Genealogy
Skovgaard, Peter Christian Thamsen, 1817-1875, maler. *4.4.1817 på Hammershus ved Ringsted, ?13.4.1875 i Kbh., begr. smst. (Ass.). Forældre: Arvefæster, senere distriktskomm. i Valby Tham Masmann S. og Cathrine Elisabeth Aggersborg. ~3.9.1851 i Kbh. med Georgia Marie Louise Schouw (se Skovgaard, Georgia), *27.9.1828 smst., ?15.7.1868 smst., datter af botaniker, politiker Joachim Frederik (Friderich) S. og Susanne (Susette) Marie Augustine Peschier Dalgas.
Biography
P.C. Skovgaard var en af Guldalderens hovedskikkelser, især kendt for sine storladne skildringer af det danske landskab. Under uddannelsen studerede han klassisk europæisk landskabskunst i samlingerne i København, men siden skabte han et maleri, bygget på naturstudier, som dannede grundlag for en selvstændig opfattelse af genrens muligheder. Efter 1850 udviklede han en monumental, personlig udtryksform, som fik stor betydning for de efterfølgende generationer. Sideløbende med sin håndværkeruddannelse kom S. på Kunstakademiet, hvor venskabet med J.Th. Lundbye, Lorenz Frølich og Dankvart Dreyer fik stor betydning for ham. Han blev elev af J.L. Lund, men havde samtidig mulighed for at deltage i udflugter, som C.W. Eckersberg foretog med akademieleverne, bl.a. til Dyrehaven. I S.' tidlige billeder ses både en romantisk strømning (måneskinsstykker) og en realistisk som i billederne fra hjemegnen. Hans farveholdning er tydeligt præget af J.L. Lund, også i detailstudierne, der også kan være inspireret af J.C. Dahl. Gade i Vejby med vippebrønd, 1836, viser en interesse for dagligdagen, som N.L. Høyen opfordrede malerne til at skildre. S.' første hovedværk er Udsigt mod Frederiksværk fra Tisvilde Skov, 1839, hvor han formåede at skabe sammenhæng mellem himlen og det forrevne landskab ved solens skin gennem skyerne, som er karakteristisk for ham i forhold til andre i samtiden. S. og J.Th. Lundbye arbejdede ofte sammen. I 1842 udsmykkede de en lejlighed, som tilhørte S.' onkel med to døre og tre monumentale, næsten kvadratiske billeder, Frederiksborg Slot, Gåsetårnet og Højerup Kirke på Stevns Klint. I sommeren 1843 opholdt de sig på S.' hjemegn omkring Vejby, hvor de flittigt tegnede og malede skitser. Af datoerne på de mange bevarede arbejder kan man følge deres færd, adskillige studier har dannet grundlag for senere hovedværker. I 1843 vandt S. Neuhausens Præmie for Egetræer i Nordskoven ved Jægerspris, der ligesom flere andre blev købt til Den kongelige Malerisamling. I 1840rne rejste S. rundt i landet, bl.a. til Møens klint, på Holbækkanten ved Vognserup og omkring Kalundborg. I 1845 fik han Udstillingsmedaljen for billedet Skarrit Sø, og samme år sluttede han på Kunstakademiet. Høyens og N.F.S. Grundtvigs engagement i det nordiske og det nationale blev medbestemmende for S. som skildrer af det danske landskab. Desuden fik han kontakt med nationalliberale politikere, bl.a. Orla Lehmann, som bestilte billeder af ham og støttede ham hele livet. I 1854-55 besøgte S. første gang Italien, og fik selskab af W. Marstrand og Høyen. Rejsen fik stor betydning for S., som efter hjemkomsten malede sit mest kendte værk Bøgeskov i maj, 1855. Det har storhed og fylde, og er udtryk for en danskhed, der, som det ofte har været fremhævet, modsvarer strofen Frejas sal i Oehlenschlägers nationalsang. S. havde evne for at karakterisere de forskellige træarter og stræbte efter at gøre træerne høje og monumentale, bl.a. ved at holde staffagefigurerne, børn og dyr, under horisontlinien. Det ses også i Blegeplads under store træer, 1858. I Sommereftermiddag ved en indsø, 1859, har kompositionen rødder tilbage til Claude Lorrain, som S. havde studeret i Italien. Da S. i 1862 besøgte England og Frankrig sammen med Høyen, fik han øjnene op for den samtidige franske kunst. S.' interesse for vejrligets dramatik blev stærkere i hans senere år, hvor koloritten blev mørkere. Efter rejsen til Italien 1869 blev hans landskaber mere storslåede, som det ses i Sommereftermiddag med en bortdragende regnbyge, ca. 1862-74. Det viser et af hans yndlingssteder gennem årene, Dyrehaven, hvor solen får magt og kaster strålerne ned mellem træerne og får regnskyerne til at trække over himlen. Billedet fik stor betydning som lærestykke, både for hans sønner Joakim og Niels og for hans elever. Sommereftermiddag på Malkepladsen ved Knabstrup, 1874-75, vidner om, hvor langt S. nåede i landskabsmaleriet. S. var desuden en fremragende portrætmaler. Hans skildringer af børnene, især af Suzette, 1870, er højdepunkter, ligesom hans portrættegninger hører til blandt de ypperste i samtiden.
