Edvard Weie

Weilbach information

Genealogy

Weie, Viggo Thorvald Edvard, 1879-1943, maler. *18.11.1879 i Kbh., ?9.4.1943 på Fr.berg, begr. i Kbh. Forældre: Skibsbygger Martin W. og Victoria Emilie Petersen. ~19.11.1930 i Kbh. med maleren Agnes Louise Agnete Jensen, *7.4.1878 i Kbh., ?18.5.1964 smst., datter af partikulier Alfred Marius J. og Louisa Emilie Antonette Forsberg.

Biography

Edvard Weie voksede op på Christianshavn i et hjem præget af fattigdom, og hans vej til kunsten var ikke let. Efter at have uddannet sig til malersvend søgte han flere gange forgæves om optagelse på Akademiet, og først i 1905, da han var 25 år gammel, fandt han frem til Kristian Zahrtmanns skole. Her kom han ind i kredsen af vordende modernister, heriblandt Harald Giersing, Sigurd Swane og Gustaf Wolmar, som han 1910 præsenterede sig sammen med på udstillingen Ung dansk Kunst, der indvarslede modernismen i dansk sammenhæng. Elevforholdet til Zahrtmann sluttede i 1907, da W. var blandt de udvalgte elever, der ledsagede læreren til Italien, men vendte hjem i utide på grund af gemytternes uoverensstemmelse. W.s tidligste billeder var interiører og bymotiver fra Christianshavn i en afdæmpet, gråstemt naturalisme, men under opholdet i Italien klarede farven op, som det ses i Fra Amalfi (1907). Hans arbejder fra de følgende år er kendetegnet af en stadig friere penselskrift og tiltagende farvepragt og lysfylde, f.eks. Mindet, Christiansø (1912), og det blev snart klart, at W. var en af generationens største koloristiske begavelser. Lige som Karl Isakson og flere andre af tidens unge kunstnere tilbragte W. gerne somrene på Christiansø, tiltrukket dels af det stærke lys og øens næsten sydlandske farver, dels af samværet med jævnaldrende, der var engageret i kunst og teori, ikke mindst farveteori. Af stor betydning for W. var mindeudstillingen efter Isaksons død 1922. De to kunstneres udforskning af farvens klang var beslægtet, og W. så det som sin opgave at fortsætte arbejdet med farvetonerne der, hvor Isakson havde sluppet, og nå endnu dybere i forståelsen af deres udtryksmæssige potentiale. I de følgende år malede han en lang række opstillinger, heraf adskillige bygget op omkring sammenstillingen af et par stærkt orange appelsiner og en ultramarinblå krukke. Som Isakson lagde W. stor vægt på arbejdet med kontrastvirkningen, som han sammenlignede med det kontrapunktiske i musikken, men de to kunstneres farvesprog er i øvrigt vidt forskelligt. Hvor helhedstonen hos Isakson ofte er mild og sydlandsk, er den hos Weie både køligere og mere dramatisk. Sideløbende med opstillinger og landskaber var W. allerede i årene før 1. verdenskrig begyndt at arbejde med frie, fantasibårne figurkompositioner med mytologisk eller litterært udgangspunkt, og disse billeder betragtede han selv som sine vigtigste. Heri søgte han at forene klassiske temaer og en visionær, romantisk form med den moderne malerkunsts landvindinger med hensyn til rendyrkning af farven. Ønsket om at skabe en stor figurkunst på fuldt moderne grundlag blev en livslang drivkraft. Han malede version efter version over en håndfuld udvalgte temaer, men på grund af en meget veludviklet selvkritik levede de sjældent op til de forestillinger, der svævede for hans indre blik, hvorfor mange endte i kakkelovnen. W.s form ændrede sig markant med årene. De tidlige arbejder er detaljerige og stofmættede, de mange versioner af Romantisk fantasi fra begyndelsen af 1920rne bygget op af store, fyldige farvemasser, der glider sammen i en gennemgående mild helhed, mens sene arbejder som Faun og nymfe (1941) er sat op med få, brede strøg og en akvarelagtig, næsten tyngdefri farve. W. tilsluttede sig nødigt en bevægelse, og han isolerede sig stadig mere fra sine jævnaldrende ved den skånselsløse kritik, han fremførte i aviser og blade. Han betragtede hovedparten af samtidens danske kunst som værende i dyb krise og blottet for værdier, der gik ud over det rent artistiske. Selv insisterede han på, at det centrale i kunsten skulle være et menneskeligt moment, og han mente, at kunsten skulle forny sig gennem såvel et fordybet naturstudium som gennem arbejdet med farvernes musikalske potentiale. I den tyske romantiske musik så han den bedste inspiration til en fuldstændige omformning af kunstens værdigrundlag. Han drømte om en åndeliggørelse, der skulle overvinde både naturalismens og æsteticismens begrænsninger. I sine sidste år udstillede W. kun sjældent, men han arbejdede intenst med et større skrift, hvori han sammenfattede sit kunstsyn, og som udkom posthumt under titlen Poesi og Kultur.

