Genealogy
Holm-Møller, Olivia, 1875-1970, maler, billedhugger og grafiker. *5.11.1875 i Homå, ?3.11.1970 i Rungsted. Navneskifte fra Møller oktober 1994. Forældre: Lærer Carl Vilhelm August M. og Ane Kirstine Barbara Holm. Ugift.
Biography
Olivia Holm-Møller har arbejdet med både skulptur, maleri, grafik, tegning og akvarel. Omkring århundredeskiftet brød H.-M. med sin baggrund i det grundtvigske fri- og højskolemiljø, da hun søgte ind på Kunstakademiet for at blive billedhugger. Inspirationen til sine første værker fandt hun bl.a. på rejser til London og Italien, hvor hun studerede etruskisk kunst og græske relieffer. Resultatet blev en række relieffer i en ren og klar form. Fra 1908 begyndte hun at arbejde med raderinger og siden med træsnit i en primitiv, ekspressiv stil. Glæden ved farven førte hende dog langsomt over i maleriet. Det maleriske gennembrud kom i 1914 med Niobe, der blev til som reaktion på 1. verdenskrigs udbrud. Med dette billede lagde hun de tidligere, lidt grumsede farver bag sig, for i stedet at benytte klare, stærke farver i et råt, primitivt formsprog. Livet igennem benyttede H.-M. ofte scener fra biblen og mytologien til at kommentere begivenheder i samtiden, hvilket sikkert både hang sammen med hendes højskolebaggrund og hendes kunstneriske rødder i det forrige århundredes symbolistiske kunst, repræsenteret ved kunstnere som J.F. Willumsen og Ejnar Nielsen. Den sidste kendte hun personligt, og en række værker, der kredser om liv og død, står indholdsmæssigt i forbindelse med hans værker. Formelt adskiller de sig dog markant fra hans. 1914-45 boede H.-M. i sin hjemby Homå uden for Grenå, dog afbrudt af længere ophold i København om vinteren. Hun boede i Homå sammen med sine to nevøer, Knud og Karl, og de to små drenge, der leger, er et ofte gentaget motiv, der lige som de mange høstmotiver vidner om hendes tætte forbindelse med de nære omgivelser. I perioden 1934-47 blev et af H.-M.s hovedværker Slægten til. Det består af 10 gigantiske lærreder, der beskriver grundlæggende kræfter i menneskets, især kvindens tilværelse. Ind imellem arbejdet på værket skabte hun en række mere realistisk betonede portrætter af venner og kolleger, samt flere helt abstrakte kompositioner kaldet Kun farve og rytme. Foreningen af det figurative og det abstrakte kom også frem i værket Musikalsk komposition fra 1940, der består af 4 figurative malerier og et stort, abstrakt midterbillede, en hyldest til urlydene og musikken. Et gennemgående tema i 1940rne var musikken og dansen, som kan føre til ekstasen, hvor mennesket smelter sammen med sine omgivelser. Efter 2. verdenskrigs ophør rejste H.-M. ofte sammen med kollegaen Jens Nielsen til fjerne egne af kloden for at finde mennesker og kulturer, der ikke var præget af den vestlige verdens dualistiske indstilling. Mennesker der var tæt på det oprindelige og jorden. I 1950 drog de til Mexico for at studere José Clemente Orozcos stærke, ekspressive kunst, der minder om H.-M.s egen. Begge evnede at blande gammelt og nyt, at gøre de gamle myter levende. H.-M. tegnede, raderede og malede akvareller, når hun rejste. De store kompositioner blev først skabt hjemme på baggrund af erindringerne. H.-M.s malerier er holdt i de store formater, og det havde været oplagt, om hun havde fået tildelt nogle udsmykningsopgaver, men udsmykningen af Kvinderegensen blev den eneste. Hun var altid på kant med det etablerede kunstliv. Livet igennem formåede hun alligevel vedblivende at tro på sin kunst, som er særegen i Danmark ved sin rå og primitive kraft. H.-M. arbejdede med stor konsekvens, aktivt skabende, helt frem til kort før sin død i 1970, 95 år gammel.
Education
Lærer ved grundtvigske fri- og højskoler; dimitt. fra Emilie Mundt og Marie Luplaus Tegnesk.; Kunstakad. Kbh. (Aug. Saabye, Viggo Johansen, Sig. Wandel) 1901-10.
