Genealogy
Lønborg, Magnus Didrik Harald Hansen, 1868-1942, maler og fotograf. *18.9.1868 i Nakskov, ?23.4.1942 i Odense, begr. på Fr.berg (Solbjerg). Forældre: Litograf, fotograf Christian Adolph Barfod L. og Conradine Hansen. ~9.6.1897 i Sth. med Signe Augusta Kjellberg, *12.10.1871 smst., datter af red. Peter Carlsson K. og Mathilde Frimann.
Biography
Harald Lønborg var først og fremmest fotograf. Han brugte fotografiet som udgangspunkt for tegninger og malerier. Ofte skete dette med direkte afsæt i et fotografi, hvor han gentog kompositionen på papir eller lærred, undertiden med ændring af enkelte detaljer i forhold til det fotografiske oplæg. L. var en gedigen fotograf. Som billedkunstner gjorde han sig bedst i tegning og akvarel, mens oliemalerierne gennemgående er noget ubehjælpsomme. Han lagde sig i mange tilfælde op ad modernisten Oluf Rude og Fynboen Johannes Larsen. L. udviste stor interesse for arkitektur og topografiske emner i såvel sine fotografier som i sin billedkunst.
Education
I fotograflære hos faderen; dimitt. fra Tekn. Sk., Kbh.; Kunstakad. Kbh. 1877-89.
Travels
Sverige 1888, 1897; Tyskland og Belgien 1892; Tyskland og Italien 1903; Italien 1911, 1914, 1920.
Occupations
Bestyrer af Chr. E. Jørgensens fotografiske atelier, Viborg 1889-1903; eget atelier i Odense fra 1903; medlem af best. for Fyns Kunstforen. 1927- 42.
Scholarships
Exhibitions
Charl. Forår 1904-05; KE 1904, 1907; De afviste, 1905. Separatudstillinger: 1915 (s.m. Chr. Kongstad Petersen); 1926; Hallands Mus., Halmstad 1943.
Artworks
I skumringen (akvarel, udst. 1904); En reberbane (akvarel, udst. 1905); Et kobbersmedeværksted (akvarel, udst. 1905); En gammel mand (akvarel, udst. 1905); Bag Munkemøllestræde, de Eilskowske boliger (1917, Fyns Kunstmus. indtil 1968, derefter Møntergården, Odense); Overgade 41. Gårdinteriør (ca. 1920, smst.); Markeder og torvehandel (tegn., 1917, smst.); Dame ved flygel (akvarel, 1933, Fyns Kunstmus.); Fra Venedig (akvarel, u.å., Hallands Mus., Halmstad); desuden talrige uregistrerede fotografier og negativer (Møntergården, Odense). Publikationer: Gamle Odense, 10 tegningsblade, efter 1917.
Literature
Bjørn Ochsner: Fotografer i Danmark, 1986, 315.
|