Martin Bussert

Weilbach information

Genealogy

Bussert (Bossart, Busshart), Martin (Morten), -1523-1552-, stenhugger og bygmester. Begr. i Kbh. (Nikolaj). ~før 1523 med Bodil Hansdatter, datter af borgm. i Malmö Hans Mikkelsen og Elsebet NN.

Biography

Martin Bussert var fra 1523 bosat i København. Hans svigerfar fulgte Christian II i landflygtighed, men B. tilsluttede sig Frederik I, som sikrede hans gård i byen, selv om hovedparten af svigerfamiliens ejendomme blev inddraget. I 1529 gav kongen ham yderligere livsbrev på Slangerup Kloster. Under Københavns belejring 1535-36 tilsluttede B. sig det borgerparti, der ønskede forlig med Christian III, og han søgte forgæves at få familiens inddragne gods tilbageleveret, men fik dog også under Christian III dispositionsret over en del af ejendommene. Som kgl. bygmester fra 1520rne må B. have virket ved en række af de kongelige byggerier. Hans navn kan dog med sikkerhed kun forbindes med arbejder på Københavns og Aalborg Slotte, Tøjhuset ved Københavns Slot og et spir til Århus Domkirke, samt udkastet til fæstningen Krempe, der udførtes sammen med Jacob Binck i 1550. B. nævnes sidste gang 2.12.1552 og han døde muligvis under pesten i København 1553, i hvert fald blev Slangerup Kloster dette år overdraget til sønnen Hans. En væsentlig del af periodens betydelige værker er, formentlig fejlagtigt, henført til B. Således har det været foreslået, at han skulle have skabt den herregårdstype, der betegnede renæssancens gennembrud herhjemme, heriblandt Hesselagergård. Mesteren for disse bygningsværker antages i dag snarere at være Jacob Binck, men et eventuelt samarbejde mellem de to kunstnere, som kan dokumenteres i forbindelse med Krempe, kan ikke afvises. B. omtales i de tidlige dokumenter som stenhugger. Et relief af Christian IIs dronning Elisabeth, før 1523, på en bislagssten fra Københavns Slot, nu i Nationalmuseet, er foreslået at kunne være udført af den unge B. Denne tilskrivning førte, sammen med fragmentet af B.s egen gravsten, der blev fundet i 1914, til et forslag om, at B. havde været knyttet til Claus Bergs værksted. Francis Beckett foreslog, på grundlag af et brev fra Henrik Rosenkrantz til Anders Bille, dateret Gotland 23.3.1534, der anbefalede at lade B. give tegninger til ligsten, at han skulle være mester for nogle sten, der var udført for disse to familier. Christian Axel Jensen foreslog derimod, at B. var identisk med en anonym mester, Absalonmesteren, efter stenen over Absalon fra 1536 i Sorø Klosterkirke. Sandsynligheden taler dog snarere for, at en række af Absalonmesterens bedste værker, som er udført af en kunstner med tilknytning både til Christian III og til kansleren Johan Friis, skal henføres til Jacob Binck. Dels fordi denne opholdt sig her i landet, da stenene blev udført, dels fordi dekorative detaljer på stenene svarer til detaljer på Christian IIIs segl af Binck.

Education

Travels

Occupations

Kgl. bygmester 1520rne-1552.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

Arb. ved Kbh. Slot (1542); egen gravsten (1544, opr. Nikolaj K., bev. fragment nu i Kbh. Bymus.); arb. ved Aalborg Slot (1547); tøjhus ved Kbh. Slot (1550); udkast til fæstningen Krempe i Holsten (1550, s.m. Jacob Binck); spir til vesttårnet, Århus Domk. (betalt 1552).

Literature

Kbh. Dipl., I, 328, IV, 524; Francis Beckett: Renæssancen og Kunstens Hist. i Danm., 1897, 63-67; samme: Da. Herreborge, 1904, 4; Vilh. Lorenzen: Studier i da. Herregaardsark., 1921; Danm. K., Præstø Amt, 1933-35, Sorø Amt, 1936- 38; Otto Norn: Christian III's Borge, 1949; Chr. Axel Jensen: Da. adelige Gravsten, 1951-53; Otto Norn: Hesselagergård og Jacob Binck, 1961; samme: To grænseslotte, 1986; H. Honnens de Lichtenberg: Tro håb & forfængelighed, 1989, 98- 102.

Author: Hanne Honnens de Lichtenberg (H.H.L.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.