Henning Larsen

Weilbach information

Genealogy

Larsen, Henning Gøbel, *1925, arkitekt. *20.8.1925 i Opsund ved Videbæk. Forældre: Førstelærer Erik Peter L. og sygeplejerske Johanne Mary Gøbel. ~1° 28.2.1970 i Søllerød med journalist Eva Annette Smidth-Fibiger, *11.7.1937 i Kbh., datter af rådgivende civiling. Erik Friedlieb S. og Adelheid Henrikka Erichson. Ægteskabet opl. 1990. ~2° 20.8.1991 i Kbh. med cand. mag., senere skribent, red. Lone Backe, *6.11.1942 smst., datter af skriftmaler Arne B. og Rita Cherity Erwolter.

Biography

Henning Larsens virksomhed baserede sig fra starten fortrinsvis på konkurrencer, hvad der gennem årene har medført en lang række fornemme placeringer. Han lagde ud i 1954 med et projekt til Langeliniepavillonen i form af en nøgtern, kubisk glasbygning, inspireret af Mies van der Rohe, hvorimod Frank Lloyd Wright anes i de lave skolebygninger af mur og træ, der blev til i samarbejde med Bornebusch, Brüel og Selchau, ligesom kapelkrematorierne i Glostrup og Roskilde. L. arbejdede selvstændigt fra 1959, og alt fra huse til stole blev design på højt niveau. Kapelkrematoriet i Århus fik en særpræget, kølformet tagkonstruktion, der fik sin aflægger i Enghøj Kirke i 1990erne. I Klostermarksskolen blev den gennemgående vandrehal introduceret, et motiv der skulle blive karakteristisk for en del af L.s senere byggerier. Universitetskonkurrencerne førte L.s navn ud over landets grænser. I det ikke realiserede Stockholmsprojekt, hvor systembyggeri og organiske former var lagt ud på et enormt dæk med mægtige ramper, var der reverens til såvel Alvar Aalto som Jørn Utzon. 1960ernes strukturalistiske principper om åben, fleksibel arkitektur blev langt mere synlige i universiteterne i Berlin og Trondheim. I Berlin fik to blokke på hver side af en gammel allé, sammenholdt med gangbroer, et bevidst industrielt udtryk. I Trondheim blev vandrehalmotivet til glasoverdækkede gader med 3-etages karréer, som trods det stringente modulprincip præges af stor variation på grund af den livlige aktivitet, og de med årstiden skiftende lysvirkninger. Siden sidst i 1970erne tiltog de individuelle byggerier, der fik mere definitive udformninger. Høje- Tåstrup Amtsgymnasium er et koncentreret byggeri med 4 kvadratiske enheder omkring fællesarealer og et indgangsparti markeret ved et ensidigt faldende tag i blå og hvide striber. Hvide mure, flade tage og horisontale vinduesbånd spejler 1930rnes funktionalisme. Samme inspiration præger Gentofte Hovedbibliotek, hvis planløsning i 2 etager er næsten åben med et gennemgående stribet marmorgulv i stueetagen, der fører til en avislæsesal under en fremskudt glasoverdækning mod parken. Udadtil en skarp, men tillige moduleret form, indadtil en let og luftig atmosfære. L.s foreløbige hovedværk, Udenrigsministeriet i Riyadh, slog, med sin sammensmeltning af mellemøstlig tradition og moderne vestlig kultur, hans navn fast på verdensplan midt i 1980erne, og her startede hans klassiske tendenser. Bygningen, hvis plan udgår fra det kvadratiske, arabiske hus, er tilpasset en trekantet grund, og hviler med sit efter islamisk skik lukkede, næsten fortagtige ydre, på et