Mogens Ballin

Weilbach information

Genealogy

Ballin, Francesco Mogens Hendrik, 1871-1914, maler og kunsthåndværker. *20.3.1871 i Kbh., døbt 6.1.1893 i Firenze, ?27.1.1914 i Hell., begr. i Kbh. (Katolsk Ass.). Forældre: Handelsfuldmægtig, senere fabrikant Hendrik Isidor B. og Ida Hend Levy. ~26.1.1899 i Ordrup med Marguerite Eudoxie Frédérique d'Auchamp, *18.11.1872 i Kbh., ?8.4.1907 i Ordrup, datter af cand.polit., senere kontorchef i Finansministeriet Franois Louis d'A. og Eugénie Caroline Augusta Richard.

Biography

Mogens Ballin stammede fra en velhavende jødisk familie i København. Af afgørende betydning for hans udvikling var de privattimer i fransk han fik hos Mette Gauguin på Frederiksberg. Her stiftede han bekendtskab med den dengang mest moderne kunst gennem den privatsamling af franske impressionister og værker af Gauguin, der befandt sig i hendes lejlighed. I 1889 rejste han for første gang til Paris, hvor han stod i nær kontakt med Gauguin og kredsen omkring ham, de kommende Nabis. Ved afskedsfesten for Gauguin den 29.3.1891 lærte han den hollandske maler Jan Verkade at kende, hvilket fik afgørende betydning for hans kunstneriske løbebane og personlige udvikling. De to unge malere besluttede at rejse til Bretagne, hvor de slog sig ned i Pension Gloanec i Pont-Aven. Senere rejste de i juni 1891 med Serusier til Huelgoat, hvor de kom i forbindelse med maleren og keramikeren Georges Rasetti. Senere rejste de videre til Le Pouldu, hvor B. og Jan Verkade malede en række synthetistiske landskaber under Serusiers ledelse. I Le Pouldu var de sammen med malerne Maxime Maufra og Charles Filiger. I fællesskab satte de sig et mål for skabelsen af en ny og renere kunst, som de forgæves søgte at realisere. Denne nye kunstopfattelse mundede ud i et forsøg på at give udtryk for en større dybde i det åndelige liv, hvor selve kunstværket på alle måder kun var et ydmyghedens symbol på den nye vækkelseslignende åndelige stræben. I dette forhavende spillede Serusier en ledende rolle, idet han indførte dem i teosofien. Det visuelle resultat af denne stræben gav sig udtryk i et billedsprog, der på mange måder må anses for at være blandt de allerførste forsøg på at skabe et abstrakt maleri, der havde et indre slægtskab med den byzantiske kunst. Imidlertid magtede B. ikke denne selvstillede opgave, og hans billedkunst skulle ikke få videre betydning for udviklingen af dansk kunst. Fra maj 1892 var B. s.m. Verkade i St. Nolff, hvorfra stammer nogle små landskabsmalerier og en række tegninger. I sensommeren rejste B. alene til Italien, hvor han søgte optagelse i den katolske kirke. Hans dåb fandt sted i Fiesole ved Firenze 6.1.1893, hvor han tog fornavnet Francesco. Samme år vendte B. tilbage til København, hvor han blev særdeles aktiv i kredsen omkring det af Johannes Jørgensen redigerede tidsskrift Taarnet. Heri fandt han sammen med digteren et forum for sine symbolistiske og religiøse idealer. B. og Verkade spillede i disse år den afgørende rolle for Johannes Jørgensens åndelige gennembrud. 1899 åbnede B. et værksted for metalkunst med Siegfried Wagner som kompagnon. Han koncentrede sig som kunsthåndværker især om at genindføre tin som kunstindustrielt materiale og vakte behørig opsigt hermed både i Danmark og udlandet, især Tyskland. I disse arbejder lod han sig især påvirke af Willumsen, hvis formsprog han oversatte på en personlig måde, præget af hans høje etiske fordringer. Det han ville, var først og fremmest en betoning af det håndværksmæssige, forbundet med en dyb sans for den folkelige håndværkstradition. Herigennem fik han afgørende betydning for den danske variation af Jugendstilen, Skønvirke, og hans værksted fik afgørende betydning for Georg Jensen og Just Andersen. Efter hans hustrus død i 1907 solgte B. værkstedet for helt at hellige sig sin pædagogiske virksomhed ved den katolske højskole.

Education

4. kl. hovedeks. 1886; udd. som maler hos Carl von Schmidt- Phiseldeck og på Jens Jørgen Jensen Egebergs private Malersk. (s.m. Carl Frydensberg); elev af Viggo Pedersen; lærte fransk hos Mette Gauguin; underv. af Paul Serusier i Bretagne (s.m. Jan Verkade).

