Philip de Lange

Weilbach information

Genealogy

Lange, Johan Philip de, ca. 1700-1766, arkitekt og murermester. *kort efter 1700, formentlig nær Strasbourg, ?10.12.1766 i Kbh., begr. smst. (Frelser). ~1° 2.4.1724 i Haag med Jacomine Pieters, datter af Jacob P. og Maria Kams. ~2° 4.9.1738 i Kbh. med Anna Lucia Ehlers, *ca. 1714, ?13.8.1780 i Kbh.

Biography

Philip de Lange lærte antagelig murerfaget i Holland, hvor han som ung arbejdede i Haag. Efter Københavns brand i 1728 sluttede L. sig umiddelbart efter til den hærskare af udenlandske håndværkere, der søgte deres udkomme her i landet, men da de udenlandske håndværkere i begyndelsen ikke var underkastet nogen laugstvang, blev han først 15.7.1733 indskrevet som murermester i København. Da havde han allerede i 1729 været i Haag for at ansætte murersvende, og man ser ham fra begyndelsen beskæftiget med et så betydeligt bygningsværk som Chr. Møinichens Palæ. Foruden det omfattende genopbygningsarbejde prægedes perioden af det betydelige slotsbyggeri, der fulgte efter Christian VIs tronbestigelse i 1730. Det første Christiansborg og bl.a. mængden af nordsjællandske slotte lagde beslag på de kongelige bygmestres fulde tid, og derfor var der plads til, at L. hurtigt kunne oparbejde en omfattende virksomhed som arkitekt, entreprenør og murermester. Hans tidligste værker er præget af den hollandske senbaroks pyntelighed som i f.eks. hofkonditor Zieglers gård, Nybrogade 12 (1732), hvor bygningen som helhed ikke mindst er summen af sammenbragte detaljer. Denne begyndelse lader sig se i forlængelse af Ewert Janssens indsats en generation tidligere, men L. synes i Danmark senere at være blevet påvirket af Elias Häusser og Laurids de Thurah. Mens arkitekturen således for alvor opnåede en status som kunstart i forbindelse med det kongelige byggeri, fortsatte L. i den knæsatte bygmestertradition. Intet område var ham fremmed og ingen opgave for ubetydelig, men han begunstigedes desuden som selvstændig arkitekt af en udstrakt tillid fra både storborgerskabet, kirken og søetaten i en periode på vej mod det florissante. L.s bygninger udvikledes derfor i en jævn række. Ved siden af Krieger var han, i forbindelse med genopbygningen af København, med til at give hele kvarterer omkring især Købmagergade en borgerlig soliditet ved bl.a. at indføre en segmentkronet gavl over husenes midtparti. Denne beherskede form for pynt blev opgivet til fordel for det skarptskårne, storladne samt i flere tilfælde karske, som karakteriserer hans store og mangeårige virke for Søetaten, hvor ikke mindst hans overordnede indsats på Gammelholm og Nyholm aftvinger respekt. Udviklingen ses allerede påbegyndt med Asiatisk Kompagnis kontorbygning på Christianshavn, hvis lukkede tyngde siden har sat et umisteligt præg på kvarteret. Det skulpturelt skarpskårne udvikledes over mængden af anførte bygninger frem til den ucamouflerede, funktionelle Nyholms Mastekran, der viser både det traditionelle og det banebrydende i L.s oeuvre. L. lader sig også anskue midt mellem tradition og opbrud i så enkle, men gennemkultiverede bygninger som Hellebækgård samt antagelig også Hvidkilde ved Svendborg, hvor den strengt aksiale afvejning af bygningskroppen, farveholdningen samt hele samspillet med naturen både røber den efterhånden trænede og kunstnerisk uhyre bevidste kunstner. Arkitektens eget hus i Prinsessegade og ikke mindst Stephen Hansens Palæ i Helsingør har de samme gener, og især den sidste lader sig se som et originalt bidrag til dansk rokokko.

Education

Antagelig udd. som murer i Haag.

Travels

Kom til Kbh. i sommeren 1729; igen i Haag for at hyre nogle murersvende samme efterår; Norge 1734-35 (i forb. med en projekteret ombygn. af Akershus).

