J.F. Willumsen

Weilbach information

Genealogy

Willumsen, Jens Ferdinand, 1863-1958, maler, grafiker, fotograf, keramiker, billedhugger og arkitekt. *7.9.1863 i Kbh., ?4.4.1958 i Cannes, Frankrig, begr. i parken ved Willumsens Mus., Fr.sund. Forældre: Værtshusholder, senere herreekviperingshdl. Hans W. og Ane Kirstine Jensen. ~1° 7.3.1890 i Kbh. med billedh. Juliette Alma Nikoline Meyer (se Willumsen, Juliette), *20.4.1863 i Kbh., ?27.9.1949 på Fr.berg, datter af kgl. agent, brændevinsbrænder Christen Hansen M. og Olga Julie Augusta Klamke. Ægteskabet opl. 1902. ~2° 1.1.1903 i Kbh. med billedh. Edith Wilhelmine Wessel (se Willumsen, Edith), *1.1.1875 i Ålborg, ?1.11.1963 i Kbh., datter af købmand, senere Østrig-ungarsk konsul Herman Ferdinand W. og Caroline Mathilde Sødring. Samliv fra 1930 med danseren, maleren Michelle Bourret, *17.11.1900 i Lyon, ?14.2.1989 i Grasse, datter af fabrikant Paul B. og Jeanne Roguet.

Biography

J.F. Willumsen arbejdede både som maler, grafiker, fotograf, keramiker, billedhugger og arkitekt, og inden for alle disse områder har han skabt bemærkelsesværdige arbejder. Da hans aktive kunstnerliv strakte sig over mere end 70 år, efterlod han sig en særdeles omfattende produktion. Efter studier i København var W. bosat i Paris fra 1890 til 1894, mens han i de følgende år arbejdede i København. Igennem 1890erne orienterede han sig bredt i ældre og nyere kunst, og i sine egne meget varierede arbejder lagde han grunden til både ideerne og udformningen af sin senere produktion. I Paris blev W. fortrolig med symbolismen, men i de følgende årtier ændredes hans stil i mere ekspressiv retning, mens det symbolske indhold fortsat var centralt. Under et ophold i Pont-Aven i 1890 malede W. tre billeder med Bretagnekoner, og på en rejse i Norge i 1892 begyndte han på maleriet Jotunheim, som næste år blev udvidet med top- og siderelieffer og en formmæssig symbolsk ramme. Bevægelsesmotivet i Bretagnekonerne, fascinationen af bjergene og billedrammens særlige udformning udgør elementer, som hyppigt optræder i W.s produktion. I 1891 raderede han sin gravide kone i Frugtbarhed, som blev ledsaget af et fransk digt, der beskrev vanskeligheden ved at tilegne sig kunst. Raderingen fremkaldte forargelse, da den blev udstillet på Den frie Udstilling, som W. havde været medstifter af. Den voldsomme reaktion fik ham til at standse sin grafiske virksomhed og først genoptage den i 1917 for at skildre 1. verdenskrigs gru og rædsler. Senere brugte han flere gange offentlig kritik som begrundelse for et valg eller som dynamik i sin skabende proces, også når han rent faktisk ikke havde været udsat for en negativ bedømmelse. Forklarende tekster benyttede han til flere af de værker, som blev sendt til Den frie Udstilling, og tilsvarende sindrige og opbyggelige overvejelser lå til grund for Det store Relief, som han arbejdede på i 1890erne og 1920rne. I relieffet ville W. give sine ideer form og vise, hvilken søgen og tvivl man må gå igennem for at blive et menneske med klare tanker. Relieffet, der blev påbegyndt i Paris i 1893, var tænkt udført i keramik, indlagt med træ, bronze, marmor, perlemor, m.m. Det var, sammen med Jotunheim, W.s første monumentale værk, som blev fulgt af andre. I 1891 skabte W. som det første i sin keramiske produktion den spektakulære Familievase. Hans forsøg, eksperimenter og egne brændinger førte til andre vaser, undertiden med et kompliceret symbolsk indhold, dyrefigurer, enkeltdele til Det store Relief, samt Pottemagervasen i 1900. Med denne og forældrenes gravmonument sluttede