Mogens Lassen

Weilbach information

Genealogy

Lassen, Mogens, 1901-1987, arkitekt. *20.2.1901 i Kbh., ?14.12.1987. Forældre: Dekorationsmaler, senere kaffebrænderiejer Hans Vilhelm L. og maleren Ingeborg Winding. ~1° 27.4.1932 i Hell. med væveren Vibeke Camilla Margrethe Brandt, *12.2.1910 smst., ?1.4.1975 i Birkerød, datter af ark. Alfred Jens Ferdinand B. og Olga Rye- Lassen. Ægteskabet opl. 1943. ~2° 12.7.1949 med Ellen Margrethe Wanscher, *12.8.1883, ?22.2.1967, datter af prof., overkirurg Oscar W. og Johanne Margrethe Hage. ~3° 16.12.1967 i Gent. med Edith Lertoft, f. Hansen, *13.5.1916 i Kbh., ?6.2.1991, datter af musikeren Knud H. og Karen Marie Magdalene Rasmussen.

Biography

Mogens Lassen blev en af modernismens pionerer i Danmark, men han var i begyndelsen nyklassicist. Han havde en byggeteknisk uddannelse, som gav ham adgang til en række tegnestuer, hvor han fik sin egentlige arkitektuddannelse. L.s interesse for modernismen var stærkt forbundet med hans beundring for Le Corbusier, hvis arbejder han var blevet bekendt med under sit ophold i Paris, 1927-28, som ansat på Christiani & Nielsens tegnestue. L. tilegnede sig det nye arkitekturideal ved næsten direkte at overføre nogle af le Corbusiers arkitekturformer til sine første enfamiliehuse. Huset Anchersvej 6 fra 1936 er næsten en kopi af le Corbusiers Weissenhof-hus i Stuttgart, fra udstillingen i 1927, som virkeliggjorde ideen fra hans udstillingshus fra 1925, l'Esprit-Nouveau. Det repræsenterede et revolutionerende nyt syn på boligens udformning. Den 2 etager høje opholdsstue med en balkonetage, der skyder sig halvt ind i rummet, fascinerede en ny arkitektgeneration, de rumstore vinduer og tagterrassen symboliserede en ny tid, hvor mennesket gjorde sig fri af storbyernes mørke slum. Det var dog næppe det sociale aspect, der fik L. til at overføre ideen til en dansk velhavervilla i Klampenborg. Det var et sammentræf af en eksperimenterende ingeniør, Ernst Ishøys ønske om at bygge et enfamiliehus i beton og L.s kubistiske arkitekturideal, der førte til et mangeårigt samarbejde. Andre danske arkitekter forsøgte at realisere den kubistiske modernisme med brug af murværk og jerndragere. Huset på Anchersvej blev efterfulgt af en hel gruppe af enfamiliehuse, opført over en årrække i det nedlagte Christiansholm Fort ved Hvidørevej i Klampenborg. Det er betonhuse, bygget ved anvendelse af en af Ishøy udviklet metode med glideforskalling af stålplade. Husene er placeret i den gamle voldgrav ved en sydvestvendt skråning. De har store vinduesarealer, ordnede i bånd som i le Corbusiers Villa-Savoye uden for Paris, og med store tagterrasser bag høje beskyttende mure. I de symmetriske facader sporer man klassicismen. Den lidt tørre arkitektur får liv af frodige, næsten sydlandske bevoksninger. L. flyttede ind på Sølystvej 5, hvor han havde sin bolig og tegnestue. I de følgende år formulerede L. modernismen friere og i sit eget sprog. Sølystvej 9-11, fra 1938, ligeledes opført i fortet, er en sammenstilling af bygningsblokke, der er tilpasset voldens krumning. Det giver en meget levende facade, stadig med le Corbusier-motiver, men i L.s selvstændige tolkning. Samspillet mellem rum og ydre omgivelser er optimalt, som i næsten alle L.s senere arbejder. Hvidørevej 24 fra 1940 er højt beliggende på fortet og formet med større vægt på rummenes indbyrdes forløb. Træ har som matriale fået plads i interiøret, og detaljeringen er rigere. Det maleriske fik stadig større plads i L.s arbejder, tydeligst ses dette i de mange ombygninger og nyindretninger af boliger og restauranter, der i en periode var hans væsentligste opgaver. Men L. havde også øje for det rationelle i arkitektens arbejde. I samarbejde med Ernst Ishøy projekterede han et etagehus, der blev opført ved anvendelse af en genbrugelig systemforskalling. Ordrupvej 70 er bygget efter denne metode. Sammen udviklede L. og Ishøy en billig, smuk og harmonisk rækkehustype, der blev opført i begyndelsen af 40rne i en samlet bebyggelse med 84 huse i Sorgenfri. Det oprindelige forslag var et konkurrenceprojekt fra 1940 til et helstøbt betonhus med tag af Eternitskifre. De opførte huse er med ydervægge af bloksten i klinkerbeton og med et tag ligeledes af klinkerbeton, asfalteret og dækket med tagsten, lagt i mørtel. Husene er på 72 m2, og prisen var bemærkelsesværdig lav. I samarbejde med Frits Schlegel projekterede L. et stort kontorhus for forsikringsselskabet Statsanstalten for Livsforsikring i København, opført 1950-53. Det er en betonskeletbygning med en facadeudformning, der ligger fjernt fra Le Corbusier-idealet og fra 30rnes internationale modernisme. Facaden er beslægtet med Schlegels bygning fra 30rne for Overformynderiet i København, der har den franske arkitekt, August Perret's arkitektur som forbillede. Men L. har faktisk været hovedansvarlig for det meste af projekteringen, bl.a. for fløjen mod Nyropsgade med Axel Saltos dekorationer i de pudsede vinduesbrystninger. L. havde dog fortsat le Corbusier i tankerne, da han i 1966 tegnede en meget stor villa ved Julsø til en velhavende kunstsamler. Det er et fagdelt hus, hvor hvert fag er dækket af et hvælvet tag. Husets bølgede profil bidrager til den fine indpasning i de naturskønne omgivelser. I 1960erne havde L. adskillige opgaver i Irland i forbindelse med ombygninger, og i en længere årrække var han arkitekt for Den Permanente, salgsudstillingen for danske møbler og brugskunst, Vesterport, København. Selv tegnede han møbler, inventar og brugskunst, navnlig i de første år. Hans stålmøbler fra 30erne er originale varianter af den internationale modernismes nyskabelser og hans enkle, funktionelle træmøbler har efterhånden opnået status som klassikere.

