Poul Holsøe

Weilbach information

Genealogy

Holsøe, Poul Fiedler, 1873-1966, arkitekt. *20.11.1873 i Helsingør, ?14.6.1966 i Gent., urne på Fr.berg Kgrd. Forældre: Byfogedfuldmægtig, senere overretssagf. Peter Carl Jessen H. og Ragna Fiedler. ~20.2.1903 på Fr.berg med Karen Margrethe Helsted, *9.7.1877 i Rocca di Papa, Italien, ?19.11.1969 i Hell., datter af maleren Axel Theophilus H. og Emilie Augusta Wolff.

Biography

Poul Holsøes farbror var arkitekten N.P. Holsøe, og han selv voksede op i et af Helsingørs dejligste huse, Philip de Langes palæ i Strandgade, så hans løbebane var næsten givet. Et af de tidlige arbejder i Helsingør var restaureringen af et renæssancebindingsværkshus, hvor den senere påførte facadepuds blev fjernet. En butik blev indrettet uden at forstyrre stilen. H. var af sine læremestre blevet godt indført i tidens repekt for det gamle. Han fulgte også senere tidens strømninger, og der var almindelig tilfredshed med det første større arbejde sammen med Jesper Tvede, Haveboligforeningen Grøndalsvænges 15 forskellige hustyper, der dog havde et enhedspræg. Det var desuden gode og sunde boliger, således som det havde været formålet for Tegnehjælpen, hvor H. havde været en drivende kraft fra begyndelsen. For at højne bygningskulturen tilbød arkitekterne her deres hjælp til bygherrerne for en ringe betaling. H. tegnede også et af de huse, som udstilledes i 1916 på Bedre Byggeskikudstillingen i Kunstindustrimuseet. Hans egen trefløjede villa i Valby fra samme tid blev uden pynt og i klassicismens strenge stil og med gråpudsede mure, som C.F. Hansen havde brugt det. Men planen var funktionel, og haven blev anlagt af G.N. Brandt, så den og huset dannede en helhed. Ved Kongens Nytorv opførte H. for Diskonto- og Revisionsbanken en renfærdig, klassicistisk 5- etages bygning i røde sten med lyst sokkelparti. Den indordner sig under de øvrige, ældre bygninger, men afspejler sin egen tid og sin egen kvalitet. Det var imidlertid som hovedstadens øverste arkitekt, han, sammen med en udsøgt flok medarbejdere, fik den største indflydelse på byens bygninger. Ligesom det offentlige design, med f.eks. busser og sporvogne, fik en kvalitet, det vel ikke senere har nået. Den internationale funktionalisme ses i Den hvide Kødby, der med glatte, hvide mure i jernbeton udstråler opfyldelsen af tidens krav til hygiejne og funktionel indretning. Skiltningen på de vandrette murbånd blev med sin typografi en bevidst del af det kunstneriske udtryk. Men trods denne modernisme slap H. aldrig helt den stilfærdige, danske klassicisme, hverken i de store boligbyggerier eller i skolebyggeriet, som det f.eks. ses i Grundtvigsskolens røde mure og faste anlæg.

Education

Stud. i Helsingør 1892; Tekn. Sk., Kbh.; murersv. 1896; Kunstakad. Kbh. (F. Meldahl og Hans J. Holm) 1896-1903.

Travels

Italien 1903; desuden de fleste europæiske lande.

Occupations

Ansat hos J. Magdahl-Nielsen; H.B. Storck; Hack Kampmann; Hans J. Holm; egen tegnestue fra 1904. Leder af Akad. Ark.foren. tegnehjælp 1908-12; ass. ved Kunstakad. Kbh., ark.sk. 1909-14; medl. af red.udv. for Arch. 1916-19; af Kbh. Borgerrepr. 1917-21; af best. for Thorvaldsens Mus. 1920-21, 1924-37; af Akad.rådet 1922-43; af Det særlige Bygn.syn 1922-43; Stadsark. i Kbh. 1925-43; dir. for Kunstakad. 1928-31, 1937-40; vicedir. smst. 1931-34, 1940-43.

Scholarships

Eckersberg Med. 1920; pr. fra Fonden til kunstneriske Formaals Fremme 1920; æresborger ved Die techn. Hochschule, Wien 1935; æresmedl. af Akad. Ark.foren. 1943.

