Aage Langeland-Mathiesen

Weilbach information

Genealogy

Langeland-Mathiesen, Henrik Aage, 1868-1933, arkitekt. *22.5.1868 i Århus, ?19.6.1933 i Liseleje, begr. på Fr.berg. Navneskift til Langeland Mathiesen 13.8.1926 og med bindestreg 26.3.1928. Forældre: Bygningsinsp. Rasmus Langeland M. og Elisa Petrea Kabell. ~1° 5.11.1890 i Kbh. med Mathilde Amalie Westergaard, *21.10.1868 smst., ?10.10.1945 pa Fr.berg, datter af musiker Niels Christian W. og Alvilda Vilhelmine Eline Petersen. Ægteskabet opl. ~2° 2.6.1926 i Kbh. med Erna Christine Østberg, *9.9.1886 smst., ?3.10.1959 i Liseleje, datter af ølhdl. Johan Frederik Ø. og Jensine Marie Nielsen.

Biography

Aage Langeland-Mathiesen var indtil 1922, da han kom ud for en trafikulykke, uhyre aktiv med både opmålinger, restaureringer og nybyggerier. Han mente selv at have udført flere hundrede opmålinger, bl.a. af frådstenskirkerne under Roskilde Domkirke (1891-92), Holbæk Slot (1896) og Malmöhus (1901-04), og havde i en periode omkring 10 mand på sin tegnestue. Hans bygninger er præget af hans interesse for på den ene side det historiske, på den anden den moderne teknik. Flere københavnske byhuse synes i både formgivning og håndværksmæssige detaljer at rumme mindelser om bestemte historiske bygninger fra især 16-1700-tallet. I placering og indretning lever bygningerne dog helt op til deres samtid med hensyn til bl.a. brandsikring og moderne bekvemmeligheder. Hvad det funktionelle angår, stod L. givetvis på linie med sin mangeårige samarbejdspartner, Ulrik Plesner. Det har dog sat ham noget i skyggen af denne, at han stilistisk set var noget mere springende. L. har også stået for nogle af Danmarks få jugendhuse, baghuset til Absalonsgade 28 og hjørnebygningen Østbanegade 11, Trondhjems Plads, ligesom jugendtræk ofte bidrager til en frigørelse af de renæssance- og barokafledte elementer. I sine sidste år arbejdede L. især med tegning og akvarel samt med forarbejderne til den posthumt udgivne redegørelse for Det københavnske Skydeselskab.

Education

I tømrer- og murerlære, tømrersv. 1886; dimitt. fra Tekn. Sk; Kunstakad. Kbh. 1.10.1884-30.1.1895. Ansættelser: Kond. hos bl.a. Axel Berg, H.B. Storck og Martin Nyrop.

Travels

Adskillige rejser i Europa; efter egen oplysning Jorden rundt 10 gange.

Occupations

Medarb. hos Valdemar Koch ved dennes opmåling af da. middelalderkirker 1894, 1898; egen tegnestue. Ansat som opmåler ved Nat.mus. 1889-1908; arkivar i Det kgl. kbh. Skydeselskab og da. Broderskab; 1. vicepræsident i Forenede Da. Motorejere 1909-19; fmd. for motorcykelklubben Elleham.

Scholarships

Akad. 1897; Neuhausens Pr. 1897.

Exhibitions

Charl. Forår 1897-1900; Landsudst., Århus 1909; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1927, 1930-31 (akvareller).

Artworks

Kapel på Fåborg gl. Kgrd. (1896); Dannemare K. (1896-97); Gl.torv 2/Nyg. 6, Kbh. (1898); præstebolig på Klosternakken, Præstø (1898); Blågårdspl. 2-6 og 8-12, Kbh. (1902); Skt. Jørgensborg, Trommesalen 5-7/Gl. Kongev. 1, Kbh. (1902-03); baghuset Absalonsg. 28, Kbh. (1903); Østbaneg. 11/Trondhjems Pl., Kbh. (1903-04); Abel Cathrinesg. 18/Istedg. 19/Lille Istedg. 1, Kbh. (1906); Fr.holms Kanal 2/Vandkunsten 1, Kbh. (1906); lægebolig, Loka, Västmannland, Sverige (1907); St. Strandstr. 19-21, Kbh. (1907-08); apotek, Havneg. 9, Fr.sund (1908, nu supermarked); Sparekassen for Præstø By og Omegn, Adelg. 91 (1912, ombyg. til kontorer); villaer i Vejle og Helsingør (Ørehøj); flere beboelsesejd. i Kbh. Sammen med Ulrik Plesner: Vodroffsv. 37-43, Danas Pl. 11-13, 10-20, Carl Plougs V. 8, Vodroffslund 1-3, Fr.berg (1906-09); Vodroffshus, Svend Trøstsv. 12, Danasv. 22-24, Carl Plougs V. 7, Fr.berg (1908); Studenterforen., H.C. Andersens Boulev. 6, Kbh. (1909, ombyg.); Kvindel. Læseforen. bygn., Gl. Mønt 1 (1910, nu en del af det Berlingske kompleks); beboelsesejd. Enghavev./Sdr. Boulev. (1917); Ingerslevg. (1918); Ingerslevsg., Sigerstedg., Sdr. Boulev. (1919). Projekter: Islands Brygge (s.m. Ulrik Plesner, 1907). Restaureringsarbejder: Steensgaard ved Fåborg (o. 1903); Rasmus Langelands gård, Algade 25, Korsør (1901); portal af Nicodemus Tessin på Clausholm ved Randers (1918-19); ombygn. af flere byhuse i Kbh. Skriftlige arbejder: Artikler i: Arch.; Fra Arkiv og Mus. 1899-1902; Aarb. for Nord. Oldkyndighed og Hist., 1902; endv. bogen: Det kgl. kbh. Skydeselsk. og da. Broderskab 1334-1934, 1934.

Literature

Arch. 1898-99, 93-96 (Gl.- torv, Nygade), 238f; 1899-1900, 8; 1906-07, 217f (Islands Brygge); 1907-08, 170f (villa, Vejle), 171-74 (lægebolig, Loka); 1908-09, 214-17 (apotek, Fr.sund), 277-82; 1909-10, 45-48 (St. Strandstr.); 1911-12, 297-303 (Stud.foren., Kvindel. Læseforen.); Ark. 1922, 38f; Ark. U. 1933, 122 (nekr.); Knud Millech og Kay Fisker: Da. Ark.strømn. 1850-1950, 1951, 243, 253, 257f; Ebbe Hædersdal i: Hikuin 7, 1981, 149-57, 159; Henrik Jacobsen i: Architectura 7, 1985, 95, 97; Lise Warburg i: Cras XLIV, 1985, 49-82; Vesterbro, en forstadsbebyg. i Kbh., 1986; Lars Bjørn Madsen i: Bygge og Bo gennem 50 år, Det sociale Boligselsk. 1988.

Author: Ulla Kjær (U.K.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.