W. sin keramiske produktion. Efter et besøg i Chicago i 1893 begyndte han at fotografere sine omgivelser, sine atelierer, sin familie og sig selv, ofte i et iscenesat arrangement. Flere af fotografierne blev inddraget i hans arbejdsproces, hvor de dannede forlæg for malerier, skulpturer og keramiske værker. I det meste af W.s produktion er det karakteristisk, at der i hans arbejdsmetode indgår mange forsøg og undersøgelser af både teknisk og indholdsmæssig karakter, før han når til det færdige værk. Da W. vendte tilbage til København, tegnede han i 1895 sit eget hus i Hell. og var senere arkitekt for Den frie Udstillings bygning samt endnu en villa til sig selv. Særlig den seneste villa har et varieret skulpturelt udtryk med mange specielle detaljer. Han var ikke arkitekt for flere bygninger, men gav udkast til et museum for sine egne værker og samling. Som følge af et mindre vellykket ophold i USA omkring århundredskiftet vendte W. sig til naturen og dens forhold til mennesket. I bjergbilleder fra Alperne skildrer han den dramatiske natur. I En bjergbestigerske (1904) ses en fri kvinde, der henter kraft i naturen, mens kvinden i Efter stormen (1905) bliver knust af elementerne. De badende børn i Sol og ungdom. Børn på stranden (1910) boltrer sig ligesom havets bølger. I disse år skabte W. desuden monumentet for Viggo Hørup, og med den dynamiske figur på den trekantede talerstol er det snarere et symbol på Hørups gerning end et vellignende portræt. I det næste tiår blev W.s malerier mere ekspressive i både koloritten og udtrykket. Rejserne og det faste ophold i Sydfrankrig fik indflydelse på farvernes styrke, som også karakteriserede det symbolske indhold. I Sophus Claussen læser sit digt Imperia for Helge Rode og Willumsen (1915) og Aftensuppen (1918) fortæller de grønne og orange farver om dramaet i oplæsningen og den skarpe gule om atmosfæren i hjemmet. På sin 60-års dag i 1923 fik W. den ønskede bestilling på Det store Relief. Det blev udført i flerfarvet marmor på grundlag af de skitser, der var udført i 1890erne, og det omhandler tilværelsens modsætninger mellem blandt andet det mandlige og kvindelige. W. gik et skridt videre i sin farvebehandling i 1930rne. I Venezia malede han en række nærmest fluorescerende billeder, hvor byen ses i forskellige belysninger og stemninger. Et andet foretrukket tema i disse år er dansebillederne med W.s samleverske Michelle Bourret, hvor han også skabte iscenesættelsen. Sit maleriske testamente satte han i Trilogien Tizian døende (1935-38) med skildringen af hans egen maleriske og fysiske død og genopstandelse. Særligt i værkerne fra disse år fastholder W. tidligere temaer med bevægelsesmotivet, bemalede rammer og et symbolsk indhold. I 1940rne og 1950erne malede han stadig selvportrætter, gadebilleder fra Syden og arbejdede på Kristusfiguren til en kirke i Normandiet. I W.s tidlige værker kan ses en vis påvirkning fra Paul Gauguin, Ferdinand Hodler og Felix Vallotton og senere fra El Greco. Selv om W. i begyndelsen af 1890erne markerede sig på udstillinger i Paris og omkring århundredskiftet i Tyskland, lykkedes det ham ikke at placere sig internationalt. Samtidig med sit eget brændende, kunstneriske engagement samlede han lidenskabeligt på ældre, udenlandsk kunst. Allerede fra 1930rne arbejdede han på at skabe et museum i Danmark for sine egne værker og for sin "Gamle Samling". Først i 1957, året før hans død, lykkedes det at etablere et museum i Frederikssund for begge samlinger. Bygningen blev opført af Tyge Hvass, som indarbejdede Det store Relief i arkitekturen.