Travels
London 1905; Italien 1906, 1907, 1913, 1921, 1923, 1928; Frankrig, Holland, Belgien 1908; Frankrig 1911, 1937; Norge 1914, 1938; Grækenland, Tyrkiet 1931; Spanien 1936; Algier, Tunis, Marokko 1947-48; Mexico 1950; Egypten, Kenya 1950-51; Indien 1954-55; Schweiz 1958; Grækenland 1958; Kina 1960; Tanganyika 1961-62.
Occupations
Scholarships
Hielmstierne-Rosencrone 1906, 1911-12; Akad. 1908-10, 1913- 14, 1921, 1924, 1930, 1951; Eibeschütz' Pr. 1923, 1931 (uddelt 1932); Tagea Brandt 1940; P.A. Schou 1953; Den frie Udst. Kunstnerlegat 1962.
Exhibitions
Charl. Forår 1908-11, 1918, 1925, 1927-28, 1930-32, 1935-36, 1938; KE 1908-09, 1912, 1916-17, 1927, 1941; Charl. Eft. 1930, 1952, 1960, 1962; Modern Da. Artists, Brighton 1912; Kvindel. Kunstneres retrosp. Udst., Kbh. 1920; Kvindel. Kunstneres Samf. 1930; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Rundskueudst. 1936; Grafiske Kunstneres Samf. 1937; Nord. konstutst., Mässhallen, Göteborg 1939; Da. Kunst, Fyens Forum 1940; Tegneudst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Sommerudst., smst. 1941; Arte nordica contemporanea, Rom 1955; Å-udst. 1956; Da. nutidskonst, Lunds Konsthall 1959; Auroragruppen 1968-71, 1976-77; Da. kunst 1885- 1915, Kunstforen., Kbh. 1976; Da. kunst 1915-1945, smst. 1976; Menneskeopfattelser, Vejle Kunstmus. 1977; Børn og unge i da. kunst, Hjørring Kunstmus. m.fl. 1985-86; Natur under kultur, Aarhus Kunstmus. 1986. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1911 (s.m. Carla Colsmann Mohr, Marie Graae, Bizzie Høyer og Sophie Pedersen), 1933-34, 1952; Den frie Udst. bygn. 1916, 1920, 1924 (s.m. Carla Colsmann Mohr og Sophie Pedersen), 1929, 1937-44 (s.m. Jens Nielsen), 1945 (s.m. samme og Erich Erichsøe), 1948, 1950, 1954 (retrosp.), 1955, 1958, 1963, 1968; Kunstforen., Oslo 1939 (s.m. Jens Nielsen); Fischer og Krarup, Kbh. 1942 (s.m. Axel Salto); Vejle Kunstmus. 1943; Jugelsalen, Århus 1944, 1951, 1953; Århus Kunstforen. 1951; Tokanten, Kbh. 1952; Haagen-Müllers Kunsthdl. 1956, 1964; Vejle Mus. 1960; Anneberg, Nyk. Sj. 1969 (retrosp.); Sophienholm 1978 (retrosp.); Silkeborg Kunstmus. 1985.