plateau. Kompleksets nerve er en triangulær lobby, omsluttet af tøndehvælvede 3-etages gangstrøg, der mødes i oktogonale fontænepladser under kupler med ovenlys. Den traditionsbundne, abstrakte overfladeornamentik ses næsten kun i de kølige marmorgulve og skjuler ikke husets klare symmetriske geometri. Skiftende lysindfald, overraskende rumforløb og talrige fontæners lyd giver tilsammen en forunderlig stemning. Udvendig lukkethed og aksefast stramhed ses ligeledes i Den danske ambassades okkergule anlæg sammesteds. Handelshøjskolen på Frederiksberg består af en lang, hvid blok, der bagtil brydes af en halvcirkulær midtersektion med diverse fællesfaciliteter. Det ret anonyme ydre opvejes af et indre, fuldt af rumlige og lysmæssige oplevelser, med mindelser om Riyadh i den marmorbelagte hovedgade, der, let drejet, forbinder den centrale oktogonale hall med mindre lystårne i hver ende. Samme klassiske symmetri videreføres i skolens nabo, boligbebyggelsen Dalgas Have, hvis indre, grønne område domineres af hvide huse i hesteskoform, lig The Crescent i Bath. 16 kvadratiske punkthuse med stribet mur danner randbebyggelse. En mere romantisk klassicisme præger projektet til Compton Verney Operaen, der har et markant kolonnademotiv, og hvis glasoverdækkede foyer mod en sø er inspireret af gamle væksthuse. I Churchill College brydes endelig symmetrien, idet en gennemgående kolonnade ligger drejet 45 på hovedhuset og ender i et fritstående, oktogonalt tårn. Rosendahls Bogtrykkeri og Herning Handels- og Ingeniørhøjskole hører til de fleksible byggerier. Handelshøjskolen skærer sig meget markant ind i Ingeniørhøjskolen ved det centrale fællesområde. I Tuborg Nord danner en 25 m høj rotonde ved Strandvejens bøjning forbindelsesled mellem en kvadratisk og en rektangulær etagehusbebyggelse. BT- Husets nye glasinddækkede hjørne forbinder elegant dets gamle afsnit og markerer sig om natten ved sin lysende transparens. Gennemskinnelighed ses ligeledes i projektet til Dansk Design Center, hvor boulevardfacaden skal fungere som evigt skiftende lysmaskine. I projektet til Moesgaards etnografiske samling blev rotonden som ovenbelyst adgangsparti med bl.a. restaurant indtroduceret. Motivet fortsætter i Fysikcentrum i Stockholm, men krones her af en kuppel for astronomi, samt i Malmö Stadsbibliotek. Begge steder danner rotonden tillige forbindelsesled mellem det gamle og det nye område. L.s fornemmelse for tidsånden har aldrig ført til excesser, idet han altid subtilt har afbalanceret funktion, økonomi, teknik og æstetisk form, hvad enten hans arkitektur fulgte klassiske eller modernistiske veje. Det kontinuerlige i hans arbejder viser sig desuden i lysets og rummenes visuelle stimuli og i rytmiske forløb, der afspejler et meget individualistisk greb om bygningskunsten. L. har jævnligt ytret sig om arkitektur i fagtidsskrifter og i Politikens kronik, og været medtilrettelægger af 6 udsendelser om arkitektur i TV2, sendt 1991. Som stifter af galleriet og tidsskriftet Skala, der formidlede de nyeste tendenser inden for international arkitektur og design, har han vist et stort, idealistisk engagement til inspiration og fremme af det faglige.