Education

Kunstakad. Kbh. 1881-85, ingen afg.; husbygnings-eksaminand fra Tekn. Sk. aug. 1882; Kunstnernes Studiesk. (P.S. Krøyer og Laurits Tuxen).

Travels

Paris 1888-89; Spanien 1889, 1911, 1912, 1915; Norge 1892, 1906; USA 1893, 1900-01; Alperne 1901, 1902, 1911, 1914, 1920, 1938; Pyrenæerne 1902; Italien 1902, 1904, 1910, 1914, 1920rne,1930rne, 1950; Tunis, Grækenland 1913-14; bosat i Paris 1890-94, 1903-05; i Nice 1916-42; i Cannes 1942-54; i Le Cannet 1954- 58.

Occupations

Kunstn. leder af Bing & Grøndahl okt. 1897-beg. af 1900.

Scholarships

Akad. 1887, 1910; Mention honorable, Paris 1889; medl. af plenarforsaml., Kunstakad. Kbh. 1918; æresmedl. af Grafisk Kunstnersamf. 1929; Niels Larsen Stevns 1942; Thorvaldsens Med. 1947; Prins Eugen Med. 1947; æresborger i Fr.sund 1955.

Exhibitions

Charl. Forår 1884-89; verdensudst., Paris 1889; Salonen, Paris 1889; Société nat. des Beaux-Arts, Champ de Mars, Paris 1890, 1893, 1903-04; Salon des Independants, Paris 1891-93; Den frie Udst. 1891-92, 1894-98, 1900, 1902-05, 1908, 1910- 16, 1918, 1920, 1922, 1930, 1935-37, 1939, 1941, 1947, 1949-50, 1952-53, 1959 (mindeudst.); The Glasgow School Artists of Denm., Chicago 1895; Konst- och Industriutst., Sth. 1897; verdensudst., Paris 1900; Landsudst., Århus 1909; Glaspalast, München 1909, 1913; Dä. Ausst., Berlin 1910-11; verdensudst., Rom 1911; Modern Da. Artists, Brighton 1912; Contemp. Scand. Art, N.Y. m.fl. 1912-13; Nyere da. Kunst, Sth. 1918-19; Nord. Kunst, Göteborg 1923; Nord. grafik, Sth. m.fl. 1924-25; verdensudst., Paris 1925; Da. nat. Exhib., Brooklyn 1927; Da. Målarkonst, Helsingfors 1928; L'art danois, Paris 1928; Nord. Kunst, Kiel 1929; Da. Kunststævne, Forum 1929; Da. Kunstudst., Oslo 1931; Interskand. grafisk konst, Sth. og Helsingfors 1931, Kbh. 1937; bien., Venezia 1932, 1936, 1938; Nord. Grafik Union, London 1938, Helsingfors 1939; Da. Kunstudst., Oslo 1946; Da. Art Treasures, London 1948; Nord. Kunstforbund, Reykjavík 1948, Helsingfors 1950; Da. dek. kunst, Sth. 1950; Expo. des artistes Da. en France, Salle Volney, Paris 1951; Les sources du XXe siécle, Mus. Nat. d'Art Moderne, Paris 1960; Enten Eller, Sophienholm 1980; The mystic North, Toronto m.fl. 1984; Dreams of a Summer Night, Hayward Gal., London 1986; Himmelgåden, Den frie Udst. bygn. 1988; endv. talrige udst. på Willumsens Mus. Separatudstillinger: Kleis' Kunsthdl., Kbh. 1889; Abel, Kristiania 1892; Blomqvist, smst. 1896; Salon Schulte, Berlin 1906; Göteborg Konstforen. 1906; Kunstforen., Kbh. 1906, 1950, 1992; Konstnärshuset, Sth. 1907; Atelieret, Strandagerv., Hell. 1910, 1913; Arnbaks Kunsthdl., Kbh. 1917; Da. Kunsthdl., Kbh. 1919; Kunstnerforb., Kristiania 1923; Den frie Udst. bygn. 1923, 1934, 1947; Gal. Armand Mouant, Paris 1930; Bernheim-Jeune, Paris 1931; Kunstnernes Hus, Oslo 1934; Nat.mus., Sth. 1934; Nasjonalgal., Oslo 1947; Kunstnerforb., Oslo 1958, 1963; Skånska Konstmus., Lund Univ. 1953; Willumsens Mus. 1965, 1976, 1986, 1990, 1992, 1996, 1997; Thielska Gal., Sth. 1969.

