Ewert Janssen

Weilbach information

Genealogy

Janssen, Ewert, -1665 ca. 1692, arkitekt. ?ca. 1692. ~før 1670 med Grethe Johansdatter.

Biography

Ewert Janssen er sammen med f.eks. den senere Ernst Brandenburger en af de markante bygmestre fra den unge enevælde, som fra begyndelsen har haft en større andel i det suveræne kongehus' arkitektoniske fremtoning, end man tidligere har villet tilstå dem. J. gjorde juleaften 1665 sin entre på Joachim Irgens middelalderlige Gjorslev, hvor han forsynede hovedbygningen med en ny forbindelsestrappe, der på det nærmeste er en kopi efter et projekt af den hollandske arkitekt Ph. Vingboons fra 1648. Ved samtidige besøg i København lykkedes det ham pr. 20.5.1668 at opnå bestalling som kongelig bygmester, og man kender flere prøver på hans arbejder fra perioden. Således foreslog han i en række signerede tegninger, hvordan Skanderborg slot med små midler kunne reguleres og i så høj grad tillempes tidens stil, at kronprinsesse Charlotte Amalie om nødvendigt kunne bruge det som enkesæde. Samtidig ses J. på Slotsholmen beskæftiget med bygningen af et så bredt ridehus, at det oprindeligt tænktes inddraget i E.D. Häussers Christiansborg. En række projekter fra perioden omkring tronskiftet i 1670 til et lystslot ved eller over Mølleåen ved Frederiksdal viser fra helheden og ikke mindst ned til detaljerne, hvor kraftigt J. støttede sig på den hollandske byggetradition, som han antagelig var blevet opdraget med, og stiltrækkene markerer sig ucamoufleret i projekterne til Charlottenborg, der i deres udgangspunkt knytter sig næsten kopiagtig til Vingboons ikke realiserede projekt til rådhuset, det nuværende residensslot, i Amsterdam. En række markante korrektioner, delvis indarbejdede i det efterfølgende projekt, kan skyldes den overordnede, Lambert van Haven, der antagelig senere gav tegning til palæets østfløj og den tilhørende kuppelsal. En nærlæsning af J.s projekter viser, hvor kopiagtigt og kunstnerisk uselvstændigt han tilbagevendende anvendte sit hollandske arvegods, og det er sansynligt, at en lang række bevarede, hollandske arkitekturtegninger (Rigsarkivet), der er indført i landet i perioden, meget vel kan have udgjort hans inspirationskilde og referencemateriale. Trods formelle indvendinger hæver Charlottenborg sig som et af periodens anseligste bygningsværker. Det gedigne, men lettere forældede, hollandske optrådte uden undselighed i forhold til de yngre, barokke stiltræk, Lambert van Haven havde bragt hjem fra Italien. Derfor syntes de to også at have delt periodens store bygherrer mellem sig, og mens generalbygmesteren var beskæftiget med dels Vor Frelsers Kirkes opførelse og dels projekteringen af et nyt residensslot på Slotsholmen, fik J. overdraget et så væsentligt officielt byggeri som det nu nedrevne Søkvæsthus i Kvæsthusgade. Opstalten er også her præget af J. med spinkelt langstrakte pilastre og hollandske trappeanlæg, mens man intet ved om et eventuelt projekt til Clausholm, der i givet fald er blevet opgivet ved J.s død, men som i 1692 blev tilbudt fuldført af sønnen, Jokum Ewertsen. Foruden disse mere selvstændige arbejder ses J. travlt beskæftiget med en lang række reparationsarbejder, bl.a. for Marinen, og han udførte efter van Havens anvisning en del af det forberedende arbejde, som skulle bane vejen for et nyt residensslot på Slotsholmen. Flere af periodens herregårde på især Stevns er, med Nysø i spidsen, blevet nævnt som mulige værker af J., men skønt det lyder sandsynligt, vil manglen på relevante arkivalier gøre det svært at dokumentere forbindelsen.

Education

Travels

Occupations

Kgl. bygmester, udnævnt 20.5.1668; Holmens bygmester 1671- 85.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Trappebygn. til Gjorslev hovedbygn. (1665); ombygn.projekt til Skanderborg Slot (1668); lystslot i forbindelse med Mølleåen ved Frederiksdal (ca. 1670); ridehus ved Kbh. Slot (1669, nedr. ca. 1740); Gjethuset ved Kgs. Nytorv (1671- 73, nedr. 1872); Charlottenborg, Kgs. Nytorv (fra 1672); bro over Fr.holms Kanal (1682); Søkvæsthuset, Kvæsthusg., Kbh. (1684, nedr.); projekt til Clausholm (ca. 1690).

Literature

Kbh. Diplomatarium VI, 1884; Kgl. kammerregnskaber, udg. E. Marquard, 1918; O. Nielsen: Kbh. Hist. V, 1889; Fr. Schiøtt i: Arch., 1906-07; Vilh. Lorenzen: Kbh.ske palæer I-II, 1922-26; samme: Da. herregårdsarkitektur I, 1928; samme: Lambert van Haven, 1936; samme i: Kn. Fabricius m.fl. (red.): Holland-Danm. I, 1945; Ragnar Josephson: Tessin i Danm., Sth. 1924; Chr. Axel Jensen: Gjorslev, 1924; Fr. Weilbach (red.): Charlottenborg, 1933; D. Erdmann: Norsk dekorativ maling, Oslo 1940; G. Boesen i: Kunstmus. Aarsskr. 1943; H. Langberg: Clausholms bygningshist., 1958; Hakon Lund i: Havekunst, nr. 2, 1960; samme i: K. Millech og Hakon Lund (red.): Danm. bygningskunst, 1963; Kn. Voss: Bygn.administrationen i Danm., 1966; H.E. Nørregård-Nielsen i: Architectura 7, 1985.

Author: Hans Edvard Nørregård-Nielsen (H.E.N.-N.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.