Education

Stud. 1943; tømrerlærling; afg. fra Tekn. Sk., Kbh. 1948; Kunstakad. Kbh., ark.sk., afg. 1952; studieår ved The Arch. Ass., London og Massachusetts Inst. of Technology, Boston. Ansættelser: Hos Arne Jacobsen før 1952; ved Stat. Byggeforskn.inst. 1955-56.

Travels

Studierejser i Europa, Afrika, USA, Mexico og Sydamerika.

Occupations

S.m. Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau 1956- 59; selvst. virksomhed fra 1959. Lærer ved Kunstakad. Kbh. fra 1959; gæsteprof. ved Yale Univ., USA 1964; ved Princeton Univ., USA 1965; gæsteforelæser ved Norges Tekn. Høgsk., Trondheim 1967; ved Ark.sk. i Århus 1967-68; prof. i bygn.kunst ved Kunstakad. Kbh. 1968-95; medl. af Akad.rådet 1968-70; af Det Kgl. Svenske Akad.; gæsteforelæser ved Seattle School of Arch. 1984; jurymedl. i The Mies van der Rohe Award, Barcelona; i The Carlsberg Arch. Prize; stifter af ark.gal. Skala 1985; udg. og red. af tidsskr. Skala 1985-94.

Scholarships

Eckersberg Med. 1965; Træprisen 1984; C.F. Hansen Med. 1985; Hon. Fellow of The American Inst. of Arch. 1985; Prins Eugen Med. 1986; Stat. Kunstfond, livsvarig ydelse 1987; DAL Ark.pr. 1987, 1990; Nykredits Ark.pr. 1987; Velux-Fondens Ark.pr. 1987; Internat. Design Award, England 1987; Marble Arch. Award, Carrara 1987, 1990; Domino's 30 Arch., USA 1988; Aga Khan-Prisen 1989; Hon. Fellow of The Scottish Incorp. of Arch. 1990; hon. medl. af Bund Deutsche Arch. 1990; Hon. Fellow of RIBA 1991; Murerpr. 1991; Läkerols Kulturpr. 1992.

Exhibitions

Charl. Forår 1957-58, 1961 s.m. Bornebusch, Brüel og Selchau; 1972 alene; Charl. Eft. 1982; 1950ernes da. skolebyggeri, Det da. Hus, Paris 1960; Ark. 68, Kunstforen. for Vestfyn, Assens 1968; Huset som billede, Louisiana 1981; Homo Decorans, Louisiana 1985; L'arch. da., Inst. Franais d'Arch., Paris 1988. Separatudstillinger: Heinz Gal., London m.fl. 1991; Pol. Hus, Kbh. m.fl. 1991; Da. Ark.center, Gl. Dok, Kbh. 1992; Esbjerg Kunstpav. m.fl. 1992- 93.

Artworks

(S.m. Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau): Langmarkssk., Horsens (1. og 3.pr. 1957, afsluttet uden L. 1964); Vangebosk., Søllerød (1960, 1. og 3.pr.); Skt. Jørgensbjerg Sk., Roskilde (1960, 1.pr.); kapelkrematorium ved N. Ringv., Glostrup (1960); samme, Ø. Kgrd., Roskilde (1961, 1. og 3.pr., L. alene om opf.). Alene: Klostermarkssk., Roskilde (1965, 1.pr.); kapelkrematorium på V. Kgrd., Århus (1967); byplan, bolig- og institutionsbyg. på Grønland, bl.a. i Jakobshavn (1970- 77); boligbebyg. i Milton Keynes, Engl. (1975-78); Freie Univ., Berlin, afsnit for fysik, (1976-82, 2.pr.); Trondheim Univ. (1974-78, 1.pr.); Høje Taastrup Amtsgymn. (1980- 81, 1.pr.); Udenrigsmin. i Riyadh (1982-84, 1.pr.); Gent. Hovedbibl., Ahlmanns Allé 6, Hell. (1984-85, 1.pr.); Handelshøjsk., Dalgas Have 15, Fr.berg (1985-89); Da. ambassade i Riyadh (1986-88); Nation Centre, Nairobi (1987-92); boligbebyg., Dalgas Have, Fr.berg (1989-91); Churchill Coll., Cambridge, Engl. (1991-92, 1.pr.); Enghøj K., Randers (1993-94, 1.pr.); BT Huset, Kr. Bernikowsg. 6, Kbh. (1993-94, 1.pr.); Rosendahls Bogtrykkeri, Esbjerg (1994-95, 1.pr.); Herning Handels- og Ing.højsk. (1994-95, 1.pr.); Malmö Stadsbibl. (1994-96, 1.pr.); ombygn., Ny Carlsberg Glyptotek (1994-96, 1.pr.); boligbebyg. m.v. Tuborg Nord, Strandv., Hell. (1994-96); Da. Maritimt Simuleringscenter, Hjortekær (1994-96); Fysikcentrum, Sth. (fra 1995, 1.pr.). Konkurrencer: Langeliniepav. (2.pr. 1954, s.m. Jørgen Jacobi); univ. i Sth. (1.pr. 1961); opera i Göteborg (indk. 1969); Højesteret m.v., Berlin (1.pr. 1979); adm. bygn. PKA (1.pr. 1979); Fremtidens Kontorhuse (1.pr. 1984); højhus, Medborgerpl., Sth. (1989, 1.pr.); kontorbygn. til Kosan A/S, Rungsted (1.pr. 1988); Compton Verney Opera, Engl. (1.pr. 1989); havnemus., Hanstholm (1990); Vestsjæll. Kunstmus., Sorø (1991 og 1994); etnografisk saml., Moesgaard, Århus (1992); musikhus i Kbh. (1.pr. 1993); sognegård, Hørsholm (1.pr. 1994); Da. Design Center, H.C. Andersens Boulev. 27-29, Kbh. (1.pr. 1994). Design: Caféstol (1967); stole, belysningsarmaturer m.v. til div. byggerier (fra 1967).

