Steen Krarup Jensen

Weilbach information

Genealogy

Krarup Jensen, Steen, *1950, billedhugger. *12.4.1950 i Kbh. Forældre: Specialarb., senere selvstændig erhvervsdrivende Tage Krarup J. og senere sygehjælper Eva Kristine Marie Hansen. ~ 1° 11.9.1971 i Esbjerg med pædagogstud., senere pædagog Anne-Lise Bertelsen, *3.8.1948 smst., datter af afd.leder, senere radioforhdl. Jørgen Otto B. og Emma Elisabeth Andersen. Ægteskabet opløst. ~2° 28.11.1992 i Odder med sm.

Biography

Steen Krarup Jensen arbejder som billedhugger med flere materialer som f.eks. bronze, moseeg, marmor, beton, men fortrinsvis granit. Han har udført mobiler, assemblager foruden skulptur i mere traditionel forstand, steler og vandkunster. Han arbejder både med figurative og abstrakte værker, men altid med en klar interesse for et organisk formsprog. K. har gjort sig bemærket, især i det århusianske kunst- og kulturliv, som en ivrig debattør og samfundsrevser. I en omfattende produktion af artikler, happenings og udstillingsprojekter, alene og sammen med Syntese, har udgangspunktet været ønsket om kommunikation med et bredt publikum og afstandtagen fra det finkulturelle, og han har slået til lyd for et friere kunstliv i Danmark og påpeget, at det kunstneriske mesterværk er det værk, hvor kunstneren, uafhængigt af kulturopfattelse, tid og sted, er i stand til at kommunikere.

Education

Kunstakad. Kbh., billedh.sk. (Gottfred Eickhoff og Erling Frederiksen) 1971-78.

Travels

England 1971; Italien 1971, 1974; Holland, Spanien 1972; Frankrig 1973, 1978.

Occupations

I best. for Da. Billedkunstneres Fagforen. 1981-87; for Syntese 1982-85, fra 1989; medl. af Kunstbeskatn.udv. 1983-88; lærer, Horsens Statsfængsel 1983; censor ved Kunstnernes Sommerudst. 1984; i best. for Billedkunstkooperativet Himmel og Hav 1985-87; censor ved KP 1986-87; i best. for Kunstnernes Hus, Århus 1987-88, kunsterisk kons. for samme 1988; red. af tidsskr. Kunst, Århus 1994.

Scholarships

Viggo Jarl (atelier) 2 gange ca. 1977; Akad. 1978; Kulturmin. 1984-85; Noj fondets arb.legat 1991.

Exhibitions

7 unge kunstnere, Nikolaj, Kbh. 1977; KE 1978: KP 1979; Labyrint, Ridehuset, Århus 1981; Gal. Krogen, Silkeborg 1981; Den transportable Kunstudst., Århus Festuge 1981; Meyers Gal., Esbjerg 1981; Syntese 1983, 1984, 1989; Odder Kunstfestival 1986-87; Skulpturtur, Århus Kunstbygn. 1987; Kunst i Byen, smst. 1987; Racismen har ingen fremtid, Kunstnernes Hus, Århus 1989; Kunst og Erhvervsliv, smst. 1989; Jyske rødder, smst. m.fl. 1990; Odder Kunstforen. 1993; Hermelinen fælder, Kunstnernes Hus, Århus 1994.

Artworks

Pjæk (1975, Nordvangssk., Glostrup); Energibundt (1985, Lyngåsk., Skejby); Solidaritet (1987, Herning Kunstmus.); Frø i dag, rødder i morgen (1993-94, Odder Komm.). Udsmykninger: Vækst (1978, Specialarb.sk., Herlev); Udsagn (1978, ødelagt ved sprængn. 13.10.1981) Organisk vækst (1985, Nørgårds Højsk., Bjerringbro); Skovbakketrolden (1985-87, Odder); Phigur (1991, Højbjerg Andelsboligforen.); skulpturelt trommesæt til revyen Øm i cirkus, Østjysk Musikforsyning, Pejsegården, Brædstrup (1990); Arkitektens trøst (1991, Århus Postcenter); Herfra min verden går (1993, s.m. Syntese, Hou Sk.). Konkurrencer: Forslag til udsmykn., Kunst til byen, Århus (1987, 1.pr.); Bredballesneglen, forslag i konk. udskr. af Boligforen. Østerbro og Gal. Meende, Vejle (1990, 1.pr., opst. ved Nørrehæld, Vejle). Skriftlige arbejder: Kronikker i Inf., Pol. og Aktuelt; tekster til Kunstnerrevyen, Kunstnernes Hus, Århus 1988; til Mogenstruprevyen, 1988; eneforf. af Sundheden og Udstyret, Århus Festuge 1989; adsk. sange og digte til brug ved udst. og happenings, bl.a. Dansk Kulturpolitisk A-B-C, udg. på udst. Den lange rejse, Charl.borg 1989.

Literature

Inf. 20.3.1984 (Peter Laugesen); Kunst og Kommunikation, 2, 1988 (Claus Grymer, interv.); Lidt om herfra min verden går, udg. af Hou Sk., 1993.

Author: Anne Lie Stokbro (A.L.St.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.