Knud Blach Petersen

Biography

Knud Blach Petersen byggede Forsøgsanlægget i Foulum som et stort og nøgternt anlæg i et landbrugsområde. En centerbebyggelse i en og to etager giver plads til administration, mødelokaler, kantine og bibliotek m.v. En planlagt allé omkring denne del af bebyggelsen adskiller administrationsområdet, der er opført i tegl med røde tegltage, fra produktions- og staldbygningerne, der er placeret i en ring uden for alleen. En stor del af B.s produktion er præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. B. hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Gjellerupparken var 1. etape af den store plan og indeholder 1776 boliger fordelt på 16 blokke i 4 etager og 7 blokke i 8 etager. Den samlede plan var på det tidspunkt ca. 6000 enheder. Allerede fra starten var man klar over, at fællesanlæggene var en del af boligkvaliteten. Af disse kan nævnes vuggestuer, børnehave, skoler, svømmebad, idrætshal, et kollegium (indeholdende i alt 264 værelser og et stort fællesareal), et stort butikscenter, der er placeret sammen med et kulturcenter og en kirke. Butikscentret med ca. 1500 parkeringspladser består af glasoverdækkede gågader med varehuse, specialbutikker, restauranter m.v. Det er en væsentlig kvalitet ved Gjellerupparken, at den gående og kørende trafik er helt adskilt. Fodgængerdækkene er så brede, at de udgør et næropholdsareal med sandkasse for de mindste. Et trygt opholdsareal. Boligplanerne er præget af den rationelle byggeteknik med anvendelse af præfabrikerede betonelementer. Men trods dette er der et meget varieret udbud af rummelige lejlighedstyper. Hertil kommer store udestuer og let adgang til store udeopholdsarealer. Gjellerupparken må betegnes som noget af det bedste, man kunne nå på daværende tidspunkt. I forbindelse med butikscentret, men adskilt ved en vej, hvor fodgængerne går over en bro, ligger kulturcentret, hvis fire bygninger danner en fin torveagtig plads. Det indeholder et varieret tilbud af møde- og udstillingslokaler samt hotelværelser og restauranter. Der findes et stort auditorium med plads til 300- 500 personer, møderum og gruppelokaler. Centret består af festhus, ungdomshus, kollektivhus og kirken. Kirken er smukt placeret i forhold til torvet. Kirkens ydre fremtræder som et tungt, rødt murstenselement i en ramme af spinkle betonsøjler og dragere. Hovedindgangen er det eneste element, der bryder den store ubrudte murflade man aner ovenlyset som er kirkerummets lyskilde. Klokketårnet er placeret som en fritstående bygning. Holmstrup Terrassehuse er et andet boligområde inden for Gjellerupplanen. Af den del af planen, der oprindelig omfattede ca. 3000 enheder, er 419 realiseret. De er udformet som terrassehuse i 1 til 4 etager. Bebyggelsen er som i Gjellerupparken gennemført med en klar opdeling mellem gående og kørende trafik. De 4-etages terrassehuse ligger på begge sider af tilkørselsområdet. Herfra trappes bygningshøjden af, så der bliver gode lysforhold for alle boligerne og for opholdsarealerne imellem husrækkerne. En spændende boligtype, som vi kun har få eksempler på her i landet. B.s skoleprojekter er præget af enkle og klare planløsninger og et materialevalg af god kvalitet, robust og stærkt, så det kan stå for daglig brug. I rådhuset i Brabrand (s.m. Knud Friis) er konstruktionen klart markeret i facaden. Stueetagen er hævet en etage. Foran huset er anlagt en spejldam. I begyndelsen af 70erne projekterede B. i samarbejde med Knud Friis Skjoldhøjkollegiet. Det er et stort byggeri med meget voldsomme bygninger. Det rummer ialt 900 værelser og 50 lejligheder, og er opdelt i blokke; gavlene er store, skrå, malede betonflader, og de skrå tage er dækket af sort tagpap. De store kubiske bygningskroppe markerer sig stærkt i landskabet.

Author: Erik Ejlers (E.E.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.