Hack Kampmann

Weilbach information

Genealogy

Kampmann, Hack, 1856-1920, arkitekt. *6.9.1856 i Ebeltoft, ?27.6.1920 på Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Sognepræst, provst Christian Peter Georg K. og Johanne Margrethe Marie Schmidt. ~4.9.1888 i Kbh. med Johanne Holm, *4.7.1868 i Kbh, ?14.3.1920 smst., datter af ark. Hans Jørgen H. og Anna Dorthea Johanne Severin Nielsen.

Biography

Hack Kampmann var ud af en gammel jydsk præsteslægt, og bevarede livet igennem en stærk tilknytning til Jylland. Af H.s akademiarbejder fremgår, at han fik en grundig indføring i de klassiske stilarter og samtidig kendskab til ældre dansk arkitektur. Allerede i akademitiden gik der ry om K.s store evner, og efter at have bestået afgangsprøven i 1878, blev han ansat hos sine læremestre, H.J. Holm og Ferd. Meldahl. Påvirkningen fra disse to forskellige personligheder blevet afgørende for K. Efter at have foretaget den første studietur til Italien, studerede K. på École des Beaux-Arts i Paris, hvor han samtidig var assistent hos den indflydelsesrige Jacques Herment. Påvirkningen fra Paris var tidligt med til at give K. et internationalt tilsnit, som, sammenstillet med hans medfødte jydske lune, af mange blev opfattet som arrogance. I 1884-86 foretog K. en lang studietur, hovedsageligt til Italien, hvorfra der foreligger en række fornemme opmålinger og tegninger. I denne kunst overgik han langt sine læremestre og samtidige. Derefter deltog K. i 1887 i brygger Carl Jacobsens ekspedition til Grækenland, som fik stor betydning for ham, fordi han her indledte et livslangt venskab og samarbejde med den indflydelsesrige brygger. K. begyndte sin selvstændige virksomhed med en række bygninger i Hjørring, som er stærkt påvirket af den dansk-italienske stil. Med gennembrudsværket, Provinsarkivet i Viborg, 1889, som fremstår som et usædvanligt helstøbt arbejde, har K. frigjort sig og udviklet en personlig, national- romantisk stil. I 1892 blev K. udnævnt til kongelig bygningsinspektør for det nordlige Jylland, og de 16 år han boede i Århus, blev hans florissante periode som arkitekt for et meget stort antal byggerier fra små anonyme skovfogedboliger til store offentlige institutioner, spredt over hele distriktet, men med koncentrationer i Århus, Viborg, Ålborg og Hjørring. Blandt arbejderne i Århus indtager Toldkammeret, 1897, Århus Teater, 1900, og Statsbiblioteket, 1902, særstillinger. Det er karakteristisk, at K. i disse bygninger tager et pragmatisk udgangspunkt i funktionen og i grundens beskaffenhed, som kombineret med klare hovedformer giver et levende samspil mellem bygningernes indre og ydre. Typisk er også en veludviklet byggeteknik med sammenstilling af traditionelle og nye byggeformer og med hovedvægten lagt på stor materialeægthed i de smukt forarbejdede konstruktioner af natursten, tegl, tømmer, stål, glas og jernbeton. Hertil kommer den rige kunstneriske udsmykning ofte i en dæmpet jugendstil med anvendelse af dyre- og plantemotiver eller med forskellige historisk inspirerede bygningsdetaljer, herunder nordiske motiver. K. gav selv udkast til udsmykninger, men havde som regel et tæt samarbejde med kunstnere som K. Hansen-Reistrup, Hans Tegner m.fl. Det er også typisk, at K. tegnede møbler, lamper og beslag til sine vigtigste værker. Administrativt styrede K. med fast hånd tilsynet med kirkerne, ligesom han selv var foregangsmand gennem en række væsentlige istandsættelser og restaureringsarbejder. K. arbejdede aktivt for bevaringstanken bl.a. gennem Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring samt ved dannelsen af Den gamle By i Århus omkring 1909. I København opførte K. 1901-06 et andet hovedværk, udvidelsen af Glyptoteket, som naturligt bygger på en række motiver, hentet fra antikken. I perioden efter 1900 skiftede K. stil til den af Andreas Clemmensen introducerede hvide palæstil, hvor en større enkelthed og klarhed er gennemgående. Herefter følger omkring 1907 et mere markant skifte i K.'s arkitektur, idet han helt forlod den sammensatte stilarkitektur og i stedet søgte inspiration i dansk tradition med en række bygninger, opført med en enkel og plastisk hovedform i røde tegl med hvide gesimser samt store, ofte valmende tegltage. Disse arbejder har vekslende stiltræk fra renæssance, barok og klassicisme. K. overtog H.J. Holms professorat på Akademiet, og foretog, sammen med Martin Nyrop, en tiltrængt fornyelse. K. blev en betydningsfuld lærer som, på trods af sit til tider reserverede væsen, forstod at videregive sit store personlige kendskab til klassisk og dansk arkitektur. K. flyttede således tilbage til København, men beholdt til sin død embedet som bygningsinspektør, som i Århus varetoges af Johs. Frederiksen. På tegnestuen i København var det især Kaj Gottlob, Thomas Havning og efterhånden sønnerne Christian og Hans Jørgen Kampmann, der fik betydning. Endelig skiftede K. omkring 1916 over til nyklassicisme. Umiddelbart kunne det synes at passe ham fint, men han følte sig ikke helhjertet tiltrukket af den meget stramme og lovbundne empirestil, som ikke gav plads for hans iderigdom. K. døde 1920 og nåede derfor kun at se tegninger og modeller til Politigården, som på den kunstneriske side især var præget af Aage Rafn.

