Alfred Bay

Weilbach information

Genealogy

Bay, Alfred, 1905-1986, maler. *13.9.1905 i Rudkøbing, ?28.9.1986 i Bogense. Forældre: Træskomager Carl B. (døbt Karl Bay Hansen) og Katrine Mortensen. ~28.6.1931 med Valborg Thomsen Adserballe, *4.3.1909 i Odder, ?18.8.1994, datter af fyrbøder Niels Thomsen A. og Karen Marie Rasmussen.

Biography

Alfred Bay var uddannet malersvend i Rudkøbing, inden han 1925 tog til København og blev elev på Harald Giersings malerskole. Årene 1927-30 tilbragte B. i Schweiz som håndværksmaler. Herfra foretog han længere rejser til Frankrig, Italien og Palæstina, hvor han arbejdede med kunsten. Efter hjemkomsten til Danmark slog B. sig ned i Bogense og fandt fra starten af 1940rne et fast tilhørssted i Den fynske Forårsudstilling. 1943 var B. medstifter af sammenslutningen Unionen, hvis malere lod sig inspirere af hverdagslivet. B. malede især opstillinger og by- og landskabsbilleder. Opstillingerne blev opbygget af hverdagsting, gerne fra husholdningen, f.eks. kedler, grydeskeer og konservesdåser. Tingenes håndgribelige eksistens er som oftest stærkt betonet, men samtidig var B. livet igennem forankret i den klassiske danske modernisme og dennes arbejde med billedets formelle virkemidler. B.s landskaber er ofte mørkstemte med en undertone af dramatik. I de senere år fandt B. mange motiver på Stegø, hvis mølle ses i en række billeder. B. har foruden oliemaleriet arbejdet med akvarel og træsnit.

Education

Udlært malersv. i Rudkøbing; elev af Harald Giersing 1925- 26.

Travels

Schweiz, Italien, Frankrig, Palæstina 1927-30; Frankrig 1947; Skotland 1957.

Occupations

Scholarships

Hermann Madsen 1975.

Exhibitions

KE 1936-40, 1942; Da. Kunststævne, Fyens Forum 1936; Den fynske Forårsudst. 1941, 1948-55, 1957-74, 1976-79, 1981-82, 1984, 1987 (mindeophængn.); Unionen 1943-47; Det fynske kunstnersamf. udst., Odense 1952; Kunst- og Litteraturforen. udst., Rådhushallen, Fr.cia 1970; Korsør Komm. kulturfond, Korsør Rådhus 1977. Separatudstillinger: Klostersalen, Odense 1936; Binger, Kbh. 1939; Kunstudst.bygn. Filosofgangen, Odense 1940, 1942 (s.m. Karen Willumsen, William Hansen, Jacob Eriksen og Richard Mortensen), 1949 (s.m. Knud Due og Knudaage Larsen), 1955; Roldhøj, Rebild 1955, 1962; Alleshave 1968.

Artworks

Støvlerne på bordet (udst. 1937); Landskab, Stegø (udst. 1942); Kopper (1950erne); Artiskokker (1950erne); Grydeskeer (1956); Bolværk (o. 1970, Bogense Sk.); Opstilling af konservesdåser (udst. 1984). Illustrationer: Olaf Andersen (red.): Landet mellem Bælterne, 1945.

Literature

Niels Th. Mortensen: Da. kunst 1966, 72, 116; Thorkild Knudsen: Den fynske Forårsudst., 1978; samme: Den fynske Forårsudst., kat. 1987. Avisartikler: Bogense Avis 5.11.1949 (interv.); Aalborg Amtstid. 17.6.1955; 18.4.1962; Fyns Tid. 13.3.1961 (interv.); Ny Tid 18.4.1962; Pol. 20.9.1964 (interv.).

Author: Hanne Abildgaard (H.A.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.