Education
Tegneunderv. hos moderen; Kunstakad. Kbh. 1831-45, modelsk. (J.L. Lund) 1836; samtidig i malerlære, sv. 1835.
Travels
Italien 1854-55 (s.m. N.L. Høyen); London, Paris 1862; Sth. 1866; Italien 1869 (s.m. Wilh. Marstrand).
Occupations
Titulær prof. 1860; medl. af Kunstakad. Kbh. 1864.
Scholarships
Neuhausens Pr. 1843; Udst. med. 1845; Akad. 1854; Ancker 1869.
Exhibitions
Charl. Forår 1836-39, 1841-55, 1857-75; Kbh. Univ. 1843; Akad., Sth., 1850, 1866; verdensudst., London 1862, Paris 1878, 1889; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872; Internat. Kunst-Ausst., Wien 1882; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Da. Art Treasures, London 1948; Da. Kunstnerslægter, Charl.borg 1952; The Arts of Denm., Metropol. Mus. of Art., N.Y. m.fl. 1960-61; Da. Guldålder, Nat.mus., Sth. 1964; Da. konst från Skovgaard till Heerup, Vikingsbergs Konstmus., Helsingborg 1970; Arte danese 1800-50, Pal. Braschi, Rom 1974; Da. Kunst 1825-55, Da. Kunst 1855-85, Kunstforen., Kbh. 1975; L'Age d'or de la peinture da. 1800-50, Grand Pal., Paris 1984-85; Orla Lehmann og den nat. kunst, Vejle Kunstmus. 1986; Jub.udst., Skovgaard Mus. 1987; Sommerrejsen til Vejby 1843, Stat. Mus. for Kunst 1989; I Frejas sal, Vejle Kunstmus. 1993; D.G. Monrad, en kunstsamler i 1800-tallet, Vejle Kunstmus. og Nivaagaard 1993; Da. kunst, Nivaagaard 1994. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1888, 1902, 1917; Skovgaard Mus. 1967.
