August Saabye

Weilbach information

Genealogy

Saabye, August Vilhelm (Wilhelm), 1823- 1916, billedhugger. *7.7.1823 i Skivholme ved Århus, ?12.11.1916 i Kbh., begr. smst. (Garn.). Forældre: Sognepræst Erhard S. og Susanne Schmidt. ~1° 26.10.1858 i Rom med Anna Pauline Hansen, *14.2.1822 i Da. Vestindien, ?19.3.1867 i Kbh., datter af overretsprokurator, senere ejer af Flynderupgaard ved Tikøb Frederik Ferdinand H. og NN. ~2° 29.9.1869 i Kbh. med Hanne Louise Augusta baronesse Haxthausen, *26.12.1831 smst., ?8.1.1911 smst., datter af kaptajn, senere oberst, kammerherre Maximilian Frederik baron H. og Hanne Bartholine Würtzen.

Biography

August Saabye gjorde den lange vej fra en håndværkeruddannelse gennem alle Kunstakademiets klasser, og kæmpede desuden forgæves 3 gange om Akademiets guldmedalje. H.W. Bissen så dog hans talent og lod ham en årrække arbejde i sit atelier. Derved fik han berøring med traditionen tilbage til Thorvaldsens nyklassicisme, og det 10 år lange ophold i Rom styrkede hans forhold til antikken. Hans statuetter fra den tid er små, gennemarbejdede stykker, hvor den omhyggelige ciselering vidner om kunstnerens håndværksmæssige baggrund. Det var i det udprægede blik for detaljen, S. skilte sig ud fra sine danske forgængere, men tillige i det anekdotisk-idylliske i skildringen. I Rom forsøgte han sig endvidere i det store format med de to betydelige grupper Adam og Eva efter syndefaldet og Psyke, der ved fløjtespil opmuntres af Pan, efter at hun er blevet forladt af Amor. De var desuden givetvis præget af ånden i Jerichaus hovedværker fra tiden i Rom, ikke mindst dennes version af syndefaldsmotivet. Efter hjemkomsten fra Rom kom S. snart til at indtage en fremtrædende stilling blandt 1880ernes generation af naturalister, til dels præget af de friere bevægelsesmotiver i den parisiske salonskulptur, men ikke sjældent med et originalt nationalt særpræg, der måske skyldtes, at udtrykket til stadighed var tempereret netop af en mere klassisk tradition. Typisk i den henseende er David, idet han slynger stenen mod Goliat, en gruppe, der virkede slående på publikum og kritikere i Danmark, da den blev udstillet 1875. Med Susanna for rådet fra 1884 fik han sit endelige gennembrud, der også gav genlyd i udlandet. Her viste han sin fuldkomne beherskelse af formen, og hans udsøgte behandling af marmoret blev toneangivende for de næste årtier. I den naturalistiske stofgengivelse lå faren for en tom udvendighed, som kunne friste mindre ånder, men der er ingen tvivl om, at S. med sin kyndige hånd var en af de første, der op imod århundredskiftet endelig gjorde sig fri af den Thorvaldsenske klassicisme og bragte billedhuggerkunsten ind i en ny fase, der bedre faldt i tråd med tiden, uden at der dog var tale om nogen revolutionerende fornyelse. Alene på grund af sin lange levetid kom S. til at præge billedhuggerkunsten i mange årtier før og efter 1900 med sit mangfoldige talent, ikke mindst gennem de mange mindesmærker og portrætbuster, han fik bestilling på. Hans populæreste værk er uden tvivl statuen af H.C. Andersen i Kongens Have. Den udskrevne konkurrence gik i hårdknude og trak ud i flere år, indtil man til alt held valgte den løsning, der enklest og mest originalt fangede forfatterens naive genialitet.

Education

I lære 5 år hos gørtler Mossin, svend 1844; Kunstakad. Kbh. okt. 1842, til dekorationssk. juni 1846, til modelsk. marts 1849, lille sølvmed. marts 1850, st. sølvmed. dec. 1850, konk. forgæves til guldmed. 1851, 1853, 1855; arb. i H.W. Bissens værksted til 1854.