Education

I malerlære 1893; tekn. sk. (aftensk.) 1893-99; Kunstnernes Studiesk. (Kr. Zahrtmann) 1905- 07.

Travels

Italien (Amalfi, Rom, Civita d'Antino s.m. Kr. Zahrtmann) april-aug. 1907; Paris 1911-12, 1933; Italien (Firenze, Assisi, Rom) og Paris 1923-24; Sydfrankrig forår 1935, forår 1939.

Occupations

Scholarships

Bielke 1909-10; Akad. 1911-12, 1914, 1917, 1919; Oluf Hartmann 1918; Zahrtmann 1920, 1923; Benny Claudi-Pedersen 1921; J.R. Lund 1923, 1926; Eckersberg Med. 1925; Foltmar 1927; Zach. Jacobsen 1928; P.A. Schou 1930; Ancker 1931.

Exhibitions

Charl. Forår 1904, 1908-09; KE 1904-05, 1907-09, 1941; Civita d'Antino Udst., Kunstforen., Kbh. 1908; De Tretten 1909; Ung da. Kunst 1910; Exhib. of Contemp. Scand. Art, N.Y. 1912; Den frie Udst. 1912, 1915, 1917-18, 1925; 6 Malere, Kunstforen., Kbh. 1913; Glaspalast, München 1913; Moderne da. Malerkunst, Charl.borg 1925; Zahrtmann og hans Elever, Fr.berg Ovenlyssal 1926; Rundskueudst. 1936; Mit bedste Kunstværk, Stat. Mus. for Kunst 1941; Den fynske Forårsudst., Odense 1943; Da. Art Treasures, Victoria and Albert Mus., London 1948; bien., Venezia 1950; Nord. Udst., Pal. delle Espo., Rom 1955; Da. udst., Beograd 1961; Med Dannebrogen i topp, Liljevalchs, Sth. 1961; Da. kunst 1885-1915, Kunstforen., Kbh. 1976; Da. kunst 1915-1945, smst. 1976; Carl Gruvemans kunstsaml., Anneberg 1978; Erling Koefoeds saml., Nikolaj, Kbh. 1980; De danske, Liljevalchs, Sth. 1985; Civita d'Antino, Kunstforen., Kbh. 1985. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1915, 1923, 1962; Chr. Larsen, Kbh. 1921, 1926, 1934, 1938, 1952; Kunsthallen, Kbh. 1930; Stat. Mus. for Kunst 1946 (mindeudst.); Kungl. akad. för de fria konsterna, Sth. 1947; Kobberstiksaml. 1982; Prins Eugens Waldemarsudde, Sth. 1983-84; Stat. Mus. for Kunst og Aarhus Kunstmus. 1987; Bornholms Kunstmus. 1989 (s.m. Per Kirkeby); Mus. for Religiøs Kunst, Lemvig 1996-97; Herning Kunstmus. 1996-97 (s.m. Karl Isakson og Rich. Mortensen).