Artworks
Malerier: Niobe (1914); Kvinden og dragen (1914); Vejen til faderen (1914, senere ødelagt); Ragnarok (1914, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus., Holstebro); Forår (ca. 1921); Læsende drenge (ca. 1925, Vejle Kunstmus.); Dødsleje (ca. 1929-30, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus.); Høstlandskab med gammel kone (1931, Stat. Mus. for Kunst); Daniels syn I-V (1931-32, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus.); Slægten I-X (1934-47, Askov Højsk. og Dyrholm- Køllegårdssk., Herlev (Slægten III), Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus. (Slægten VI)); Fra Spanien (1936); Farve og rytme (ca. 1937, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus.); Musikalsk komposition I-V (1940, Århus Katedralsk.); Ejnar Nielsen (1941); Jens Nielsen (1942, Stat. Mus. for Kunst); Efterårskov (1946, Ribe Kunstmus.); Pan (1947); Selvportræt (ca. 1947, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus.); Marokko (ca. 1948, smst.); Strudse, Tanganyika (1949, Ribe Kunstmus.); Kamelrytter i Egypten (1949, Stat. Mus. for Kunst); Erindringen om Orozco (1950, smst.); Ved solpyramiden, Mexico (1950, Aarhus Kunstmus.); Ørne i Himalayabjergene (1955, Stat. Mus. for Kunst); Thara Ghandi (1955); Inder ser på solnedgang (1955-56); Kinesisk pagode (1959); Sommerens død (ca. 1964, Jens Nielsen og Olivia Holm- Møller Mus.). Skulpturer: Siddende dame (marmorrelief, 1906, Stat. Mus. for Kunst); De tre generationer (bemalet gipsrelief, 1908, Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus.); Lille liggende dreng (bronze, 1914, Fyns Kunstmus.); Drengehoved (bronze, 1914, Vejle Kunstmus.); Gravmæle (1915, Homå Kgrd.); Mor og barn (sandstensrelief, 1921); Buste af en lille dreng (bronze, 1932, Storstrøms Kunstmus.); Ejnar Nielsen (bronze, Nordjyll. Kunstmus.); repræsenteret med tegn., træsnit, raderinger m.m. i Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus.; Kobberstiksaml.; Vejle Kunstmus.; Storstrøms Kunstmus. Udsmykninger: Relief i Østre Kgrd. Kapel, Vejle (cement, 1904); De kloge jomfruer, over døren til Kvinderegensen, Kbh. (bronze, 1932); 6 landskabsmalerier til festsalen, smst. (1935). Illustrationer: Thora Constantin-Hansen: Rut, 1909; samme og Sigurdur Sigtryggsson: Njals Saga, 1911 (omslag); Thora Constantin-Hansen: Smaatræk fra Ildebranden i Homaa den 17. August 1887, 1930; Lamsepote Grønneberg Franzen: Vores ufrivillige Rejse til en anden Verdensdel, 1945; Profeten Jonas, 1961. Skriftlige arbejder: Det store relief i: Højskolebl., 1929, 24; På Højskole i: Samme, 1930, 1639-42; Elise KonstantinHansen, 1938; Kunst, 5, 1954, 121-26; Raderinger og træsnit, 1961 (Grafisk Orientering).
Literature
B.T. 17.10.1929 (interv.); 22.12.1964 (interv.); Nat.tid. 18.10.1929 (Th. Faaborg); 8.2.1954 (interv.); Berl. Tid. 4.3.1935 (interv.); 13.9.1963 (J. Zibrandtsen); 9.7.1969 (interv.); Luc og Paul Haeserts i: Tilskueren, 1935, 152; Niels Th. Mortensen: O. H.-M., 1940; J. Zibrandtsen i: Helhesten, 1, 1941, 27; Niels Th. Mortensen: O.H.-M., 1942; Pol. 25.4.1945 (W. Schwartz); J. Zibrandtsen: Moderne da. maleri, 1948, 248-50; Berl. Aften 13.6.1948 (interv.); 9.7.1969 (interv.); Dan Sterup- Hansen i: Dialog, 3, 1952, 25-27; Inf. 5.2.1954 (Ejler Bille); 17.12.1955 (interv.); Dag. Nyh. 14.12.1955 (J. Zibrandtsen); Lolland Falster Folketid. 8.3.1958 (interv.); Knud Hansen i: Da. Udsyn, 1, 1958, 1-16; Niels Th. Mortensen: O.H.-M., 1960; Grenå Folketid. 25.8.1961; 1.6.1965 (interv.); Herman Stilling i: Hvedekorn, 1, 1961, 12-27; Kristeligt Dagbl. 7.9.1963 (Erik Clemmensen); 21.6.1969 (interv.); Niels Th. Mortensen: Da. billedkunst, 1964, 222-24; Demokraten 2.6.1965 (interv.); Jyll.p. 31.10.1965 (interv.); Djursland 2.11.1968 (interv.); Henrik Bramsen i: Da. Kunsthist., bd. V, 1975; Knud Hansen i: Humanitet og eksistens, 1976; Annette Stabell og Niels Th. Mortensen i: O.H.-M., Sophienholm 1978; Karen Holst i: Da. Udsyn, 1984, 42-55; Lis Barnekob og Hanne Arnborg i: Årbog for kvindeforskn., 1986, 133-38; Johanne Petrie i: Da. Udsyn, 1986, 268-83; samme i: Grenaa og omegn før og nu, 1989, 45- 53.
Breve (Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus. og Det kgl. Bibl.).
|