Travels

Over Paris (verdensudst.) til Rom 1855; oph. i Rom til 1865; Paris 1869-70.

Occupations

Deltog frivilligt som underofficer i krigen 1864; medl. af Akad.rådet 1887-1916; lærer ved Akad. Kunstsk. for Kvinder 1888-1904; medl. af Akad. skoleråd 1889-1911.

Scholarships

Neuhausens Pr. 1849, 1857; Reiersen 1855; støtte fra Indenrigsmin. 1855; Akad. 1858, 1860; Eibeschütz' Pr. 1866, 1872, 1884; Ancker 1869; medl. af Kunstakad. Kbh. 1871; Treschow 1879; titulær prof. 1880; guldmed., Paris 1889, 1900; guldmed. 2. kl., Berlin 1891; med. i München 1891; i Chicago 1893.

Exhibitions

Charl. Forår 1844-47, 1849-52, 1854-55, 1857-59, 1862-63, 1866-73, 1875-77, 1879-89, 1891-94, 1896- 97, 1899-1904, 1906-08, 1910-11, 1915; verdensudst., London 1862, Paris 1878, 1889, 1900, Chicago 1893; Kunstakad., Sth. 1866; Nord. Kunstudst., Kbh. 1872, 1883, 1888; Internat. Kunstausst.,Berlin 1891; München 1891; Nord. Kunst-Ausst., Lübeck 1895; Raadhusudst., Kbh. 1901; Landsudst., Århus 1909; Works by Modern Da. Artists, Brighton 1912; Den baltiske udst., Malmö 1914; Det da. Kunststævne, Forum 1929; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1942; Kunstakad. Jub.udst., Charl.borg 1954; 500 års da. portrætter, Charl.borg 1961; Det kgl. Teaters kunstsaml., Fr.borgmus. 1985.