Artworks

Landskab (1894, Stat. Mus. for Kunst); Interiør, ung læsende kvinde (1899, Randers Kunstmus.); Den gamle Knippelsbro (o. 1900, Kbh. Bymus.); Slotsholmen. Parti fra Holmens Kirke set fra Brogade (1905, smst.); Interiør med kunstnerens søster syende i lampelys (o. 1906); Fra Amalfi (1907, Stat. Mus. for Kunst); Uden for byporten, Civita d'Antino (1907); Selvportræt (o. 1907-08, Stat. Mus. for Kunst); Kunstnerens moder (1908, smst.); Nøgen yngling under et træ (1908, Bornholms Kunstmus.); Dansende figurer (o. 1908, smst.); Livsglæden, tre dansende figurer (1908-11, Nordjyll. Kunstmus.); Dreng læser lektier (1909, smst.); Aladdin i den vidunderlige hule (1909); Portræt af Harald Giersing (o. 1909, Sønderjyll. Kunstmus.); Udsigt over Wilders Plads på Christianshavn, aften (o. 1910, Stat. Mus. for Kunst); Fra Det kongelige Teaters malersal, paletten vaskes (1910); Interiør med kunstnerens søster (1910, Fyns Kunstmus.); Blomstertorvet, Højbro Plads (1911); Fra Quai de la Tournelle, Paris (1912); Mindet, Christiansø (1912, Stat. Mus. for Kunst); Solblink på havet, Christiansø (1913, Aarhus Kunstmus.); To genier, Dagen og Natten (1914-15, skitse i Ribe Kunstmus.); Atelierinteriør (1917, Vejle Kunstmus.); Poseidon farer over havet omgivet af nereider og tritoner (1917, Stat. Mus. for Kunst, studier Vestsjæll. Kunstmus., Fyns Kunstmus., Aarhus Kunstmus.); Dame med parasol, Christiansø (1917, Glyptoteket); Atelierinteriør (o. 1917, Vejle Kunstmus.); Postbåden kommer, Christiansø (1920, Stat. Mus. for Kunst); Romantisk fantasi (1920-22, 2 versioner Stat. Mus. for Kunst, studier smst. og Bornholms Kunstmus.); Opstilling med kurv (1920-22, Glyptoteket); Opstilling med appelsiner (1922, Stat. Mus. for Kunst); To genier, farveskitse (1922, smst.); Drengeportræt, Jens Thorup (o. 1922, Fyns Kunstmus.); Opstilling med blomsterkurv og appelsiner (1923, Stat. Mus. for Kunst); Stående model (1923, smst.); Mars og Venus (o. 1923, Nordjyll. Kunstmus.); Motiv fra Langelinie (1923, Esbjerg Kunstmus.); Dante og Vergil. Efter Delacroix (o. 1924, Moderna Mus., Sth., versioner o. 1925 Nasjonalgal., Oslo og Stat. Mus. for Kunst); Opstilling med potteplante og appelsiner (o. 1925-29, Aarhus Kunstmus.); Vej gennem skov (1932, Stat. Mus. for Kunst og Aarhus Kunstmus.); Opstilling (1935, Fyns Kunstmus.); Opstilling med frugter og græskar (1935, Nordjyll. Kunstmus.); Fra Cannes, landskab med palmer (1939); Faun og nymfe (1940-41, Stat. Mus. for Kunst); tegn. og akv. i Kobberstiksaml. Skriftlige arbejder: Samleren, 1924, 141; 1925, 5f; 1925, 22-24; 1926, 11; 1927, 47; 1927, 54, 63f; Pol. 19.9.1926; Ekstrabl. 25.1.1929; 1.3.1929; 11.12.1929; 2.5.1930; Poesi og Kultur, 1951 (efterladt manus., udg. af Agnes W.).

