Genealogy
Jensen, Jannik Augustinus, 1928-1985, billedhugger. *22.7.1928 i Kbh., ?29.10.1985 i Søborg, begr. på Gladsaxe Kgrd. Forældre: Jannik Augustinus J. og Albertmille Mathilde Andersen. ~5.5.1951 i Kbh. med driftsass. Rita Halvorsen, *14.6.1931 i Kbh., datter af Otto Alfred H. og Gerda Hansen.
Biography
Jannik Jensen debuterede på Sommerudstillingen i 1961 med naturalistiske gipsskulpturer, bl.a. en kvindefigur i spændte, rundede former. Det næste par år førte imidlertid til helt abstrakte arbejder, som han benævnte antirealistiske skulpturer. Fra 1965 udførte J. skulpturer i marmor og bremersten i en kubusform, hvor forskydninger og afskæringer i den plane flade dannede klare, rolige forløb. I 1966 bemalede J. dele af sine konkrete skulpturer. Omkring 1970 skiftede han fra marmor til stål, hvor kompositioner i rør og glatte eller foldede plader dannede mere komplicerede forløb. J. bemalede de fleste af sine metalskulpturer med en dækkende farve. Venskabet med Karl Åge Riget kom til at betyde meget for ham, og flere gange udstillede de to kunstnere sammen. Fra 1963 arbejdede J. med rumudsmykninger i relief og skulpturer i stort format, hvor hans udtryk kom bedst til sin ret, som i Relief, ca. 1984.
Education
Autodidakt.
Travels
Occupations
Scholarships
Exhibitions
Sommerudst. 1961-66; KP 1962; Charl. Forår 1962-68; Kunstudst.bygn. Filosofgangen, Odense 1964, 1974; Niks Malergård, Søster Svenstrup 1966-67; Dunska Sztuka Wspólczesna, Warszawa 1968; KE 1969-70; Den flexible 1969-73, 1975-84; Skulptur i Eventyrhaven, Odense 1973; Gevind 1975; Skulptur og tegning i Nikolaj, Kbh. 1980. Separatudstillinger: Den frie Udst. bygn. 1964 (s.m. Karl Åge Riget); Kunstudst.bygn. Filosofgangen, Odense 1966 (s.m. Lennart Kärrabo), 1967 (s.m. Preben Kaad); Rubin & Magnussen, Kbh. 1974, 1979; Mus. for Holbæk og Omegn 1981 (s.m. Villy Emil Hansen); Malernes Fagforen., Kbh. 1981 (s.m. Erik Clausen, Tonning Rasmussen, Karl Åge Riget); Albertslund Rådhus 1981; Gladsaxe Bibl. 1981.
Artworks
Kvindefigur (gips, 1961); Antirealistisk skulptur (gips, 1963); Skulptur (bremersten, 1965); Skulptur (marmor med blåt indlæg, 1966); Skulptur (marmor med orange indlæg, 1966); Skulptur (jern, 1974); Relief (ca. 1981); Relief (ca. 1984, Egegårdscentret, Søborg).
Literature
J.J., Karl Åge Riget, Den frie Udst. bygn. 1964; Poul Borum i: Paletten, 4, 1966, 224; J.J., Rubin & Magnussen 1974; Weekendavisen 7.9.1974; J.J., Holbæk Mus. 1981; J.J., Albertslund Rådhus 1981.
|