Artworks
Parti fra Langebro, måneskin (udst. 1836, Kbh. Bymus.); Gade i Vejby med vippebrønd (1836, Skovgaard Mus.); Udsigt mod Fr.værk fra Tisvilde Skov (1839, Stat. Mus. for Kunst); Fr.borg Slot (1841, Fr.borgmus.); Egetræer i Nordskoven ved Jægerspris (1843, Stat. Mus. for Kunst, Neuhausens Pr.); Stue i Vejby (1843, smst.); Havremark ved Vejby (1843, smst.); I udkanten af landsbyen Vejby, Lundbye sidder ved vejkanten og tegner (1843, smst.); Parti fra Møens Klint (1843, Storstrøms Kunstmus.); Parti af Sjællands nordkyst ved Dronningmølle (1844, Stat. Mus. for Kunst); Opklarende vejr efter en regnbyge ved Gurre Sø (1844, smst.); Udsigt fra egnen ved Kongens Møller, eftermiddagslys (1844, smst.); Udsigt over Skarrit Sø (1845, smst., Udst.med.); Parti fra udkanten af Tisvilde skov (1845, Skovgaard Mus.); Møens Klint (1846, Ribe Kunstmus.); Sommerdag (1846, Horsens Kunstmus.); Ved Halleby Å (1847, Hirschsprung, kvæget malet af J.Th. Lundbye); Markvej med piletræer ved Vognserup (1847, Glyptoteket); Parti af Delhoved skov ved Skarrit Sø (1847, Stat. Mus. for Kunst); Sommermiddag i Dyrehaven (1847, smst.); Dammen ved Vognserup (1849, Aarhus Kunstmus.); Udsigt over havet fra Møens Klint (1850, dep. Skovgaard Mus.); Tjørnene på Eremitagesletten (1851, Glyptoteket); Udsigt over Vejle Fjord (1852, Stat. Mus. for Kunst); Nysø på en klar efterårsdag (1853, Thorvaldsens Mus.); Vinterlandskab, et bondebryllup (1854, Hirschsprung); Parti fra Venezia (1854, Aarhus Kunstmus.); N.L. Høyen skal i audiens hos paven (1854, Skovgaard Mus.); Udsigt fra kunstnerens bolig på Chr.havn, vinterdag med sne (1854, Stat. Mus. for Kunst); Udsigt over Canale Grande i Venezia (1854, smst.); Parti af Bondedammen ved Hellebæk (1856, Skovgaard Mus.); Bøgeskov i maj, motiv fra Iselingen (tempera, 1856, Glyptoteket); Bøgeskov i maj, samme motiv (1857, Stat. Mus. for Kunst); Parti fra Dyrehaven, oktober (1857, Skovgaard Mus.); Aften ved Bondedammen i Hellebæk (1858, Stat. Mus. for Kunst); Blegeplads under store træer (1858, smst.); Bøgestamme med en stor afblæst gren (1858, Skovgaard Mus.); Ved en skovsø, Bondedammen ved Hellebæk (1859, smst.); Bondedammen ved Hellebæk (1859, Glyptoteket); Sommereftermiddag ved en indsø (1859, Nivaagaard); Udsigt fra Monte Pincio, Rom (1861, smst.); Fra Iselinge skov (1865, Ribe Kunstmus.); Parken ved Nysø (1865, Stat. Mus. for Kunst); Den store eng ved Vejle, sommereftermiddag (1867, Vejle Kunstmus.); En skovsø, badende drenge ved Bondedammen (1867, Skovgaard Mus.); Stockholms skærgård (ca. 1867, Hirschsprung); Landskab nær Subiaco, aftensol (1869, Stat. Mus. for Kunst); Bjerglandskab med oliventræer (1869, Skovgaard Mus.); Optrækkende tordenbyge over Nysø Have og Fribedet (1870, Stat. Mus. for Kunst); Fra Knabstrup (1872, Nat.mus., Sth.); Sol over byggepladsen, Nysø (ca. 1872, Ordrupgaard); Sommeraften henimod solens nedgang, Gisselfeld (1873, Hirschsprung); Efterårsaften, Brødebæk mølledam ved Gisselfeld (1874, smst.); Sommereftermiddag med en bortdragende regnbyge, Jægersborg Dyrehave (1874, Stat. Mus. for Kunst); Sommereftermiddag på Malkepladsen ved Knabstrup (1874-75). Portrætter: Vilhelmine