Ivar Bentsen

Weilbach information

Genealogy

Bentsen, Ivar, 1876-1943, arkitekt. *13.11.1876 i Vallekilde, ?21.5.1943 i Kbh. (urne på Tibirke Kgrd.). Forældre: Bygm. Andreas Peter B. og Emilie Sophie Frederikke Lavigne. ~1° 30.5.1903 i Vallekilde med Dagny Jensen, *31.1.1877 i Stiftsbjergby, ?22.3.1946 i Kbh., datter af gårdejer Jens J. og Else Marie Hansen. Ægteskabet opl. ~2° 20.8.1921 i Kbh. med billedh. Helle Margrethe Jensen Klint, *23.9.1887 smst., ?23.7.1969 smst., datter af ark. Peder Vilhelm J.-K. og Mathilde Caroline Pedersdatter Markussen.

Biography

Ivar Bentsen lærte P.V. Jensen-Klints kritiske brug af de historiske stilarter i dansk tradition, et formsprog renset for overflødig ornamentik. Det gav B.s første værker robusthed sammen med den nybarok, som prægede perioden. Repræsentativ herfor er Torbenfeldts forpagterbolig, Det gule Palæ, tegnet 1907 (nedrevet). B. var i denne periode forstander for håndværkerskolen i Vallekilde, men stiftede derefter sin egen skole i Holbæk, som han ledede 1913-20. Med villabyggerierne i Holbæk søgte B. fortsat et enklere arkitektonisk udtryk, præget af ældre byggeskik på landet med fremhævelse af den enkle faginddeling. Som materiale anvendte han flammesten, der var billigere end de håndstrøgne. Hans egen Holbækvilla fik dog et mere monumentalt præg og med et motiv, som var gentaget fra billedhuggeren Kai Nielsens villa i Ordrup, de store, rigt sprossedelte vinduespartier. Elektricitetsværket i Svinninge, et hovedværk blandt B.s tidlige arbejder, består af tre bygninger placeret aksefast nær jernbanen og med maskinhallen som den mest dominerende. Vægten er lagt på en symmetrisk opdeling af facaderne ved klart fremtrædende lisener, alt opmuret i flammede, gule og røde teglsten. Som et manieristisk træk har maskinhallen stråleformede stik mellem lisenerne. B. fik tidligt et samarbejde med malere og billedhuggere, særligt medlemmer af Grønningen. B. deltog sammen med Kai Nielsen på Grønningens udstilling i 1915 med et projekt til Blågårds Plads, hvortil B. leverede planer. Samme år deltog B. i stiftelsen af foreningen Bedre Byggeskik, ligesom han var medlem af Den fri Arkitektforening i hele dens levetid (1909-19). B. var en overgang optaget af gentagelseselementet i arkitekturen. Det i 1919 udarbejdede forslag til en opera- og filharmonibygning, et imposant mangefagsanlæg som skulle ligge på banegårdsterrænet i Kbh., forekommer noget teoretisk. Dette eksempel på formalisme står imidlertid kun som en parentes i hans virke. Bakkehusene ved Bellahøj, tegnet for KAB, blev den første moderne rækkehusbebyggelse i Danmark, og som billige haveboliger skulle de udgøre et alternativ til de store kareers etagelejligheder. Her demonstrerede B. og Thorkild Henningsen traditionelt mådehold og fin proportionering, hvis inspiration dels må søges i ældre dansk byggeri med længe- og småfagshuse, dels hos den tyske arkitekt Heinrich Tessenow, som årene forinden var introduceret på Kunstakademiet. I 1923 blev B. professor på Kunstakademiet efter Carl Petersen, som havde stået for de nyklassicistiske idealer. B. blev nær ven af denne og gennemførte efter hans død, sammen med andre medarbejdere, opførelsen af Classens Have. B. var fremragende som lærer, han lagde afgørende vægt på, at eleverne skulle gøre et grundigt arbejde med de almene boligtyper, som udgør størstedelen af vort byggeri. Blandt den tidlige danske funktionalismes værker har Niels Steensens Hospital fra 1932 en central placering, måske det mest vellykkede arbejde fra B.s hånd. Her lykkedes det B. at forene det bedste i dansk byggeskik med den moderne arkitekturs krav om store, enkle, kubiske former. Hospitalet er disponeret som en aflang hovedfløj med tværfløj, som afslutter hovedfløjen, idet længdeaksen gentages i hovedfløjens indre som en dominerende midtkorridor. Funkisperiodens bevidsthed om store lysfyldte rum kommer til udtryk i et gennemgående glasparti foran elevatorskakten, mens sygestuer og sygeplejerskeværelser har en sydøstvendt placering. Ydermurene står også her i de af B. foretrukne flammede teglsten; de for perioden typiske vinduer med stålrammer er senere udskiftet med træ. I overlægeboligen, som han også tegnede, viser han større frigjorthed, måske inspireret af amerikansk arkitektur. På samme tidspunkt deltog B. i det store boligbyggeri Blidah på Strandvejens vestside. Til denne bebyggelse, som fik stor betydning for den senere udvikling i dansk boligbyggeri, bidrog han med de to sydligste blokke mod Strandvejen. Med byggeriet brød man for første gang med det monotone mangefagshus i det traditionelle boligbyggeri, idet karreen blev opløst og lejlighederne fordelt på mindre 3-etages blokke, der placeredes frit i forskudte nord-sydgående rækker i parken. Her ses også et af de første forsøg herhjemme på at udvikle altanen som et selvstændigt supplement til boligen.

