G.D. Anthon

Weilbach information

Genealogy

Anthon, George (Georg) David, 1714-1781, arkitekt. *1.10.1714 i Strasburg, Uckermark, Brandenburg, ?30.8.1781 i Kbh., begr. smst. ( Skt. Petri K.). Forældre: Muligvis murerm. Mathias A. og Maria NN. ~28.4.1755 i Kbh. med (Anna) Margrethe Eigtved, formentlig døbt 17.9.1730 i Valsølille, ?2.8.1816 i Ringsted, datter af forhv. landsoldat Jens Madsen (E.) og Kirsten Pedersdatter.

Biography

G.D. Anthon kom som ung begavet 24-årig tegner og murer under hofbygmester Niels Eigtveds beskyttende vinger. Måske har han været en af de tegnehjælpere, Eigtved benyttede under sin uddannelsesrejse, og som han derefter tog med tilbage til Danmark. Det gav A. en enestående startposition, men satte ham samtidig i skygge af mesteren selv. A. var en meget dygtig arkitekturtegner og desuden en god pædagog. De tegninger af "et Landhuus med sin grund", han indleverede til Akademiet sammen med sin ansøgning om medlemsskab i 1759, var fuldkommen fortjente til optagelse, hvis A. ville opgive sin stilling som lærer. Det ville han ikke og blev følgelig aldrig medlem. Derimod var hans betydning som lærer væsentlig. A. var formentlig grundig om end konservativ. Så sent som i 1759 var grundlaget for hans lærebog ikke nyklassicistiske, men franske og tyske teoretikere fra århundredets begyndelse. A. skabte sig en sikker position som murer og entreprenør under hele Frederiksstadens opførelse, og fortsatte selvstændigt arkitektarbejdet her efter Eigtveds død i 1754. A. G. Moltke, hvis palæ han færdigopførte, værdsatte A. så meget, at han lod ham give faglige responsa til projekter af både Nicolas-Henri Jardin og Ange-Jacques Gabriel. Moltke lod A. ombygge Bregentved og overtage både Eigtveds og Lauritz de Thurahs embedsområder efter deres død. Tegningerne til interiørerne på Bregentved, Christiansborg og Vallø vidner om A.s forankring i rokokoen. Det samme ses af dobbelthusene i Amaliegade, hvis facader er tilskrevet Eigtved, men husene er bygget af A. for hans meget gode venner stenhuggermestrene Bæsecke og Pfeiffer. (Bæseckes datter blev døbt i 1751 med madam Eigtved som gudmoder, A. og Pfeiffer som faddere). Tidens smag var ændret til nyklassicismen med Jardin og C. F. Harsdorff, A.s elev på akademiet, og opgaverne for A. i den gammeldags rokoko blev færre. Så sent som i 1764 omlagde A. haven til Skodsborg, nord for Kbh. i en meget regelret barok. Man ved, at haven blev skabt med sine follies, bl. a. et miniaturefort, af den i dag morsomme grund, at de engelske tropper, der invaderede Skodsborg i 1807, antog fortet for et virkeligt, angreb og ødelagde det. Forhøjelsen af Marskalhusene i Fredensborg og mellembygningen på Vallø med fladt tag er gjort med sikker sans for det rytmiske i facaderne. Ellers kan man ikke sige, at A. viste respekt for tidligere tiders arkitektur. Et forslag til nedtagning og genopbygning af Skipperhuset ved Fredensborg i 1769 blev forhindret ved et revideret forslag af Jardin fra 1770. A.s forslag til de muligvis praktiske, men helt forvanskende restaureringer af f.eks. Børsbygningen blev heldigvis bremset af Harsdorff. A. blev efter Eigtveds død gift med dennes broderdatter. Trods sygdom i sine sidste ti leveår beholdt han sine embeder til sin død, så hans dygtighed blev respekteret eller hans menneskelige egenskaber var værdsatte af hans bygherrer, måske især af dronning Juliane Marie.

Education

Tegner 1738, senere konduktør hos Niels Eigtved.

