkitekturidealer. Tilsyneladende er det en betonbygning, men bag den hvide puds er der traditionelt murværk. I årene efter tegnede han mange villaer til velstående bygherrer i Ordrup og omegn, ofte i en modificeret udgave af modernismen. I sine konkurrenceprojekter var J. i de første år tydeligt inspireret af "den hvide stil", for eksempel i forslagene til udformningen af Bellevue Strandbad, Bellevue Teater og boligbebyggelsen Bellavista fra begyndelsen af 1930rne. Klassicismens strenge regelsæt blev afløst af friheden til at udnytte stedets herlighed, udsigten over Øresund, solen og den friske luft. Teatrets tag kunne skydes til side, så publikum kunne glæde sig over sommernattens stjernehimmel. Efter 2. verdenskrig tegnede J. endnu en etagehusbebyggelse og rækkehusene Søholm i Bellevueområdet. Ikke mindst Søholm, med J.s meget personlige tolkning af modernismen, vakte opmærksomhed i udlandet. Fra slutningen af 1930rne fik J.s projekter en dansk eller nordisk tolkning af modernismen. Århus Rådhus, og fra samme tid Rådhuset i Søllerød, er i slægt med Asplunds rådhus i Göteborg fra midten af -30rne. Stellings Hus fra 1937 ved Gammeltorv i København er med sin puritanske modernisme i slægt med det omgivende bygningsmiljøs stilfærdige klassicisme. Set med nutidens øjne er der intet provokerende ved J.s byggerier fra denne tid, men alligevel gav Århus Rådhus og Stellings Hus anledning til mange protester, blandt andet forargede det, at rådhuset ikke havde et tårn. Og det fik det så. I 1943 måtte Arne Jacobsen som andre danske jøder flygte til Sverige, hvor han blev godt modtaget af svenske kolleger. Sammen med sin kone Jonna, der var stoftrykker, var han begyndt at lave forlæg til tekstilmønstre, motiver fra grøftekant og skovbund. Dette arbejde fortsatte han for Nordiske Kompagniet i Stockholm. Stoftrykkene blev en folkelig succes. Da J. efter krigen fortsatte sin virksomhed i København, skabte han nogle af de smukkeste og mest karakterfulde boligbebyggelser i den funktionelle tradition. Materialemangel nødvendiggjorde i de første efterkrigsår anvendelsen af traditionelle byggemetoder, men J. evnede at fastholde modernismens idealer i blandt andet Ungdomsboligerne i Gentofte fra 1949 og i Hårby Skole på Fyn fra 1950. Over hele landet blev der bygget rækkehuse i disse år. J. bidrog med nogle af de bedste, blandt andet de almennyttige boliger Islevvænge i Rødovre fra 1952 og Søholm i Klampenborg fra samme tid. Modernismen havde overlevet krigen, holdt i live i USA af indvandrede europæiske arkitekter. I den amerikaniserede udgave blev den bragt tilbage til Europa. J. følte sig især tiltalt af minimalisterne Mies van der Rohe, Eliel Saarinen og Skidmore, Owing & Merrild. Rødovre Rådhus fra slutningen af 50erne har Saarinens Researchcenter for General Motors i Detroit som forbillede, og SAS Royal Hotel fra samme tid har væsentlige lighedspunkter med S. O. & M.s Lever House i New York. Men de bærer samtidig J.s umiskendelig signatur ved proportionering og detaljering. Han tegnede alt udstyr til hotellet, tekstiler, møbler, inventar, lamper, service m.m. Denne helhed er desværre ikke blevet respekteret af skiftende hoteldirektører. En del af brugstingene blev senere sat i produktion og fås som almindelige dagligvarer i detailhandelen, det gælder blandt andet stolene Svanen og Ægget. I 1961 vandt J. den indbudte konkurrence om udformningen af en ny bygning til Den danske Nationalbank. Dommerkomiteens bankrådgivere fremhævede projektets overlegent gode organisering af de meget forskelligartede funktioner. Et af projektets byarkitektoniske kvaliteter er forholdet til Børsen og Holmens Kirke, der er mindre anmassende end den gamle, nu nedrevne bankbygning var det. Endnu engang blev J. ikke desto mindre målet for vrede læserbreve, der hellere havde set det hele bevaret, som det var. Her som i alle J.s bygninger er interiørerne smukt gennemarbejdede. Evnen til at give store og komplicerede opgaver enkle og udtryksfulde former var et af J.s bedste kort i de mange konkurrencer, han deltog i. Det gjorde ham også til favorit, da lederen af St. Catherine's College i Oxford i 1960 valgte arkitekt til et nyt kollegium. J. udformede det, så anlægget i sit grundprincip respekterer den traditionelle organisering af et Oxford kollegium. Den landskabelige tilpasning og friarealernes udformning er et fint eksempel på J.s evner som landskabsarkitekt. Det blev i Tyskland, at J. fik sine fleste og største opgaver uden for Danmark. Han havde mange beundrere i Tyskland og blev ofte indbudt til at deltage i arkitektkonkurrencer. Han arbejdede her sammen med Otto Weitling, der blev hans partner i de følgende års opgaver i Tyskland. Disse store opgaver er blevet fuldført efter J.s død i 1971 af hans tegnestueleder, Hans Dissing, og hans kompagnon, Otto Weitling, der dannede arkitektfirmaet Dissing og Weitling. J. skabte mange brugsting, der opnåede stor popularitet, og som også er blevet prisbelønnet af faglige komiteer. Hans forskellige varianter af stolen Myren er blandt verdens mest producerede og udbredte stoletyper. Også de forskellige dele i serien Cylinda-Line for A/S Stelton har opnået stor udbredelse.