Artworks

En drevet og forgyldt præsenterbakke (udst. 1844); Et drevet og forgyldt døbefad (udst. 1845); Polyhymnia, kopi efter antik statue (bronze, Neuhausens Pr. 1849); En siddende nøgen fiskerdreng (voksstatuette 1856, Glyptoteket, bronze 1856, Neuhausens Pr., Stat. Mus. for Kunst); Dansende satyr med det lille Bacchusbarn (voksstatuette 1857, Glyptoteket, bronze 1859, Stat. Mus. for Kunst, bemalet gips, Hirschsprung); Silen, ridende på et æsel (voksstatuette 1861, Glyptoteket, bronze 1863, Stat. Mus. for Kunst); Adam og Eva efter syndefaldet (gips, Aarhus Kunstmus., Eibeschütz' Pr. 1866, voksstatuette, Hirschsprung); En dreng med en guldsmed (marmor og bronze 1869, Stat. Mus. for Kunst); Kain (gipsstatue, Aarhus Kunstmus., Eibeschütz' Pr. 1872); David, idet han slynger stenen mod Goliat (gips, udst. 1875, Storstrøms Kunstmus., bronze 1897, Stat. Mus. for Kunst); Susanna for rådet (gipsmodel til statue, udst. 1884, tidl. Nordjyll. Kunstmus., Eibeschütz' Pr., guldmed. Paris 1889, Berlin og München 1891, med. i Chicago 1893, marmor 1884-85, Stat. Mus. for Kunst, farvet voks 1882, Glyptoteket, marmor 1889, smst.); Lady Macbeth går i søvne (1891, marmor 1891-93, Stat. Mus. for Kunst, voks 1893, Hirschsprung); monument over J.A. Worsaae (voksskitse, Hirschsprung); deltog i udf. af Thorvaldsens Johannes-gruppe på Frue K. fronton (1877). Portrætbuster: J.P.E. Hartmann (udst. 1850, ny buste modelleret 1891, marmor 1892, Glyptoteket og Det kgl. Teater); Ernst Meyer (gips, Kunstakad., marmor 1861, Fr.borgmus.); Rudolph Rothe (marmor 1875, Fr.borgmus.); Flora Hellesen, f. Top (marmor 1881, Stat. Mus. for Kunst); Magdalene Thoresen (gips 1892, Trapholt, marmor 1893, Glyptoteket); H. Gram (ca. 1898, marmor Vidensk. Selskab); John S. Hansen (portrætmedaljon, marmor 1898, Kunstakad.); Michael Wiehe (gips 1899, Fr.borgmus., marmor 1900, Det kgl. Teater); Frederik Schwarz (bronzeret gips 1900, Teatermus., marmor, erhv. 1901, Det kgl. Teater); Julie Sødring (bronzeret gips 1901, Teatermus., marmor, Det kgl. Teater); Betty Hennings (marmor 1903, Det kgl. Teater); B.J. Fog (bronze 1903, opst. ved Holmens K.); J.P.E. Hartmann (marmor 1905, Det kgl. Teater); Caspar Paludan-Müller (marmor, Fr.borgmus.); admiral Povl Løvenørn (marmor, smst.). Portrætstatuer: N.A. Abildgaard (gips 1868, Charl.borg); H.C. Andersen (bronze 1877, afsl. 1880, Kongens Have, Kbh., gips Aarhus Kunstmus.); J.P.E. Hartmann (bronze, afsl. 1905, Skt. Annæ Pl., Kbh.); Jul. Thomsen (1897, bronze afsl. 1906, tidl. Polytekn. Læreanst., voksstatuette 1893, Hirschsprung); Petrus (bronze ca. 1889, ved Frederiksk., Kbh.); H.A. Brorson (bronze 1895, opst. 1906 smst. og 1911 ved Ribe Domk., lakeret lerskitse 1893, Hirschsprung); Hans Egede (bronze 1913, ved Frederiksk., Kbh., kopi opst. 1921 på fjeldet ved kirken i Nuuk). Gravmæler: Pauline Saabye (?1867, Garn. Kgrd.); Fr. Paludan-Müller, efter tegn. af Jørgen Roed (?1876, Asminderød Kgrd.); Pastor R. Frimodt (?1879, ved Skt. Johannes K.); Dr. C.L. Boye (?1879, Jelling Kgrd.); Godtfred Rump (bronzerelief på sandstensmindesmærke, Hillerød Kgrd.); Emil Hornemann, til mindesmærke tegn. af L. Frølich (portrætmedaljon, 1899, Ass. Kgrd.); Ludvig Fenger (marmorbasrelief 1906, Vestre Kgrd.).

Literature

Jul. Lange i: Nord. Tidsskr., 1878, 264-66; Nutiden, IV, 1879-80, 265f; Jul. Lange: Billedkunst, 1884, 494-501; Magdalene Thoresen i: Ill. Tid., 1892-93, 302-04; 1902-03, 637f; Tidsskr. for Kunstindustri, 1899, 124; København 13.3.1904; J.E. Hohlenberg i: Ill. Tid., 1912-13, 492; Frits Casse: En gammel Ingeniørs Erindr., 1913, 43f; Berl. Tid. 13.11.1916; Nat.tid. 13.11.1916; 7.7.1923; Pol. 14.11.1916; W. Thulstrup i: Ill. Tid., 23.11.1916, 89f; Viggo Johansen i: Akad. Aarsberetn. 1916- 17, 1917, 13f; Eiler Nystrøm: Kongens Have, 1938, 95f; Sig. Schultz i: Da. i Paris, II, 1938; Svend Larsen i: Anderseniana, 2. rk., I, 1949; Bo Wennberg: French and Scand. Sculpture in the 19th Cent., Sth. 1978, 49, 107, 172; Knud Voss: Da. kunsthist., 4, 1974, 389-96; Ursula Dahlerup: Baronessens erindr., 1989, 258; Erik Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., I, 1990, 71f. Auktionskataloger: 27.2.1917 (dødsbo).

Author: Jens Peter Munk (J.P.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.