Exhibitions

Charl. Forår 1904-06, 1910, 1915-16, 1919-22, 1925-43; KE 1909; Landsudst., Århus 1909; Dä. Ausst., Kgl. Kunstgewerbemus., Berlin 1910-11; Da. Utst., Liljevalchs, Sth. 1918; Da. Nat.Exhib., Brooklyn Mus.1927; Bygge- og Boligudst., Forum 1929; Kbh. Rådhushal 1936 (stadsark.embedets 50 års jub.); smst. 1943 (afsked); Nord. Klassicisme 1919-1930, Nikolaj, Kbh. 1983.

Artworks

Forslag til husmandshjem i Østjyll. (1908, 1.pr., s.m. Sv. Risom); Bramstr. 2A-B, Helsingør (1909); Pottemagerens hus på Landsudst. i Århus (1909); Hornbæk Sk., Sauntev. (1910-11, nedr. 1985); restaur. af Steng. 20, Helsingør (1911); off. Slagtehus, Helsingør (1913-14); Haveboligforen. Grøndalsvænge, Hillerødg. m.fl., Kbh. (1915-28, s.m. Jesper Tvede); alderdomshjemmet Hammershøj, Trækbanen, Helsingør (1915); boligbebyg. ved Marienlyst, Helsingør (1916-17); Bjerregårds Sidev. 7, Valby (1916-17, eget hus); udstykningsplan og bebyg. (haveboliger, Højstrup (1918); boligbebyg., hj. af Strandv. og Rosbæksv., Hell. (1918- 19); bankbygn., Kgs. Nytorv 20-22 (1919-20); sommerhus, Tisvildehegn (1919); krigergrav for franske soldater, Helsingør (1920); tapperibygn., Wiebroe, Helsingør (1921, nedr. 1986); 3 enfamiliehuse, Lundeskovsv., Hell. (1923, pr. af Gent. Komm.). Som Københavns stadsarkitekt, s.m. en lang række skiftende medarbejdere: Offentlige anlæg, diverse: Nødtørftsanst., Enghavepl. (1926, s.m. Ib Lunding); busser for Kbh. Sporveje (1927, s.m. samme); Enghaveparken (1928, s.m. Curt Bie, Arne Jacobsen og stadsgartner Fabricius Hansen); regulering af Søerne (1928-29, s.m. Emil Engell); sporvogn til Kbh. Sporveje (1929-30, s.m. Ib Lunding); regulering af Rådhuspl., fodgængertunnel, kiosker m.m. (1931, s.m. Emil Engell); musiktribune, Fælledparken (1931, s.m. samme); gravsted for faldne da. soldater, Bispebjerg Kgrd. (1940, s.m. F.C. Lund); kloakværk, Strandpromenaden (1941, s.m. Johan Pedersen); salgslokale, Grønttorvet, Fr.borggade (1941, s.m. Tage Rue, nedr.). Anlæg for Københavns Vandværk: Vandtårn, Brønshøjv. (1928-30, s.m. Ib Lunding); værkstedsbygn., Borups Allé (1928, s.m. samme); nedgangstårne til beholderanl., Tinghøj (1931, s.m. Curt Bie). Sociale boliger og institutioner: Rekonvalescenthjem, Fuglebakken (1926, s.m. Sv. Sølling); komm. inst.bygn. ved Enghaveparken (1929-30, s.m. Curt Bie); aldersrenteboliger, Guldbergs Have (1936-37, s.m. Edv. Kindt Larsen); samme, Utterslevgård (1937-38, s.m. Curt Bie); optagelseshjemmet Emdrupgaard (1937, s.m. Hans Chr. Hansen); aldersrenteboliger, Sundparken, Øresundsv. (1939-40, s.m. Viggo S. Jørgensen); samme, Valbyholm (1941-42, s.m. samme); samme, Nørrebrovænge, Sandbjergg. (1942-43, s.m. Hans Chr. Hansen); samme, Skoleholderv. (1942-43, s.m. Knud Holmgaard); børneinst., Ringertoften (1942-44, s.m. Erik P. Harpøth). Skoler: Bavnehøjens Sk., Enghavev., Nathalie Zahlesv. (1928-29, s.m. Tage Rue); Klostervængets Sk., Park Allé, (1931-32, s.m. F.C. Lund); Grundtvigssk., Hovmesterv. (1937-38, s.m. samme); Emdrup Sk., Lersø Parkallé 5 (1939-40, 1942-43, s.m. samme). Boligbebyggelser: Enghaveparken (1927-28, s.m. Curt Bie); Bogfinkev. (1928-29, s.m. F.C. Lund); sygeplejerskeboliger til Skt. Hans Hosp., Roskilde (1933-34, s.m. samme); boligbebyg. med sygeplejerskeboliger, Tagensv. (1941-42, s.m. Curt Bie); Mågev. (1942- 43, s.m. samme); Lyrskovg., Vesterfælledv. (1943-44, s.m. samme). Øvrige offentlige anlæg: Enghavevejens Brandstation (1929, s.m. Emil Engell); Den hvide Kødby (1931- 34, s.m. Tage Rue og Curt Bie); Hans Nansens Gård, for Kbh. Skatteadm. (1931, 1934-35, s.m. Curt Bie); Tuberkulosestation, Ingerslevg.(1937, s.m. Frode Jørgensen); vaskeribygn., Sundholm (1939-41, s.m. Hans Chr. Hansen); badeanstalt og svømmehal, Frankrigsg. (1943-44, s.m. Curt Bie).