Literature

Ark. U. 1954, 28, 54f; jule-nytårshft. 1956, 46f (Langeliniepav.); 1957, 225-28 (kapelkrematorium i Roskilde); 385-87, 389 (sk. i Horsens); 1958, 198 (kunstmus. i Ålborg); 1960, 356f (sk. i Roskilde); 1961, 217-27, 290f, 333-35; 1962, 317f (univ. i Sth.); 1964, 292-95 (Freie Univ.); 1965, 30f (P.H.konk.), 296f, 306-09 (Industriens Hus); 1967, 96f (Odense Univ.), 116, 120-23 (Farum bycent.); 1968, 588-603 (byproj.); 1969, 422-47 (opera i Göteborg); 1970, 62f (Gent. kulturcent.), 493, 496f, 517-31 (Trondheim Univ.); 1974, 23-25, 34-37 (etageboligkonk.); 1978, 485, 487f (Høje Tåstrup Amtsgymn.); 1979, 290, 401-08 (højesteret, Berlin); 1980, 30f (Rådhuspl.); 1983, 462-73 (udenrigsmin. i Riyadh); 1984, 153-55 (kontorhuse); 1986, 165-68 (Handelshøjsk. m.v.); 1989, 464-67 (Compton Verney Opera); 1990, 64f (Churchill Coll.); 1992, 22-25 (Enghøj K.), 401-03 (Glyptoteket); 1993, 19-21 (Herning Handels- og Ing.højsk.); 1994, 25f (Tuborg N.), 94-99 (musikhus, Kbh.), 131 (Hørsholm Sognegrd.); 1995, 194 (Da. Designcenter); Ark.tur 1961, 68-81 (Vangebosk., Skt. Jørgensbj. Sk.); 1962, 160-65 (kapelkrematorium i Glostrup); 1967, 275-79 (restaurant Metropol); 1972, 218-24 (kapelkrematorium i Århus); 1975, 93-99 (Jakobshavn); 1980, 129-72; 1982, 274-300 (Høje Tåstrup Amtsgymn., Freie Univ.); 1985, 261-328 (udenrigsmin. i Riyadh, Gent. Hovedbibl.); 1989, 49-104; 1992, 4, 10-15 (Dalgas Have); 1994, 406f (Solar House); 1995, 124 (BT Huset); H.L. i: The Kindaikenchiku, Nov. 1968, 81-122; Leif Johannesen og Johan Richter: Ark. i Aarhus 1920-1970, 1970, 82f; a + u 1974, nr. 6, 53-59; 1983, nr. 1, 81- 98; 1986, nr. 12, 11-21; Tobias Faber: Da. ark., 1977; Byggekunst, 1979, 314-23; The Arch. Review, 1980, 1003, 170-73; 1983, 1031, 43-47; 1985, 1061, 24-39; 1989, 1113, 9f, 82-86, 96-98; 1995, 1180, 52f; GA Document 1981, nr. 4, 38-49; Techniques et arch. 1981, nr. 336, 111-15; Domus 1981, nr. 614, 16-19; AD 1981, nr. 3-4, 32-35; Henrik Sten Møller i: Louis Poulsen & Co., beretning m.v., 1982; Living Arch. 1983, nr. 1, 77-81; 1984, nr. 4, 102-29; 1988, nr. 7, 73-79; 1993, nr. 12, 146-55; Nils-Ole Lund og H.L.: Ud af det blå, 1986; Chr. Norberg-Schulz: Et sted å være, Oslo 1986, 239-44; Arch. Today, 1989, nr. 3, 24-28; 1991, nr. 16, 80f; L'arch. d'aujourd'hui 1990, nr. 268, 149-51; Arch. Record, june, 1990, 76-83; L'industria delle costruzioni 1991, nr. 241, 4- 9; Steen Estvad Petersen: Paradiset, den islamiske have, 1991, 220-23; Pol. 21.3.1992 (H. Sten Møller); 23.8.1992 (Ninka, interv.); Erik Nygaard: Ark. i en forvirret tid, 1995. Pi Michael: Larsen, lyset og nuet, DR TV 17.4.1990.

Author: Iben Brown (I.B.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.