Education

Dimitt. fra Tekn. Inst. 31.5.1873; murersv. 1874; Kunstakad. Kbh. (Chr. Hansen, H.J. Holm, Ferd. Meldahl) 1.10.1873-23.12.1878, lille guldmed. 1882 (En badeanstalt i ital. renæssance), st. guldmed. 1884 (Et rådhus for Kbh.); studieoph. ved École des Beaux Arts, Paris 1882-83.

Travels

Norditalien 1881; Paris 1882-83, 1900; Sverige 1884; Tyskland, Italien og Frankrig 1884-86; Grækenland 1887; Holland og Belgien 1894; Frankrig og Spanien 1897; Tyskland og Norditalien 1901; London 1902; Gotland 1903; Syditalien 1904; Finland 1904; Norditalien 1910, Grækenland og Tyrkiet 1912.

Occupations

Ass. hos Ferd. Meldahl ca. 1879; hos H.J. Holm ca. 1880; hos Jacques Hermant, Paris 1883; egen tegnestue 1888-1920. Undervisningsass. på Kunstakad. hos H.J. Holm 1888; medl. af Akad. 1887, livsvarigt fra 1908; Kgl. bygn.insp. for det nordlige Jylland 1.4.1892- 27.6.1920; medl. af best. for Albertina 1905; prof. ved Kunstakad. 1908-18; medl. af udv. vedr. Landsudst. i Århus 1909; Akad.rådets dirigent 1914-17; fmd. for Akad. Ark. Foren. 1917-19; medl. af best. for Kunstindustrimus.; dommer i ark.- konk.

Scholarships

Den Reiersenske Fond 1881; Akad. 1885-86; Fortj.med. i guld 1900 (Århus Teater); på Finansloven 1915.

Exhibitions

Charl. Forår 1882-84; Den nord. Udst., Kbh. 1888; verdensudst., Paris 1889, 1900; Almänna konst- och industriutst, Sth. 1897; Raadhusudst., Kbh. 1901; Landsudst., Århus 1909; Da. Ark., dek. Kunst og Kunsthåndværk, Liljevalchs, Sth. 1918; KE l918, 1921 (mindeudst.); Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; Da. Kunstnerslægter, Charl.borg 1952; Den Permanente, Århus 1956; Ark.sk., Århus 1975 (retrospektiv); Akvareller fra Joachim Skovgaard til Jørgen Brynjolf, Vandfarve-Societetet, Viborg 1981; Nord. Klassicisme 1919-1930, Nikolaj, Kbh. 1983; Århus Teater 1991.