Travels

Occupations

Borgerskab som murerm. og medl. af murerlauget 1751. Lærer i bygn.kunst ved det ældre kunstakad. Kbh. 1748; sekr. og insp. ved gipssk. smst. 1751-53; lærer i geometri, perspektiv og bygn.kunst ved Kunstakad. Kbh. 1754-60; kgl. bygn.insp. 1751; bygm. ved Hirschholm 1754; kgl. bygm. for Jyll. og Fyn 1760; kgl. bygm. for Sjæll. og Falster med titel af hofbygm. og ansv. for tilsynet med de kgl. slotte 1761; fungerende stadsbygm. i Kbh. 1771- 72.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Murerarb. ved Frederiks Hosp., Kbh. i entrepr. (fra 1752); leder af byggearb. på Moltkes Palæ på Amalienborg (efter 1754); tegn. til loft på Hirschholm (1755); murerm. for Amalieg. 15-17, Kbh. (1753-57); Bregentved (1750erne, delvis efter tegn. af Niels Eigtved); indretn. af værelser smst.; ændr. af terrasseanlæg ved Eremitagen (1761); kommandantbolig ved Rosenborg (1761-62); ændr. af Jacob Fortlings proj. til Civiletatens Materialgård, Fr.holms Kanal (1761, opf. 1771); restaur. af kongesale på Kronborg (1761); forhøjelse af Marskalshusene, Fredensborg (1762); 1,5 alens forhøjelse af muren om Kgs. Have mod Sølvg. (1763); haveplan ved Skodsborg (1764); spir på Chr.k., Kbh. (1769); forhøjelse af mellembygn. til stiftsbygn. på Vallø (1763-65); remisebygn., Fr.berg Slot (1764-65.); sidehus, Hyskenstr. med auditorium til hofprædikener af prof. J.A. Cramer (1765); tugthuset i Reykjavik (1765); Viðey kapel (1766); indretn. af Prinsens Palæ til bolig for prins Carl af Hessen (1766-67); k. i Frederiks (Viborg Amt) (1766, indv. 16.4.1766); staldbygn., Fr.berg Slot (1770); Landakirkja på Heimaey (1774); Bessastaðir K. (1777 tilskr.). Projekter: Frederiksk., Kbh. (1756); indretn. af Løngangen fra Chr.borg til Kancellibygn. (1761); udretn. af S-broen ved Fr.borg Slot (1771); nedtagn. af spiret på Rosenborg st. tårn (1772); restaur. af Børsen (1772); nedtagn. af lanternen over Charl.borgs kuppelsal (1776). Andre arbejder: Model af de fem søjleordener (hvidbøg, mahogni, pæretræ, 1756); plan, snit og facade til "et Landhus med sin Grund" (1759, begge Kunstakad. Kbh.). Skriftlige arbejder: Grundig og tydelig Anviisning til den Civile Bygnings=Kunst, Hvorudi viises hvorledes man kan bringe de Fem Ordener I en god Overeensstemmelse, og vel anvende dem i heele Bygnings=Kunsten, efter De Fem ældste og beste Byg=Mestere, nemlig: Vitruvius, Serlio, Palladio, Scamozzi, Vignola og de Romerske Antiqviteter, Udgivet til Nytte for den studerende Ungdom paa Det Kongl. Danske Skildre= Bildhugger= og Bygnings=Academie af George David Anthon, Kongl. Byg=Inspecteur og Informator sammesteds, 1759, genudg. 1772 og 1818.

Literature

F.J. Meier: Fredensborg, 1880; samme: Marmork. fra 1749- 1772, 1883; Ferd. Meldahl: Frederiksk. i Kjøbenhavn..., 1896; H. Weitemeyer i: Pers.hist. Tidsskr., 5. Rk. VI, 1909, 28f; Francis Beckett: Fr.borg II, 1914; H.C. Bering Liisberg: Rosenborg, 1914; O.V. Munthe af Morgenstierne: Eigtved, 1924, 65, 88, 119, 122; Fr. Weilbach: Thura, 1924, 64f; samme: Harsdorff, 1928; samme: Da. Bygn.kunst i det 18. Aarh., 1930; samme i: Hist. Medd. om Kbh. 3. Rk. I, 1934-35, 252f, 255f, 258- 60, 262; Chr. Elling: Documents inédits concernant les projects de J.-A. Gabriel et N.H. Jardin, 1931, 13-18; samme: Chr.borg-Interiører, 1944; samme: Amalienborg Interiører, 1945; samme: Paraden, 1958, 249, 277; Harald Langberg: Danm. Bygn.kultur I-II, 1955; Hakon Lund i: Danmarks Bygn.kunst, 1963, 268, 283, 292; Torben Holck Colding: Jægerspris, 1978, 20 (1.udg. 1965); H.C. Rosted: Hirschholm Slot, 1963, 112f, 128, 131; Knud Voss: Bygningsadm. og bygningshist. i Danm. under Enevælden, 1966; Jan Steenberg: Fr.borg Slot, 1969; Knud Voss: Ark. Nicolai Eigtved, 1971; Tove Clemmensen: Møbler af N.H. Jardin, C.F. Harsdorff og J.C. Lillie, 1973, 41, 44, 121; Hakon Lund i: Chr.borg Slot I, 1975; Danm. K., Kbh. 4, 1973-75; Hakon Lund: De kgl. Lysthaver, 1977; Marianne Saabye i: Hist. Medd. om Kbh., 1973, 13f; Torben Ejlersen smst., 1977, 52, 66; Klaus Pedersen smst., 1983, 107; Helge Finsen og Esbjørn Hiort: Gamle Stenhuse i Island fra 1700-tallet, 1977; Claus M. Smidt: Eremitagen, 1983, 59f; Sys Hartmann: Vallø, 1988; Fl. Aalund i: Architectura 14, 1992, 108-110, 124; Inge Mejer Antonsen: Prinsens Palais, 1992.

Author: Sys Hartmann (S.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.