Genealogy
Kristensen, Svenn Eske, *1905, arkitekt. *1.4.1905 i Thisted. Forældre: Tømrerm., senere brandinsp. Eske K. og Kristine Rasmussen. ~24.5.1933 i Nyk. M. med økonoma Erna Marie Worm, født Jensen *30.5.1904 smst., ?27.11.1992 i Kbh., datter af depotindehaver Christen J. og Petrea Johanne Worm.
Biography
Eske Kristensen har præget en stor del af boligbyggeriet efter 1945 gennem sin alsidige og store tegnestuevirksomhed. Allerede på Kunstakademiet blev han medarbejder hos professor Kay Fisker og optaget af Le Corbusiers tanker om boligbebyggelse som punkthuse, der frilægger de omkringliggende grønne arealer. Disse ideer fik K. i høj grad afprøvet gennem arbejdet med planlægning og bebyggelse af nye store boligområder i Københavns forstæder med integrering af kollektiver, institutioner, butikker, række- eller kædehuse. K.s byggeri fremtræder i et behersket formsprog og er karakteristiske eksempler på, hvorledes funktionalismen kom til udtryk i Danmark, bl.a. med variationer over altan-karnap typen. K. arbejdede ud fra målsætningen om at sikre familiens trivsel, foretog boligundersøgelser og kæmpede imod, at der blev bygget for små lejligheder. Han arbejdede ivrigt for at billiggøre boligbyggeriet og blev foregangsmand for byggeriets industrialisering ved at gøre brug af præfabrikerede plader og elementer og elementsektioner som badeværelser og køkkener. Samtidig har K. gjort en stor indsats for at få indført modulsystemer. Han var meget omsorgsfuld med at få nye bygninger indpasset i allerede eksisterende, som f.eks. Balticas nye hus i Bredgade. I fabriksbyggeriet fulgte K. efterkrigstidens funktionalisme, præget af metodiske mål og systemer. Tappehallen på Carlsberg blev dog udformet mere fantasifuldt med endemuren aftrappet og med plads til hængende haver. Ved Holmegårds Glasværk i Fensmark kan fabrikationsprocessen aflæses ved bygningens skiftevis konvekse og konkave former. Som kongelig bygningsinspektør kom K. til at stå for mere monumentalt byggeri som ministerialbygningen på Slotsholmen, der vakte en voldsom debat, og de nye gymnasier i Københavns udkant. K.s engagement i den industrielle byggeskik førte til, at han påtog sig en lang række tillidshverv, ligesom han har været en flittig foredragsholder, har skrevet artikler og i det hele været en ivrig deltager i den faglige debat.
Education
Tømrer- og snedkersv. 1924; Bygm.sk., Århus 1924-27; Kunstakad. Kbh. (Kay Fisker, Ivar Bentsen, Kaj Gottlob) 1930- 35.
Travels
Belgien, Frankrig og Tyskland 1927; Sverige 1933; Norge 1938; desuden til Amerika, Mexico, Afrika, De Vestindiske Øer og lande i Europa.
Occupations
Kompagniskab med Kay Fisker og C.F. Møller 1938-40; egen tegnestue i Gent. og Kbh. 1932-76; fortsat i Gent.
Ass. hos Kay Fisker 1933; lærer ved Kunstakad. Kbh. 1935-55; kunstnerisk konsulent for Carlsberg Bryggerierne A/S 1959; kgl. bygn.insp. 1961; næstfmd. i DAL 1952-58; fmd. for Det da. moduludv. 1953; medl. af samt fmd. for Da. Standardiseringsråd Fagråd for Byggeri 1961-76; fmd. for Nord. Modulkomité 1963; fmd. for Nord. Byggedag 1961-78; medl. af adsk. af statens råd og kommissioner.
Scholarships
Eckersberg Med. 1944 (A/S Schous Fabriker); K.V. Engelhardt 1945; Zach. Jacobsen 1949; gulddipl., trien., Milano 1957 (Esto-køkkenet, s.m. Edvard Heiberg og Bent Salicath); Foren. til Hovedstadens Forskønnelse, dipl. 1963 (Brøndby Rådhus); Sth. Byggnadsfören. hæderspr. 1964; sølvmed. fra Samf. og Hjemmet for Vanføre 1974.
Exhibitions
Charl. Forår 1943-49, 1952, 1957, 1959, 1962, 1964, 1968, 1970, 1972, 1976, 1978, 1981, 1984, 1987, 1990; da.-sv. udst., Sth. 1942; L'art danois contemporain, Mus. de Lyon 1953; trien., Milano 1957.
