Genealogy
Nielsen, Christian Frühstück, 1878-1956, arkitekt. *7.8.1878 i Århus, ?3.1.1956 smst. Forældre: Murersv., senere murerm. Christian Julius N. og Jakobine Bach. ~17.5.1919 i Kbh. med Karen Elisabeth Hansen, *21.12.1885 smst., datter af malerm. Laurits H. og Emilie Rasmussen.
Biography
Christian F. Nielsen satte sit præg på bygningsbilledet i barndomsbyen Nykøbing Mors, hvor han bl.a. byggede apoteket, kapellet samt administrationsbygningen til det lokale jernstøberi. Hans virke hos Vilh. Dahlerup og Martin Borch synes ikke at have sat sig tydelige spor i eksempelvis jernstøberiets administrationsbygning, der har flere nybarokke træk, især med inspiration fra Ulrik Plesners huse. Det samme gør sig gældende med flere af N.s etageejendomme i Århus, eksempelvis Skolegade 30 fra 1911 og Borgporten fra 1915. I senere arbejder som Christian X og Dronning Alexandrines Stiftelse og villaen Paludan Müllersvej 10, begge i Århus, arbejdede N. med træk fra nyklassicismen. Ud over de mere end 100 huse i Århus, som stammer fra N.s tegnebord, prægede han også byen via sine mange tillidshverv og ikke mindst gennem deltagelse i den offentlige debat, hvor han f.eks. fremsatte en idé om, at det gamle Århus burde jævnes med jorden, for at der kunne skabes en behørig forbindelse fra Frederiks Allé til Randers Landevej. Denne tanke blev heldigvis ikke realiseret. Det gjorde derimod ideen om en mindepark for de danskere, der faldt i 1. verdenskrig. Her må N. også tillægges æren for placeringen ved Marselisborg Slot. Han gled imidlertid så meget ud af billedet ved det videre arbejde med Mindeparken, at han slet ikke blev takket ved indvielsen. Det blev der, lidt sent, rådet bod på i nekrologerne i 1956.
Education
Præliminæreksamen 1894; Tekn. Sk. 1898; Kunstakad. Kbh. feb. 1900, afg. maj 1907. Ansættelser: Hos Vilh. Dahlerup; stadsbygm. Axel Møller; Martin Borch; Carøe, London.
Travels
Tyskland, Italien, Frankrig, England.
Occupations
Egen tegnestue i Århus fra 1908; s.m. N. Bygum Clausen fra 1945.
Fmd. for Foren. af Byggeinteresserede 1921-46; medl. af Tilsynsrådet for Jydske Hypotekforen.; medl. af Bygningskomm. i Århus; af best. for Akad. Ark.foren. i 2 perioder.
Scholarships
Exhibitions
Artworks
En række villaer i Århusområdet: Marselisv. 19 (1909); Strandvænget 2 (1915); Silkeborgvej 30 (1923); Paludan Müllersv. 10 (1931) og Johan Langesv. 7 (1938). Beboelsesejendomme smst.: Pontoppidansg. 16 (1909); Skoleg. 30 (1911); Skolebakken 5 (1913); Nørreg. 53-55 (1913); Borgporten (1915); Borgg. 10-12- 14 (1933). Fabriksbygninger: F.eks. chokoladefabrikken Elvirasminde, Klosterg. 32, Århus (1912, om- og tilbygn. 1919, 1920, 1922 og 1929); for De forenede Jernstøberier, Knudrisg. 7, smst. (1916); adm.- og fabriksbygn. for N.A. Christensen & Co., Nyk. Mors (1913, udv. 1944). Andre bygninger: Apotek i Vils (1904); realsk., Hadsten (1915); apotek, Stoholm (1915); præstebolig, Mørke (1922); samme, Lading (1925); kgrd.kapel, Nyk. Mors (1925); udv. af Morsø Bank (1925, nedr. o. 1968); Chr. X og Dronn. Alexandrines Stift., Åboulev. 1, Århus (1926); apotek, Nyk. Mors (1925); Brabrand Alderdomshjem (1939); vuggestue, Charlottehøj, Århus (1948, s.m. N. Bygum Clausen). Projekter: Mindepark i Århus for da. i udlandet (1923). En oversigt over C.F.N.s værker i Århus fra 1909 til 1952 findes på Ark.skolen og Erhvervsarkivet i Århus.
Literature
Morsø Folkebl. 9.3.1925 (Skt. Clemens Apotek, Nyk. M.); 5.10.1928 (kapellet i Nyk. M.); 25.1.1929 (Morsø Bank); 3.1.1956 (nekr.); Arch. M. 1927, 256f (alderdomshjem, Århus); Arch. U. 1928, 244 (kgrd.kapel, Morsø Bank); Ark. M. 1948, 139 (vuggestue); Ark. U. 1956, 149 (nekr.); Aarhuus Stiftstid. 4.8.1938 (interv.); 4.1.1956 (nekr.); ByggeForum 1941, 27 (boligbyg., Århus); 1948, 39 (Møllevangen); 1951, 129 (vuggestue); L. Johannesen og Joh. Richter: Ark.tur i Aarhus. 1970, 32f.
|