Education

Tømrersv. 1896; eks. fra Tekn. Sk., Kbh. 1899; Kunstakad. Kbh. 1900-02; elev og tegner hos P.V. Jensen Klint; senere tegner og kond. hos ark. Carl Brummer og Ulrik Plesner.

Travels

Italien 1902; Paris 1913 og 1923; Tyskland 1928; Italien 1934; Holland, Belgien og Frankrig 1936.

Occupations

Medhj. ved håndværkersk. i Vallekilde 1905-08; dens leder 1908-11; forstander for bygm.-, snedker-og malersk. ved Holbæk 1913-20; ans. ved Kunstakad. Kbh., bygn.sk. 1920-23; prof. smst. 1923-40; ark. for Statsskovvæsenet 1923; medl. af best. for Det tekn. Selsk. Sk. 1923-26; i best. for Foren. Bedre Byggeskik 1915-43; for Byplanlaboratoriet 1921-42; fagred. ved Tekn. Leksikon for Industri og Håndværk, Bd. I (1943).

Scholarships

C.F. Hansens Med. 1943.

Exhibitions

Charl. Forår 1913-16, 1919-20, 1931-32, 1937, 1943 (retrosp.); KE 1916, 1918, 1921, 1936; Grønningen 1915-16; Den Frie Arch.foren., 1915; Dä. Ausst., Kunstgewerbe Mus., Berlin 1910; Da. Ark., Liljevalchs, Sth. 1918 (s.m. Povl Baumann); Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; Det da. Kunststævne, Forum, Kbh. 1929; Nord. Klassicisme, Nikolaj, Kbh. 1983.

Artworks

Eget hus, Kaas Allé 33, Hell. (1903); Torbenfeldts forpagterbolig (1907, nedr. 1976); landinsp.bolig i Svinninge (1908); pavillonskole ved Holbæk (1911); egen villa, Møllevangen 1, Holbæk (1911-12); gård i Ubby (1912); elværk, Svinninge (1913, maskinhal, funktionær-, direktør- og regnskabsførerbol.); 8 enfam.huse, Bakkekammen 10-24, Holbæk (1913); villa med atelier for Kai Nielsen, Ørnekulsv. 14, Ordrup (1914); villa for Johs. Bjerg, Aggersv. 4, Skodsborg (1916); udformn. af Blågårds Pl. (1916, s.m. Kai Nielsen); forsaml.hus i Ubby (1917); Bakkehusene ved Hvidkildev., Brønshøj (1921-23, s.m. Thorkild Henningsen); ombygn. af Frederikshosp. til Kunstindustrimus. (1921-26, pr. projekt, s.m. Thorkild Henningsen og Kaare Klint, færdigbyg. s.m. Klint); Søfartsmonument, Langelinie (1924-28, s.m. Sv. Rathsack); Vingårds Allé 37, Hell. (1924); Tranegårdsv. 5, Hell. (1924); Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven (1927); Niels Steensens Hosp. og Insulinlab. Gent. (1932). Projekter: Kirke i Odense (1909); Grundtvigskapel ved Vartov (1912, s.m. P.V. Jensen- Klint, 1913 lidt omarb.); Teknolog. Inst. nybygn. (3. pr., s.m. Povl Baumann); opera- og filharmonibygn. (1919); kirke, Borups Allé (1925); kirke i Munkebjergkvarteret, Odense (1942).

Literature

Kunstbladet 1909, 6-12, 225-29; Det nye Kunstblad 1910-11, 47-50, 65-69, 183-85, 212-16, 285-90; H.V. Clausen i: Fra Holbæk Amt I, 1916; Bygmesteren XIX, 1926; Ark. 1936, 136-156; 1943, 117f; Knud Millech: Da. ark.strømninger 1850-1950, 1951; Harald Langberg: Danm. Bygningskultur II, 1955; Tobias Faber: Da. Arkitektur, 1963; Knud Bistrup: Ebenezers disciple, fra da. byplanlægnings pionertid, 1971, 7, 28, 48; Troels Andersen, Per Kirkeby, Allan de Waal i: Hus, billede, dekoration, 1978, 8, 24, 55; Kjeld de Fine Licht: En arbejderkoloni på Fr.berg, 1977; Nina Dahlmann Olsen i: En bog om kunst til Else Kai Sass, 1978, 426-32; Allan Tønnesen: 233 da. borgerhuse, 1979; Hakon Lund, red.: Danm. Arkitektur I-VI, 1979-81; Lisbet Balslev Jørgensen i: Architectura 5, 1983, 91- 103; Huse i Gentofte, 1984,; H.E. Langkilde: Nyklassicismen i Købstæderne omkr. 1920, 1986, 31, 48-55; Nina Dahlmann Olsen i: Architectura 8, 1986, 113-27; samme i: samme 10, 1988, 84-132; Peter Olesen: Bakkekammen, en vej i Holbæk, 1989; Jette Lokvig i: Architectura 12, 1990, 95-123; Nina Dahlmann Olsen: Ark. Ivar Bentsens unge år, 1900-1920, 1992. Steen Eiler Rasmussens forelæsninger, dupl. noter, forår 1974 (Weilbachs arkiv).

Author: Jens Fleischer (J.F.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.