Education

I murerlære; Tekn. Sk., Kbh. 1919-23. Ansættelser: Forskellige tegnestuer, længst hos Thyge Hvass 1925-34.

Travels

Dresden 1923; Frankrig, hos Christiani & Nielsen, 1927- 28; Sth. 1930; Tyskland 1932; London 1948; Tyskland, Italien 1954; Irland 1963, 1964, 1968.

Occupations

Egen tegnestue fra 1935. Censor for Den Permanente 1939-46; ark. for samme 1939-67; medl. af dommerkom. ved flere ark.konk.

Scholarships

Bissens Pr. 1939; Gent. Komm. Dipl. 1950; Gent. Komm. Pr. 1954; Akad. Ark.foren. Æresmed. 1971; C.F. Hansens Med. 1971.

Exhibitions

Charl. Forår 1934, 1938-39, 1941, 1952, 1954; Da. kunsthåndv., Nat.mus., Sth. 1943; Da. udst., Haag 1948; L'art da. contemporain, Mus. de Lyon 1953; Charl. Eft. 1954; Habitations individuelle au Danemark, Paris 1955; Landsforen. Da. Kunsthåndv., Lyngby Stadion 1963; møbler på Snedkerlaugets udst.; Den Permanente. Separatudstillinger: Kunstindustrimus. 1972; Aarhus Kunstmus. 1972.

Artworks

Sommerhus i Tibirke (1931); enfamiliehuse, Bakkedal 7, Hell. (1935); Niels Andersensv. 29, Gent. (1934); Anchersv. 6, Klampenborg (1935); Sølystv. 5, 7 (1936); smst. 11 (1939); Gent. Badmintonhal (1936); beboelsesejd. Systemhuset, Ordrupv. 70 (1937); enfamiliehus Hegnsv. 26, Nærum (1938); Frugtparken 22, Gent. (1939); 18 enfamiliehuse, Brøndbyøsterv., Glostrup (1941, s.m. Flemming Lassen); 84 rækkehuse, Hummeltoftev., Sorgenfri (1941-42); rækkehuse, Phistersv. 2 A-E, Hell. (1943, s.m. Erhard Lorenz); Hesseltoften 4-16, smst. (1945); Maglemosev., Vedbæk (1943-44); Hvidørev. 24, Klampenborg (1944); Krathusv. 34, Charll. (1945); Folevænget 12, smst. (1950); Statsanst. for Livsforsikr., Kampmannsg. 4, Kbh. (1950- 53, s.m. Frits Schlegel); enfamiliehus, Fabritius Allé 9, Klampenborg (1951); Soløsev. 12, Gent. (1951); Skovbrynet 11, Lillerød (1954); Ordrupdalsv. 4-10 (1954); landsted ved Julsø (1966); kontorbygn., Rødovrev. 239 (1973); endv. adsk. ombygn. og nyindretn., møbler og inventar, en fuldstændig arb.fortegn. findes i Lisbet Balslev Jørgensen: Ark. M.L., 1989. Projekter: Restaurant, Langelinjemolen (1932); tribune, Idrætsparken, Kbh. (1933); lufthavnsbygn., Kastrup (1936, 3.pr., s.m. Erhard Lorenz); Århus Rådhus (1937, s.m. samme); Odense Rådhus (1938, s.m. samme); mus. for yngre kunst ved Stat. Mus. for Kunst (1941); haveby, Gladsaxe (1946).

Literature

T. Faber: Da. ark., 1963; P.E. Skriver i: Ark.tur 1972, 49-92; Lisbet Balslev Jørgensen: Ark. M. L., 1989 (med komplet bibliogr.). Jesper Tvede: Troldmandens lærling, DR TV 1.6.1971.

Author: Poul Erik Skriver (P.E.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.