Travels

Paris 1889, 1890; Bretagne sommeren 1891 (s.m. Jan Verkade); Paris og Bretagne forår 1892 (do.); Italien 1892 (Firenze, Siena og Rom); Tyskland, Italien (Assisi) 1894-95; senere s.å. besøg i Beuron, Fulda og Rom; bryllupsrejse til Holland, Frankrig og Tyskland 1899; Paris 1904; Hamborg 1905; Italien 1906.

Occupations

Værksted for metalkunst i Kbh. oprettet 1899, solgt til P. Hertz 1907.

Scholarships

Exhibitions

Den frie Udst. 1898 (malerier); Kunstindustrimus. 1901 (kunsthåndv.); Kaiser Wilhelm Mus., Krefeld 1902 (kunsthåndv.); Landsudst., Horsens 1905; Berlin 1910-11 (kunsthåndv.); Foren. for Kunsthaandværks Jub.udst. 1932; Mit bedste Kunstværk, Stat.mus. for Kunst 1941 (maleri); Bonnard, Vuillard et les Nabis, Mus. Nat. d'Art Moderne, Paris 1955; Gauguin og hans Venner, Winkel & Magnussen, 1956; The Sources of the XXth Century, the Arts in Europe from 1884 to 1914, Mus. Nat. d'Art Moderne, Paris 1960-61; Die Nabis und ihre Freunde, Mannheim 1963; Da. Kunst 1885-1915, Kunstforen., Kbh. 1976; Kunstnere omkring "Taarnet", Skovgaardmus., 1976 (de keramiske arb. kat. nr. 63-79 er ikke udført af B., men af M. Bøgely, hvis signatur minder om B.s); Da. Portrætkunst, Hørsholm Kunstforen. 1981; Jan Verkade, Rijksmus. Vincent van Gogh, Amsterdam, m.fl. 1989- 90 (kat. nr. 12 fejlagtigt fraskr. B.). Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1943 (malerier); Kunstindustrimus. 1971.

Artworks

Malerier (privateje, fortrinsvis i slægten): Selvportræt (ca. 1888); Bretagnelandskab fra Saint Nolff (1891?); en række landskaber fra Bretagne samt synthetistiske nature-mortes (1891-92); Smertens Blomster, Madonnabillede (1891-92?, s.m. Jan Verkade); Selvportræt i byzantinsk stil, (tempera, forgyldt bund på papir, 1892); Vinter (før 1900); Ved stranden (ca. 1900); Interiør fra kunstnerens dagligstue (efter 1900). Udsmykninger: Scene fra Buddhas Historie, Fritz Bendix' villa (1890-92, s.m. G.F. Clement, nu forsv.); Skt. Birgittas K., Maribo (indviet 1897, overmalet). Kunstindustrielle arbejder: En større prod. af lamper, blækhuse, papirknive, rammer og smykker, fortrinsvis udf. i tin, mange i samarb. med S. Wagner, J.F. Willumsen og Gudmund Hentze (enkelte på Kunstindustrimus.; omfattende saml. på Sønderjyll. Kunstmus.). Skriftlig virksomhed: Notitsen fra Foraarets Udstillinger, Varden 1904, 179-85.

Literature

Johan Rohde: Journal fra en Rejse i 1892, 1955, 27, 29f, 33, 39, 201; Johannes Jørgensen: Rejsebogen 1895; Chr. Been i: Tidsskr. for Industri 1901, 249-51; S. Michaëlis i: Kunst III, 1901; E. Hannover i: Ill. Tid., 1901-02, 174f; Johannes Jørgensen i: Dekorative Kunst, 1902, 244; Kunstgewerbeblatt, 1904, 140; Pol. 28.1.1914 (Valdemar Koppel); Johannes Jørgensen: Mit Livs Legende, 2, Taarnet, 1916; 3, Vælskland, 1917; Jan Verkade: Van ongebondenheid en heilige banden, 1919; Peter Schindler: Mogens Francesco Ballin, 1936 (2. udg. 1971); L.F. i: Kunstmus. Aarsskr. XXVIII, 1941, 3, 5, 7-14; Merete Bodelsen: Ludvig Find, 1943; samme i: Kunstindustrimus. Virksomhed 1954-59, 1960, 94, 116f; Jørn Otto Hansen i: Catholica 1971, 109-17; Jan Ballin i: Katolsk Forum 5, 1971; Bo Nielsen: Johannes Jørgensen og Symbolismen, 1975; M.A. Anquetil: Le Sentiment religieux et l'Art chez trois Peintres du Groupe de Pont-Aven, Charles Filiger, Jan Verkade, M.B., Paris 1976; John Hunov i: Kunstnere omkring "Taarnet", Skovgaardmus., Viborg 1976; samme i: Cras XV 1977, 31-36; Frans Lasson: Sophus Claussen og hans kreds, En digters liv i breve I-II, 1984. Jørgen Schou-Christensen: M.B., Kunstindustrimus. 1971 (duplikeret ms.).

Author: Jørn Otto Hansen (J.O.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.