Artworks
Boligbebyg. Breidablik, Sorgenfri (1936, s.m. Mogens Meyling); enfam.hus Hagbardv. 19, Sundbyøster (1936, pr.); Liden Gunversv. 18, smst. (1939, pr.); Griffenfeldsg. 37-39, Kbh. (1939, s.m. Kay Fisker, pr.); dobbelthus Løvetandsv. 23, Husum (1943, pr.); boligbebyg. Dronningegården og Christiansgården, Dronn. Tværg.-Adelg., Kbh. (1943, s.m. Kay Fisker); Kongegården, smst. (1955, s.m. samme); A/S Schous Fabrikker m.v. i Ravnholm (1942-56); villa, Kulsvierv., Kgs. Lyngby (1944 og 1968, pr.); 55 rækkehuse, Vangedev., Gent. (1944, s.m. Kay Fisker); 19 kædehuse, Skjoldagerv., smst. (1944, pr.); enfam.hus. Troels Lundsv. 32, Fr.berg (1944, pr.); DBK tribunebygn., Cykelbanen Ordrup (1946, 1.pr.); Domus Optica, Købmagerg., Kbh. (1946-48, pr.); boligbebyg. Lyngby Søpark, Agnetev.-Rønne Allé, Kgs. Lyngby (1946, pr.); Maskinsnedker Johs. Madsen & Søn, Gladsaxev. (1946, pr.); tribune og dommertårn, Århus Cykelbane (1947, 1.pr.); boligbebyg. Solparken, Lyngbygårdsv., Kgs. Lyngby (1950, pr.); Bornholms Låne- og Sparekasse, Rønne (1950, 1.pr.); boligbebyg. Bredalsparken I, II og III, Hvidovre, (1950-52); Hvidovrebo VII, 107 rækkehuse og inst., Engstrands Allé (1952); boligbebyg. Hvidovrebo VI, ved Strandmarksv. (1953); boligbebyg. St. Taffelbay, Strandv., Hell. (1953, pr.); kontorbygn. Baltica, Bredg. 40, Kbh. (1954-57, pr.); boligbebyg. Baldersbo IV, Ballerup (1954); boligbebyg. punkthuse Bellahøj (1954, pr.); boligbebyg. Milestedet, Roskildev. (1955-57, pr.); skolehjem på øen Zakynthos, Grækenland (1955-57, 1.pr.); Adventistk., Nærum (1957); Brøndby Rådhus (1957-74); Grenhusene, 158 huse og kollektiver, Hvidovre (1958); bolig- og forretn.bebyg. Øbrohus, Jagtv.-Reersøg., Kbh. (1958-60, pr.); centralbibl. Fixhuset, Næstved (1960); boligbebyg. Marienlystv.-Bendzv. (1960, pr.); boligbebyg. Borgergården, Adelg.-Borgerg. (1960); biograf-, kontor-, butik- og boligbebyg. Rialto, Fr.berg (1960-64, pr.); boligbebyg. Mølleåparken, Brede (1960-75); adventistk., Roskilde (1961); Ministerialbygn., Slotsholmsg. 12, Kbh. (1961-68, s.m. Thomas Havning); bolig-, forretn.bebyg. og inst. Rustenborg, Kgs. Lyngby (1963, pr.); 77 huse ved Uppsala, Sverige (1963, 1.pr.); bygsilo og malteri, Carlsberg Bryggerierne (1966); aftapningshal smst. (1968, pr.); laboratoriebygn. m.m., Danm. Lærerhøjsk. Emdrupborg (1968, pr.); Stat. sk. for døve, Kastelsv., Kbh. (1969-72); Amagerbanken, Amagerbrog. 23-24 (1969-72); V. Borgerdyd Gymn., Kbh. (1970); WHOs regionalcenter, Scherfigsv. 8, Kbh. (1970-72); Holmegårds Glasværk (1971); boligbebyg. Stjernen, Fr.berg (1974); boligbebyg. og inst. Ørbygård, Rødovre (1976). Skriftlige arbejder: Døre og Vinduer, 1945; Planlægn. af køkkener i etagehuse, 1950 (s.m. Edvard Heiberg og Bent Salicath); Streftog, et liv i byggeriets tjeneste, 1976 (heri fortegn. over alle K.s byggerier); Glimt fra mit liv 1905-1983, 1983 (heri fortegn. over K.s foredrag, artikler og livsløb); Boligindretn. for bevægelseshæmmede, råd og anvisninger, Boligmin. 1981.
Literature
Ark. U. 1938, 134-36 (enfam.hus, Sundby); 1939, 197 (Tritonerne); 1941, 227, 229 (Schous fabrikker, Ravnholm), 234 (enfam.hus, Amager), 255; 1943, 89 (Adelg./Borgerg.); 1945, 89 (Brede Klædefabr.), 90 (Nymølle Farveri); 1946, 26 (Kulsvierh.), 69 (Vangedev.); 1947, 81 (Lyngby Søpark), 173 (elementhuse ESCO); 1951, 180 (punkthuse Bellahøj), 224 (Solparken); 1952, 49 (boligundersøgelse); 1953, 126 (Hvidovrebo VII), 205 (Milestedet); 1955, 17 (Grenhusene), 337 (skolehjemmet Zakynthos); 1956, 177 (om altaner), 282 (Baltica); Ark. M. 1938, 55, 81-83 (landbygn. og alderdomshjem); 1941, 119 (Bryghusgrunden); 1942, 54-56 (Stefansg.), 106 (cykelfabrik), 181-83 (Griffenfeldtsg. 37-39), 270 (kædehuse, Brøndbyvesterv.); 1943, 149 (tribunebygn.); 1944, 12 (elementhuse); 1945, 43 (Skjoldagerv.); 1946, 145 (Brøndbyvesterv.); 1947, 53 (Kirkebrohuse); 1948, 10 (Bornholm Spare- og Lånek.); 1949, 42 (maskinsnedkeri); 1956, 62 (St. Taffelbay), 141 (Hvidovrebo VI); Ark. 1958, 354 (Bikuben, Glostrup); 1959, 387 (TV-hus); 1963, 486 (Mølleåparken); 1973, 106 (Kastrup & Holmegaard Glasv.); 1975, 186 (WHO); 1977, 248 (anm. af K.s bog); Ark.tur 1958, 92 (Adventistk., Nærum); 1964, 24 (Øbrohus); 1970, 224 (tappehal, Carlsberg); Havekunst 1951, 75 (pælehus i Solparken); Vesterbro, En forstadsbebyggelse, 1986, 36; Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens huse, byens plan (Danm. ark.) 1979; Jørgen Sestoft: Arbejdets bygn. (Danm. ark.), 1979; L. Balslev Jørgensen m.fl.: Magtens bolig (Danm. ark.), 1980.
|