Literature

Klingen, nov. 1917 (S. Danneskjold- Samsøe); Otto Gelsted: Ekspressionisme, 1919, 52; F. Hendriksen (udg.): Kr. Zahrtmann. En Mindebog, 1919; Carl V. Petersen: Samtida konst i Danm., 1929, 26, 130-32; L. Swane: E.W. (Vor Tids Kunst, 11), 1932; Sig. Schultz i: Da. i Paris, II, 1938; Sig. Swane: Kr. Kongsbøll, 1939, 41f; Ord och bild, 1943, 305-11 (Leo Swane); Konstvärlden, 1943, 341- 48 (J. og O. Hullgren); Samleren, 1943, 52 (B. Engelstoft); Aarstiderne, 1, 1943, 2-4 (Har. Leth); 3-4, 1946, 57-62 (N. Thorup); G. Wolmar i: Kat., Den frie Udst. 1944, 10-14; G. Engwall: Karl Isakson, 1944; E. Fonnesbech-Sandberg: Dem jeg mødte, 1945, 35-38; Leo Swane i: Kat., E.W., Stat. Mus. for Kunst, 1946; Paletten, 4, 1946 (J. Zibrandtsen); 4, 1976 (Poul Vad); Konstrevy, 1947, 86-94 (E. Blomberg og E. Wallenquist); 1949, 232; Hist. Medd. om Kbh., 4.rk. I, 1947- 49, 40, 47f (A.J. Prior); S. Danneskjold-Samsøe: I Kunstens Tjeneste, 1953, 121-80; Kunst, 2, 1953, 36-39 (K. Svarre); 9, 1957, 238f (J. Glob); Anton Hansen: Ung kunstner, 1954, 11-14; Leo Swane: Ved mit Vinduesspejl, 1955, 23-29; J. Rubow: Fra Cézanne til Søndergaard, 1956, 22-26; Kunst og Kultur, 1961, 197-214 (Tor Refsum); J. Zibrandtsen: Moderne da. Mal., 1967, 109-25, 301; H.P. Rohde: Maleren Aage Roose fortæller, 1968, 44-48; L. Krogh i: Bornholmske Saml., 1969, 105-54; E. Mentze: Bornholmer Malerne, 1971; Hrymfaxe, juni 1975 (S. Elgaard); okt. 1978 (F. Lorentzen); marts 1987 (E. Klange); juli 1987 (J. Houborg); marts 1988 (S. Elbak); E. Poulsen m.fl. i: Nordjyll. Kunstmus. Inf.avis, 89, 1979; samme i: Kat., Akvareller og tegn. af E.W., Kobberstiksaml. 1982 (bibliogr.); Bo Lindwall i: Kat., E.W., Prins Eugens Waldemarsudde, Sth. 1983-84; H. Ernst: Bornholmermalere og malere på Bornholm, 1984; M. Werenskiold: The Concept of Expressionism, Oslo 1984; Cras, XLIV, 1985, 30-32 (E. Klange); XLIX, 1987, 81-85 (samme); L. Gottlieb, B. Skovgaard m.fl. i: Kat., E.W., Stat. Mus. for Kunst, 1987; Per Kirkeby: E.W., 1988; L. Kærulf Møller i: Kat., Byzantinske billeder, Bornholms Kunstmus. 1989; E.J. Bencard m.fl. (red.): Kunstværkets krav, 1990, 228-39; L. Gottlieb (red.): Grønningen, de tidlige år, Glyptoteket 1990; E. Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., 1990; B. Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991; T. Thuesen i: Kat., Formen og farven, Herning Kunstmus. 1996. Avisartikler: Pol. 7.4.1915 (E. Goldschmidt); 15.10.1923 (L. Swane); 13.4.1943 (K. Pontoppidan); 19.4.1943 (Kai Grunth); 1.9.1946 (samme); 30.9.1946 (W. Schwartz); 2.11.1982 (P. Lübecker); 1.4.1987 (Øystein Hjort); Berl. Tid. 24.10.1923 (Th. Oppermann); 12.4.1943; 13.4.1943 (Kai Flor); 2.3.1944; 4.11.1982 (G. Jespersen); 29.3.1987 (P.M. Hornung); 17.10.1987 (Poul Vad); Berl. Aften 12.9.1946 (L. Rostrup Bøyesen); Hjemmets Søndag 18.8.1940 (Axel Salto); Ekstrabl. 12.4.1943; 16.9.1946 (Har. Leth); Nat.tid. 13.4.1943 (J. Zibrandtsen); 1.9.1946 (samme); Aarhuus Stiftstid. 2.5.1943 (Jacob Paludan); Soc.Dem. 31.8.1946; Kristeligt Dagbl. 17.9.1946 (Andr. Friis); 10.3.1962 (E. Clemmesen); 23.11.1979 (J.O. Hansen); 28.3.1987 (P.E. Tøjner); Aktuelt 7.3.1962 (Pr. Wilmann); Inf. 31.3.1987 (Bent Irve); Land og Folk 31.3.1987 (H. Abildgaard); Weekendavisen 24.4.1987 (J. Wamberg); 27.10.1989 (P.E. Tøjner). Breve (Det kgl. Bibl.; Stat. Mus. for Kunst; Hirschsprung; Glyptoteket).

Author: Hanne Abildgaard (H.A.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.