Occupations

Indskrevet som murerm. i Kbh. 15.7.1733.

Scholarships

Exhibitions

Artworks

(I København, hvor intet andet er nævnt): Aagaards ejendom på Gammeltorv (1728, nedr. 1795); forlængelse af Moltkes Palæ, Bredg. (1729-31); Chr. Møinichens Palæ, Købmagerg. 33 (1729-33, nu posthus); Den reformerte Præstegård, Åbenrå 32-34 (ca. 1730); Magstræde 6 (mellem 1730 og 1734); Hofkonditor Zieglers gård, Nybrog. 12 (1732); proj. til Frue Kirkes spir (1734); proj.til ombygn. af Akershus, Oslo (1734-35); Asiatisk Kompagnis kontorbygn., Strandg. 25 (1738-39); Søetatens hovedmagasin på Gammelholm (1737-39, brændt 1795); Børnehuset på Christianshavns Torv (1739-41, nedr. ca. 1928); Damsholte K., Møn (1741-43); Det Barchmannske Palæ, Ny Kongensg. 1 (1740-42); Søllerødgård (1741- 42); udv. af Vartov (1743-44); ombygn. af Glorup, Fyn (1743-44); Nyholms Hovedvagt; hovedfløje og portalparti ved Arsenalet på Holmen (1742-45); Den kgl. Grynmølle på Chr.havn (1744-45, nedr.); Admiralitetsbygn. på Gammelholm (1746, nedr. 1865); Skagens gamle fyrtårn (1746-48); tårn på Husby K., Vestfyn (1747-48); Ved Stranden 16 (1748); Hellebækgård (1740rne); Gl. Strand 48 (1750); Nyholms Mastekran (1751); forh. af Nyboderhusene i Suensonsg. (1756); eget hus (salpeterværket), Prinsesseg. 54 (1750ernes slutn.); Stephen Hansens Gård, Helsingør, (1759-60); St. Mariendal, Hell. (ca. 1760); Lille Mariendal (1764, nedr.); ombygn. af Assistenshuset, Nybrog. (1765); Hovedmagasinet, Fr.holm (1767-72); Takkelageloftet, smst. (1767-72); desuden flere urealiserede projekter og forlængst nedrevne bygninger.

Literature

Arch., 1919, 245-48; 1924, 210-16; 1925, 73-77; Arno Berg i: Foren. til norske fortidsminders bevaring. Aarsberetn. 1925, 10-16; Fr. Weilbach i: Hist. Medd. om Kbh., 2. rk. II, 1925-26, 181-96, 343-48; 2. rk. V, 1931-33, 241-48; Fr. Weilbach: Da. Bygn.kunst, 1930; samme i: Tilskueren, 1932 I, 283-90; samme i: Hist. Medd. om Kbh., 1934, 23; E. Pade i: Samme, 183f; Chr. Elling i: Samme, 2 rk. III, 1927-28, 375-403; samme i: Ark. M., 1930, 225-72; samme: Holmens Bygn. Hist., 1932; Danm. K., Præstø Amt, 1933-35, 1009; Chr. Elling i: Artes, V, 1937, 80; samme i: Tilskueren, 1938 II, 404; samme i: Hist. Medd. om Kbh., 3. rk. III, 1939, 87-90; samme i: Borgerhuse, 1943; Steen Eiler Rasmussen: Byer og bygninger, 1949; Harald Langberg: Danm. Bygningskultur I-II, 1955; Tove Clemmensen og M.B. Mackeprang: Chr. IXs Palæ på Amalienborg, 1956, 21f, 24, 26, 36, 190, 192; Danm. K. I, Kbh. 1, 1958, 509; Chr. Elling: Paraden I, 1958, 228; H. Lund og K. Millech (red.): Danm. Bygningskunst, 1963; Torben Holck Colding: Jægerspris, 1965, 14f; Knud Voss: Bygn.adm. i Danm. under enevælden, 1966; Jan Steenberg: Fredensborg Slot, 1969; Hakon Lund (red.); Danm. Ark., I-VI, 1979-81; H.E. Langkilde: Bybillede, et stræde i den indre by, 1988.

Author: Hans Edvard Nørregård-Nielsen (H.E.N.-N.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.