Education

Realeksamen; afg. fra Tekn. Sk. 1924; Kunstakad. Kbh., ark.sk. (Kay Fisker, Ivar Bentsen og Kai Gottlob), afg. 1927, lille guldmed. 1928 (Nat.mus.).

Travels

Occupations

Ansat i Stadsark. Dir., Kbh. 1927-29; egen tegnestue fra 1929. Medl. af Akad.rådet 1955; af best. for Charl. Forår 1956-58; samme, Charl. Eft. 1956-58; prof. ved Kunstakad. Kbh., ark.sk. 1956-65; medl. af Akad. altertavleudv. 1965-68; medl. af en rk. dommer- og bedømm.kom. i ind- og udland.

Scholarships

Eckersberg Med. 1936; C.F. Hansens Med. 1955; Le grand prix internat. d'arch., 1960; l'Arch. d'Aujourd'hui's Ark.pr. 1961; Akad. Ark.foren. æresmedl. 1962; Prins Eugen Med. 1962; Fritz Schumacher Pr. 1963; æresdr. ved Oxford Univ. 1966; ved Univ. of Strath Clyde 1968; Træprisen 1970; st. guldmed. fra det franske Acad. d'Arch.; æresmedl. af en rk. udenlandske ark.foren.; diverse komm. pr.

Exhibitions

Charl. Forår 1952-56, 1958-62, 1968-69; Købestævnet, Fr.cia 1953, 1957, 1959; Rådhusudst., Århus 1954; Charl. Eft. 1957; L'Arch. d'Aujourd'hui, Det da. Hus, Paris 1961; Documenta 3, Kassel 1964; Akad. Ark.foren. 85 år, St. Cathrine's Coll., Oxford 1965; Kunsthåndv. Forårsudst., Den Permanente, Kbh. 1965; Two Cent. of Da. Design, McLellan Gal., Glasgow 1968; Nord. Klassicisme 1919-30, Nikolaj, Kbh. 1983; Scand. Modern, 1880-1980, Kunstindustrimus. 1984; desuden repr. på samtlige vigtige møbel- og ark.udst. i perioden. Separatudstillinger: Stedelijk Mus., Amsterdam 1959; vandreudst. USA, første gang i Kunstindustrimus. 1976; A.J. 1902- 71, Gl. Dok Ark.center, Kbh. m.fl. 1991.

