Esra Berthelsen

Weilbach information

Genealogy

Berthelsen, Esra Abraham Peter, 1889-1954, fanger og billedskærer. *16.7.1889 i Kangaamiut (udstedet Sukkertoppen), ?1954. Forældre: Lukas J. Aron K. Poul Egede B. og K. Klara Asnat F. ~7.5.1912 med Else Augustine Apollonia, *24.8.1890 i Kangaamiut.

Biography

Esra Berthelsen skar, fra han var ganske ung, figurer i ben og hvalrostand. Han har med en fremragende sans for materialet skildret dagliglivet i det lille udsted, således at de små figurer udstråler hverdagens drama med kulde og sult. Der er rent naturalistiske billeder, selvom mennesker ofte har overdimensionerede ansigtstræk, men også sagnfigurer og åndemanerfigurer, tupilakker. Reliefferne er gjort med en fin kompositorisk sans. B. arbejdede efter fantasien og uden fortegninger. Skulpturgruppen med Kaassakssuk består af 22 enkeltfigurer, placeret på en plade af kryolit. B., som tidligere kendtes kun som Esra, var et fremstående medlem af den kunstnerkoloni, der voksede frem i Kangaamiut. To embedsmænd, fiskemester N.L. Nielsen, der selv var maler, og udstedsbestyrer Godtfredsen, begge ansat i Den kgl. grønlandske Handel i Kangaamiut (den oprindelige koloni, Sukkertoppen), opmuntrede B. til at udnytte sine evner.

Education

Autodidakt.

Travels

Occupations

Bødker, fmd. for Kangaamiuts fiskehus.

Scholarships

Exhibitions

Dyr og mennesker i grønlandsk kunst, Anneberg 1986; Grønlandske Udskæringer, Gladsaxe Hovedbibl. 1993.

Artworks

Relieffer på hvalrostand; småskulpturer i ben og hvalrostand (Knud Rasmussens Højsk., Sisimiut/Holsteinsborg); Mand i bjørneham og med bjørnehoved på stage (kaskelottand, 1930rne, Grønlands Landsmus, Nuuk); Kvinde, der ryger pibe (1930rne, som foregående); Sagnfiguren Kaassakssuk i kamp med 3 isbjørne (1937, s.m. Peter Rosing, Grønlands gave til kong Chr. X i anledning af regeringsjub.); Portræt af udstedsbestyrer Godtfredsen (udskåret og bemalet i en fortøjningsblok, Kangaamiut); småskulpturer i ben og hvalrostand (udst. 1993).

Literature

Soc. Dem., Hjemmets Søndag, 1.12.1946 (Ole Vinding); Jørgen Meldgaard: Eskimoskulptur, 1959, 37, 45, 64; Manîtsok-Sukkertoppen 1982, 154-157; Emil Rosing i: F 15 Kontakt, nr. 2, 1982, 11; Bodil Kaalund: Grønlands Kunst, 1990.

Author: Sys Hartmann (S.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.