Skovgaard (1836, Skovgaard Mus.); J.Th. Lundbye (1841, Stat. Mus. for Kunst); Magdalene Aggersborg f. Haar (1844, Skovgaard Mus.); N.F.S. Grundtvig (1847, Fr.borgmus.); Amalie Elisabeth Freund (1860, Stat. Mus. for Kunst); Suzette Cathrine Skovgaard 11 år (1870, Skovgaard Mus.); Joakim Skovgaard 14 år (1871, smst.). Udsmykninger: Til mægler H.C. Aggersborgs lejlighed, Holmens Kanal 4, Kbh.: Udsigt fra Fr.borg Slot med audiensbygn. (1842, Ordrupgaard); Gåsetårnet i Vordingborg, forlæg for maleri af J.Th. Lundbye (akvarel, Kobberstiksaml.); Højerup K. på Stevns Klint (1842, Fr.borgmus.); 2 tilhørende døre (Kunstindustrimus.); dørudsmykn., Overg. oven Vandet 6, Kbh. (1850, s.m. Constantin Hansen); loft og vægge til gross. L. Maag, Ny Vesterg. 13, 1. sal, Kbh. (1855-57, s.m. Constantin Hansen og G. Hilker). Tegninger: Forlæg for broderier af hustruen Georgia S.; repr. i Kobberstiksaml., Skovgaard Mus.; Aarhus Kunstmus.; Kunstindustrimus; Ordrupgaard; portrættegn., Fr.borgmus. Grafik: Kobberstiksaml. Illustrationer: Flinchs almanak årg. 1842-43; Till Uglspils Historie, 1843-44; Mindebl. om den nord. Højtid, 1845; Da. Folkekalender, 1844; Gæa, 1845-46; J.F. Schouw: Prøver paa en Jordbeskrivelse, 1851; Edv. Erslev: Den da. Stat, 1855-57; 6 ill. til H.C. Andersens eventyr (først benyttet 1931).
Literature
Jul. Lange i: Fremtidens Nytaarsgave, I, 1866, 24-37, genoptrykt i: Nutidskunst, 1873, 275-90; Berl. Tid. 14.4.1875 (nekr.); 9.2.1917; 16.2.1917; 22.2.1917; 3.4.1917 (Th. Oppermann); 4.4.1917; 9.9.1934; Carl Andersen i: Ill. Tid., 1874-75, 303f; Jul. Lange i: Billedkunst, 1884, 450-58; Sig. Müller: Nyere da. Malerkunst, 1884, 321-28; samme i: Højsk.bl., 1892, 1409-16; Helene Nyblom i: Ord och bild, lV, 1895, 102-06; A. Røder: Landskabsmaleren P.C.S., 1902; Joakim og Niels Skovgaard i: Tilskueren, 1908, 308-24; Carl V. Petersen i: Samme, 1917, I, 280-85; Nic. Lützhøft i: Skønvirke, 1917, 33-46, 49-56; Th. Oppermann i: Højskolebl. 1917, 427-38; Karl Madsen: P.C.S. og hans Sønner, 1918; Joakim Skovgaard i: Kunstmus. Aarsskr., 1920, 2-44; Karl Madsen i: Samme, 45-55; Helene Nyblom: Livsminder fra Danm., 1923, 84, 140-44; Ingeborg Simesen (udg.): N.F.S. Grundtvig og hans nærmeste Slægt, en Brevveksling, 1933; H. Bramsen: Landskabsmaleriet, 1935; samme: Malerier af P.C.S., 1938; Laur. Nielsen: Den da. bog, 1941; H. Rostrup i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, 1945, 36-39; 1965, 42-55; H. Ditzel: Bruunshaabprospekter, 1975 (breve); samme i: MIV, Mus. i Viborg Amt, 5, 1975, 20-49; 6, 1976, 6-17; 7, 1977, 50-71; Nina Damsgaard i: Vejle Amts årb., 1982, 41-46; Thomas Bullinger: Kat. Vandfarvesocietetet, Skovgaard Mus. 1986; samme: Kat. Skovgaard Mus. 1937-1987, 1987; Nina Dahlmann Olsen i: Hrymfaxe, 1987, 4, 35-39; 1988, 4, 9-13; 1990, 2, 31-36; Torsten Gunnarson: Friluftsmåleriet före friluftsmåleriet, Uppsala 1989; Wivian Munk- Jørgensen i: Skalk, 1989, 4, 18-27; Bente Skovgaard i: Vejby-Tibirke Selskabets årb., 1991; samme og Thomas Bullinger: Kat. P.C.S., J.Th. Lundbye, Lorenz Frølich, Skovgaard Mus. 1996. Auktionskataloger: Dødsbo: 16.11.1875; 29.2.1876.
Skovgaard Mus.; Det kgl. Bibl.
|