Artworks

Villa Miramare, Vedbæk Strandv. 350 (1887); Springvand (udst. 1888); Centralsygehus, Bispensg., Hjørring (1888-90); Provinsarkiv for Nørrejyll., nuv. Landsarkiv, Viborg (1889-91); Stege Præstegård (1891-93); Tekn. Sk., Kongensg., Hjørring (1891); Carl Jacobsens Villa på Ny Carlsberg (1890); om- og tilbygn. første Glyptotek på Ny Carlsberg (ca. 1890-95); Sparekasse, Kongensg., Hjørring (1894); Århus Toldkammer, Havneg. (1895-97); Jagthus og ombygn. af hovedbygn., Kalø Gods (ca. 1897); Århus Teater (1897-1900); bebyg.plan for Marselisborg Jorder, Århus (1898, s. m. stadsing. Ch. Ambt); Statsbibl. nuv. Erhvervsarkiv, Bispetoften, Århus (1898-1902); udv. af Ny Carlsberg Glyptotek (1901-06, efter konk.); kontor- og lab.bygn. på Ny Carlsberg, Valby (1901); villa Kampen, Strandv. 104, Århus (1901-02); post- og telegrafbygn., Kannikeg., Århus (1903-05); herregården Rye Nørskov (1904- 06); Den jydske Handelshøjsk., nuv. Århus Købmandssk., Hans Brogesg. (1904-05); nybygn. og ombygn. Århus Katedralsk. (1905-06); Kreditforen., Skt. Mathiasg., Viborg (1905-06, s.m. Vald. Schmidt); Skagen Toldkammer (1907-1908); post- og telegrafbygn. Ålborg (1908-10); plan for Stationsbyen og Husmandshus, Landsudst. i Århus (1909); Hjørring Amtmandsbolig (1909-10); sommerbolig for gross. Chr. K., Lønstrup (1909, nedr.); toldkammer, Banegårdspl., Viborg (1910, nedr.); Hornslet Ting- og Arresthus, Tingv. 35 (1910); Horsens Toldkammer (1911-13); nyt tårn, Ry K. (1911-12); Chr. IXs og dronn. Louises sarkofager, Roskilde Domk. (1911-ca. 1919); bassin til Rudolph Tegners Danserindebrønd i Rosenborg Have (1913, nu i Helsingør); Løgstør Posthus (1913-18); Fr.havn Toldkammer (1913-15); landsted for gross. Chr. K., Kronhjortev., Århus (1916); politigård, Mouritsv. 30, Fr.berg (ca. 1915, efter konk.); Viborg Katedralsk. (1915-26, s.m. Chr. K. og Johs. Frederiksen); Statsprøveanst., Amagerboulev. 108, Kbh. (1916-19); Randers Statssk. (1918-26, s.m. Chr. K. og Johs. Frederiksen), Skørping Postbygn. (1918); Cordial Teater, Stortingsgatan 16, Oslo (1918); Skt. Pouls K., Hadsten (1918-19, s.m. H.J.K.); Politigården, Kbh. (1918-24, s.m. Aage Rafn, Chr. K., H.J.K., Holger Jacobsen og Anton Frederiksen); Brædstrup Posthus (1919-21); ombygn. af Aalborg Slot (1919-20); om- og tilbygn. Palstrup, Viborg Amt (1919); nyt tårn og våbenhus, Kongens Thisted K. (1920); Silkeborg Toldkammer, nuv. posthus, Drewsensv. (1920, s.m. Chr. K.); Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue, nuv. Glasmus. (1921, s.m. Chr. K.). Restaureringer: Sneslev K. (1889-91); Helligåndshuset, Randers (1894); Thisted K. (1895); tilbygn. og restaur. af Nørresundby K. (1897-98); Skive gl. K. (1898); restaur. og tilbygn. Budolfi K., Ålborg (1899-1910); Aalborg Kloster, Adelg. (1904-07); Århus Domk. (1907- 20).

