Jacob Arøe

Weilbach information

Genealogy

Arøe, Jacob Andreas Augustinus, 1803-1870, kolonibestyrer og tegner. *5.2.1803 i Kbh., ?22.4.1870 i Kbh., begr. smst. (Ass.) Forældre: Handelsass., senere kolonibestyrer Immanuel A. og Christenze Møller. ~10.11.1851 i Kbh. med Frederikke Dorthea Gram, *21.4.1802 i Kbh., ?11.3.1857 smst., datter af skibsfører Johan Jacob G. og Frederikke Noch.

Biography

Jacob Arøe kom som 13-årig med sine forældre til Grønland. Allerede som dreng "tegnede han prospekter" af de kolonier og anlæg han besøgte i Grønland. Han blev efter sin konfirmation volontør i Den kgl. grønlandske Handel, og da hans far blev bestyrer af anlægget Nanortalik, flyttede han med dertil og blev i 1825 først tilknyttet sin far senere selv assistent og kolonibestyrer. A. tegnede de steder, han opholdt sig, især kendes mange billeder fra Julianehåb. Han fremstillede bostederne på en så nøjagtig måde, at hans prospekter kan bruges ved bygningsregistrering. Samtidig er fremstillingen naivistisk. Motivet er i de tidlige skildringer set i fugleperspektiv. På senere billeder forankrer han motivet ved at tegne den forgrund ind, han står på. Han foretog undersøgelsesrejser til de gamle nordboruiner i de sydgrønlandske fjorde og han tegnede et meget nøjagtigt kort af Tasermiutfjorden. I 1839 var A.s helbred så dårligt, at han blev pensioneret fra handelen og rejste til Danmark. Han slog sig ned i København, blev gift og fortsatte med at male akvareller af de grønlandske kolonier. Formodentlig er de udført efter ældre skitser, og i nogle tilfælde med angivelse af, hvilket år han har set pågældende sted. Men han har også malet efter navngivne personers forlæg. Det gælder kolonibestyrer J.N. Møller, og assistent C.L. Mühre samt inspektør H.P.C. Møller.

Education

Selvlært som maler, handelsuddannet.

Travels

Occupations

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Tegnede og farvelagte prospekter af kolonier, loger, missionsstationer og anlæg i Grønland: Nuuk/Godthåb (1817 Handels- og Søfartsmus., 1838 Grønlands Hjemmest., 1845 Nat.mus.); Paamiut/ Frederikshåb (1817 Handels- og Søfartsmus., 1835 Grønlands Landsmus., 1835 Paamiut Komm., 1840 Paamiut Mus., 1845 Nat.mus., udat. Royal Ontario Mus., Canada); Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset (1818 og 1848 Handels- og Søfartsmus., 1845 Nat.mus., udat. Royal Ontario Mus. Canada); Qaqortoq/ Julianehåb (1819, 1832 og 1843 Handels- og Søfartsmus., 1840 Qaqortoq Mus., 1845 Nat.mus., udat. Grønlands Landsmus. og Royal Ontario Mus.Canada); Gl. Nanortalik/Sissarissoq (1834 Det kgl. Bibl., 1840 Nanortalik Komm., 1846 Nat.mus., udat. Arktisk Inst.); Narsaq Kujalleq/Frederiksdal (1834 Grønlands Landsmus., 1846 Nat.mus., 1855 Det kgl. Bibl.). Sisimiut/Holsteinsborg (1842 privat, 1845 Nat.Mus.); Qarqortusoq (1846 Nat.mus., udat. Grønlands Landsmus.); Maniitsoq/Sukkertoppen (1843 Handels- og Søfartsmus., 1845 Nat.mus.,); Nyherrnhut (1846 Nat.mus.); Akunnaak/Lichtenfels (1846 Nat.mus.); Alluitsoq/ Lichtenau (1846 Nat.mus., 1856 Det kgl. Bibl., udat. Arktisk Inst.).

Literature

W.A.A. Graah: En Undersøgelsesreise til Grønlands Østkyst 1828-31, 1833; Chr.Pingel i: Nord. Tidsskr. for Oldkyndighed II, 1833, 314-18; samme III, 1836, 214-21; Hother Ostermann i: Geogr. Tidsskr. 1917 bd. XXIV, 75; samme i: Nordmænd i Grønland i 1800-tallet, 1940, 106-12; Medd. om Grønland, bd. 145, 1945, 89, 113, 153, 313; Ove Bak i: Qaqortoq/Julianehåb 1775-1975, 1975, 77-126; samme i: Paamiut/Frederikshåb, 1980, 9-96, samme i: Nanortalik, 1981, 129-133; Birte Haagen i: Grønland, 1990, 161-68; samme: Grønland i første halvdel af 1800-tallet, kolonier, loger, anlæg og missionsstationer malet af J.A.A. Arøe, udk.1994. Dagbøger (Rigs.-& Landsark.); kort over Tasermiutfjorden og beretninger fra undersøgelsesrejser, Nat.mus., Kbh.).

Author: Birte Haagen (Bi.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.