Artworks

Enfam.hus C.V.E. Knuthsv. 9 og 11, Hell. (1927); "Fremtidens hus" til Bygge- og boligudst. i Forum (1929, s.m. Flemming Lassen); enfam.hus, Baunegårdsv. 22, Gent. (1929); eget hus, Gotfred Rodesv. 2, Charll. (1929); flere enfam.huse i Ordrup og omegn i 1930rne; Mattssons Ridehus, Strandv., Klampenborg (1932); Bellevue Badet (1933, 1.pr. 1932); boligbebyg. Bellavista, Klampenborg (1934); lab.bygn. for Novo, Fuglebakkev., Kbh. (1935); Bellevue Teater og Gl. Bellevue restaurant (1935); badmintonhal, Charll. (1935); tennishal, Hartmannsv., Hell. (1936); servicestation, Strandv., Klampenborg (1937); Stellings Hus, Gl. Torv, Kbh. (1937); eget sommerhus, Gudmindrup Lyng (1938); etageboliger, Jægersborg Allé, Charll. (1939); etageboliger, Ibstrupparken I, Jægersborg (1941); Århus Rådhus (1940-42, s.m. Erik Møller, 1.pr. 1937); Søllerød Rådhus (1940-42, s.m. Flemming Lassen, 1.pr. 1938); kædehuse, Ellebækv., Gent. (1943); rk.huse, Hørsholmv., Ørnegårdsv. og Ridebanevang, Gent. (1943); fiskerøgeri, Odden Havn (1943); sommerhus, Arild, Sverige (1944); rk.huse, Vedbæk (1948, ikke opf.); ungdomsboliger, Niels Steensens V., Gent. (1949); etageboliger, Ibstrupparken II, Gent. (1949); Hårby Sk., Fyn (1950); kæde- og rk.huse, Søholm I og II, Klampenborg (1951); rk.huse, Islevvænge, Rødovre (1952); etageboliger, Alléhusene, Jægersborg Allé (1953); udst.bygn. for Massey Harris A/S, Glostrup (1953); rk.huse, Carlsro, Rødovre (1953-58, s.m. Mogens Jacobsen, Alex Poulsen, Magnus Stephensen, Knud Thorball); Munkegårdssk., Gent. (1955); rk.huse, Søholm III, Klampenborg (1955); Rødovre Rådhus (1955); kontorhus, Nyropsg., Kbh. (1955); motorfabr., Ålborg (1956); atriumhuse i byggeudst. Interbau (1957); cirkelrundt enfam.hus, Odden Havn (1957); Glostrup Rådhus (1958, 1.pr. 1953); bygninger for Novo Industri A/S, Bagsværd (1959); SAS Royal Hotel og terminal, Kbh. (1959); etageboliger, Ved Bellevue Bugt, Klampenborg (1961); Toms Fabr. A/S, Ballerup (1962); sportshal, Landskrona (1964); teaterfoyer, Herrenhausen, Hannover (1965, ærespr. fra Det bayeriske Akad.); St. Catherine Coll., Oxford (1964, RIBAs bronzemed.); Nyager Sk., Rødovre (1964, 1.pr.1959); bycenter, Castrop-Rauxel, Tyskland (1966, s.m. Otto Weitling, 1.pr. 1966, fuldf. af Dissing og Weitling 1976); Nationalbank, Kuwait (1966, s.m. samme, fuldf. af Dissing og Weitling 1976); feriecenter, Fehmarn, Tyskland, (1967, s.m. samme, fuldf. 1972 af Dissing og Weitling); rådhus og butikscenter, Mainz (1968, s.m. Otto Weitling, 1.pr. 1968, fuldf. af Dissing og Weitling 1973); adm.bygn. for Hamborg El.værker (1969, s.m. Otto Weitling, 1.pr. 1962, Hamburgs ark.pris 1971); Den da. Ambassade, London (1969, fuldf. 1977 af samme); Novo Chemische Industrie, Mainz (1969-70, s.m. Otto Weitling); prod.hal for Novo Industri A/S, Kalundborg (1969); Rødovre Hovedbibl. (1969); Nationalbank, Kbh. (1971, 1.pr. 1961, fuldf. af Dissing og Weitling); gymn. Christianeum, Hamburg (1971, 1.pr. 1966, s.m. Otto Weitling); Kvadraflex, typehus (1971). Øvrige konkurrencer: Bellevue Strandbad (1932, 1.pr.); bebyg.plan for arealerne ved Gl. Bellevue (1933, 1.pr.); Gent. Stadion (1936, 1.pr.); Kastrup Lufthavn (1936, 2.pr., s.m. Flemming Lassen); tribune, Charll. Travbane (1938, 1.pr., ikke udf.); idrætshal for KFUM, Emdrup (1941, 1.pr.); Skovpav. i Hobro (1946, 1.pr., s.m. Nils Koppel, ikke opf.); Skyttehus og lystbådehavn, Vejle (1950, 1.pr., ikke opf.); Rådhus, bibliotek og idrætshal, Landskrona (1957, 1.pr.); Industriens Hus, Rådhuspladsen, Kbh. (1965, 1.pr., ikke opf.). Brugskunst: Inventar, belysn.armaturer m.m. til rådhusene i Århus og Søllerød Komm. (1940); stoftryk s.m. Jonna Jacobsen (1945); tapeter (1945); stolen "Myren" i formpresset finér (1952, oprindeligt tegnet til Novos kantine 1935); skolemøbler, belysningsarmaturer, scenefortæppe m.m. til Munkegårdssk., Gent. (1955); Rustfrit stålbestik (1957); stolene "Svanen" og "Ægget", tapeter, lamper, gardiner, service til Royal Hotel (1959); Cylinda-Line, servicedele i rustfrit stål (1967); armaturserien Vola (1969).

Literature

Johan Pedersen: Arkitekten A.J., 1954, 2.udg. 1957; H.E. Langkilde i: Danm. bygn.kunst, 1963; Poul Erik Skriver: Huset og grunden, 1963; Tobias Faber: A.J., 1964; Hakon Lund (red.): Danm. Ark. I-VI, 1979-81; Mirjam Gelfer-Jørgensen: Da. kunsthåndværk fra 1850 til vor tid, 1982; Landskab 1983, 129- 36 (haverne i Nat.bank); Skala 11, 1987, 1822 (Århus Rådhus); 20, 1990, 26 (servicest.); Arkitekten A.J. 1902-71 (med fuldstændig arbejdsfort.), udg. af Ark.sk. i Århus 1990; desuden en lang række artikler og omtaler i Ark. og Ark.tur.

Author: Poul Erik Skriver (P.E.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.