Literature

Arch. 1907-08, 292 (statshusmandsbolig); 1908-09, 261 (lærerbolig, Rønne); 1910-11, 77-79 (byhus, Helsingør); 1912-13, 213-23 (Den baltiske Udst., Malmö); 1913-14, 477f (gravmæle); 1914-15, 187 (komm.sk. i Fr.havn); 1915-16, 133-35 (slagtehus), 369f (landsted, Birkerød), 405f (Strandg. 93, Helsingør); 1917-18, 89-91 (dir.bolig, Marienlyst), 181f (forsøgsmejeri, Faurholm); 1918-19 (boliger på Marienlyst); 1920, 257-65 (eget hus, alderdomshjem, Helsingør); 1921, 253-55 (Kgs. Nytorv 20-22); 1923, 1-7 (krigergrav, Helsingør); 1925, 213, 215 (Helsingør Komm. Stift.); 1926, 321-24 (reg. af Kbh. søbredder); Ark. U. 1936, 201; 1943, 29, tillæg 230f (udst. i Rådhushallen); 1952, 97; 1954, 38; 1955, 171; Arch. M. 1927, 157, 162 (sommerhus); 1929, 17-44 (div. værker 1925-29); 1939, 85-116 (værker i Kbh. 1929-33); 1935, 1-23 (Kødbyen); 1939, 73-100 (værker 1933-38); 1943, 141-72 (værker 1938-43); 1944, 37-44 (Emdrup Sk.); 1949, 180f (Enghaveparken); 1951, 13-16 (Grøndalsvænge); Ark. 1966, 315 (nekr.); 1971, 166 (kiosk); Ark.tur 1979, 286, 292f, 295, 329; 1981, 162f; Bygge-Forum 1941, 47-49 (Sundparken); Helge Finsen, Ung da. Ark., 1947; Knud Millech og Kay Fisker: Da. Ark.strømninger 1850-1950, 1951, 109, 277-79, 307, 310, 326, 345; Medd. fra Thorvaldsens Mus. 1959, 14, 19 (Sonnes Frise); Knud Millech og Hakon Lund (red.): Danm. bygn.kunst, 1963; Hist. huse i Helsingør, 1973, 143; Jørgen Sestoft: Arb. bygn. (Danm. Ark.), 1979; Lisbet Balslev Jørgensen: Enfamiliehuset (Danm. Ark.), 1979; samme i: Nord. Klassicisme 1910-1930, Helsingfors 1982, 62f; Lars Bjørn Madsen i: Søhesten, Nordkystens Ungdomssk. 1984; H.E. Langkilde: Nyklassicismen i Købstæderne omkr. 1920, 1986; Nina Dahlmann Olsen i: Architectura nr. 10, 1988; Poul Korse: Plejehjemmet Hammershøj, 1990, 9f; O.A. Bjørn Madsen: Wiebroe byens bryggeri, 1990, 14.

Author: Sys Hartmann (S.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.