Literature

N.Ø. Kampmann: Slægten K.s stamtavle, 1884, 19; De da. Provinsarkivers Bygn., 1893; Pol. 5.11.1896; Ch. Ambt og Hack K.: Forslag til bebyg. for en del af Marselisborg grund, Kbh. 1898; Arch. 1898-99, 41-45; 1899-1900, 41-44, 78-80; 1900-01, 13-21, 78-80; 1901-02, 61-63; 1902-03, 379-84; 1912-13, 1-3; 1914-15, 336-40; 1918-19, 277-83; Ark. 1920, 173f, 185-201; 245-49; 1922, 17-24; 1923, 308-12; 1926, 4-21; Ark. M. 1926, 469-80; Ark. U. 1956, 273 (Hans Jørgen Kampmann, K.s 100 års dag); Ark. 1956, 353-60 (Kay Fisker, radioforedrag); 1973, 411-17 (Th. Havning); 1976, 184f (Nils-Ole Lund); Ill. Tid. 16.9.1900, 801f; 1905-06. 569-72; Hver 8. Dag 16.8.1902-03, 722 (interv.); Carl Jacobsen: Ny Carlsberg Glypt. tilblivelse, 1906; Peter Jensen i: Deutsche Bauzeitung, 1904, 1-7; Ill. Fam.-Journal, 11.5.1911; Georg Brøchner: Nord. Villaer og Hjem, 1912; K. Varming: Da. Ark. gennem 20 år, 1912; Berl. Tid. 29.6.1920; Aarhuus Stiftstid., 28.6.1920; Nat. Tid., 29.6.1920; Albert Bayer: Aarhus Teater, 1925; Aage Rafn i: Artes 1936, 157-216; Viggo Sten Møller i: Samme 1939, 197; Kay Fisker: Ark., prof. Hack K.s rejsebreve og skitser, 1946, 109; Knud Millech og Kay Fisker: Da. Ark.strømninger 1850-1950, 1951; Berl. Aften 31.8.1956 (Knud Millech); Harald Langberg: Danm. Bygn. Kultur I-II, 1955; Emanuel Sejr & C.F. Møller: Statsbibl. i Åarhus, 1963; Leila Hansen: Suppl. til slægten K.s stamtavle, 1977; Tobias Faber: Da. Ark., 1977; Holger Rasmussen i: Ark.- studier tilegnede H.H. Engqvist, 1979, 94-98; Danm. Ark. 1-6, 1979-1981; Lisbet Balslev Jørgensen i: Nord. Klassicisme, Helsingfors 1982; samme i: The Arch. Review, jan. 1983, 59-62; Marianne Wirenfeld Asmussen i: Hafnia No. 9, 1983, 89-112; Huse i Fr.havn, 1986, 199-201, 320; N.J. Israelsen: Århus Årbog 1986, 86-100; Lise Funder: Da. Teaterbyggeri 1870-1910, 1986, 75-95; Dorthea Zancker v. Meyer: Die Bauten von J.C. und Carl Jacobsen, Berlin 1982, 239; H.E. Langkilde: Nyklassicismen i Købstæderne omkr. 1920, (1986); Ark. tur 1989, 170-77; N.J. Israelsen og Niels Vium: Århus Teater, 1991; Ivan Kilpatrick: Hack K. i Århus, Ark. sk. i Århus 1993, 69. Privatarkiver, Hack K. (Rigsarkivet); Kgl. Bibl.: Haandskrifts afd.; Kunstakad. Bibl., Kbh., Tegningssamlingen; Tegn.saml., Ark.sk. i Aarhus; Levnedsberetn. i Ordenskapitlet.

Author: Niels Vium (N.V.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.