Artworks

Maleri: Slagterbutik ved Nikolaj tårn (1886, Davids Saml., dep. Hirschsprung); Kongesønnens bryllup (1888/1949, Willumsens Mus.); Fransk vaskeri (1889, Göteborgs Konstmus.); Gade i Alora, gående nedad (1889, Davids Saml., dep. Hirschsprung); Billede af livet på Paris' kajer (1890, Willumsens Mus.); Montagnes russes (1890, Nasjonalgal., Oslo); Type på en Bretagnekone; To gående koner (begge 1890, Willumsens Mus.); To koner skilles efter en passiar (1890, Nordjyll. Kunstmus.); Jotunheim (1892-93, Willumsens Mus.); Sol over sydens bjerge (1902, Thielska Gal., Sth.); En bjergbestigerske (1904, Hagemanns Koll., Kbh., 1912, Stat. Mus. for Kunst); Efter stormen (1905, Nasjonalgal., Oslo, 1916, Willumsens Mus.); Badende børn på Skagens strand (1909, Generalprøve, Skagens Mus., dep. Willumsens Mus.); Sol og Ungdom, børn på stranden (1910, Göteborgs Konstmus.); Promenaden i Sevilla på en januar eftermiddag (1911, Rasmus Meyers Saml., Bergen); Maleren og hans familie (1912, Nat.mus., Sth., dep. Willumsens Mus.); En fysiker (1913, Willumsens Mus., Hagemanns Koll.); Familien Willumsen på SS Annunziatapladsen i Firenze (1914, Victor Petersens Saml.); Ved brønden i Toledo, katedralen i baggrunden (1915); Sophus Claussen læser sit digt Imperia for Helge Rode og Willumsen (1915, Aarhus Kunstmus.); Aftensuppen (1918, Willumsens Mus.); Borgmester Marstrand og rådmand Philipsen (1919, Kbh. Rådhus); Krigsinvalider (1928, Nordjyll. Kunstmus.); San Trovaso Kanalen i Venedig, måneskin (1930, Willumsens Mus.); Selvportræt i malerbluse (1933, smst.); Skuespiller Johannes Poulsen komponerer sin Henrik VIII (1933, Det kgl. Teater); Madame Bourret danser Valse Boston (1935); Trilogien Tizian døende (1935, 1937, 1938, Willumsens Mus.); Selvportræt på 80-års- dagen (1943, Nordjyll. Kunstmus.); Café de Provence (1943, Willumsens Mus.); Boldspillere på gaden i Cannes (1947, Nordjyll. Kunstmus.); Englen over gravene (1950erne, Victor Petersens Saml.). Skulptur: Buste af Edith W. (1898, Willumsens Mus., Nordjyll. Kunstmus.); Gravmonument over W.s forældre (1899-1900, Vestre Kgrd., Kbh.); Hørupmonumentet (1905-08, Kgs. Have, Kbh.); Christian Bohrs gravmæle (1911, Ass. Kgrd., Kbh.); Det store Relief (1893-1928, Stat. Mus. for Kunst, dep., Willumsens Mus.); endv. mal. og skulpturer i Kunstmus. Brundlund Slot; Kbh. Bymus.; Fr.borgmus.; Fyns Kunstmus.; Horsens Kunstmus. Lunden; Randers Kunstmus.; Ribe Kunstmus.; Silkeborg Kunstmus.; Sønderjyll. Kunstmus.; Vejen Kunstmus.; Vejle Kunstmus.; akvareller, pasteller, tegninger, skitsebøger og fotografier i Davids Saml.; Hirschsprung; Kobberstiksaml.; Victor Petersens Saml.; Willumsens Mus.; Malmö Mus.; Nat.mus. og Thielska Gal., Sth.; Nasjonalgal., Oslo; Rasmus Meyers Saml., Bergen; komplet samling grafik (1885-1950, Willumsens Mus.). Keramik: Familievasen (1891, Kunstindustrimus.); Pottemagervasen (1900, Davids Saml., dep. Willumsens Mus.); keramiske værker i Kunstindustrimus.; Willumsens Mus.; Thielska Gal., Sth. Arkitektur: Den frie Udst. bygn. (1898, 1905, 1914); egen villa med værksted, Hell.v. 49, Hell. (1895, nedrevet 1994); egen villa med atelier, Strandagerv. 28, Hell. (1907). Skriftlige arbejder: La jeunesse du peintre El Greco, I-II, Paris 1927.

Literature

Julius Meier-Graefe: Entwicklungsgeschichte der modernen Kunst, Berlin 1904; Johan Rohde: Kunst und Künstler, 1906, 4, 428-34; Hjalmar Öhmann: J.F.W. Med kommentarer af J.F.W., 1921; Vilhelm Wanscher: J.F.W., 1937; Sigurd Schultz: J.F.W. En Fortolkning af hans Personlighed og Ideerne i hans Livsværk, 1948; J.F.W.: Mine erindringer fortalt til Ernst Mentze, 1953; Merete Bodelsen: W. i halvfemsernes Paris, 1957; Gunnar Bråhammar i: Tidsskr. för Konstvetenskap, LXII, 1957, 148-93 (Det store Relief); Poul Vad i: Signum, 1, 1961, 48-57; Sigurd Schultz: Willumsens grafik, 1961, tillæg 1967; Roald Nasgaard i: Kat. Enten Eller, Sophienholm 1980, 100-10 (Trilogien); J.F.W. og Den frie Udst. første år 1891-1898, 1982; Roald Nasgaard i: Kat., The Mystic North, Toronto 1984, 15-29; Chris Fischer: Italian Drawings in The J.F.W. Coll., 1984, 1988; Leila Krogh: Løvens breve, J.F.W.s breve til Alice Bloch 1899-1923, 1987; J.F.W.s keramiske værker 1891-1900, 1986; Eva Bræmer i: Cras, LI, 1987, 4-32; Ulla Hjorth i: Kat., Himmelgåden, Den frie Udst. bygn. 1988, 6-11; Bjarne Jørnæs i: Kunstværkets krav, Festskr. til Erik Fischer, 1990, 253-63; Vibeke Petersen og Troels Filtenborg (red.): J.F.W.s maleteknik, 1992; Helle Behrndt og Charlotte Sabroe (red.): J.F.W., den sene periode, 1992; Leila Krogh: Willumsens Mus. 1994; Vibeke Petersen i: Konsthist. Tidsskr., LXIII, 3f, 1994, 212-20; Henrik Wivel: Den store stil, 1995; Leila Krogh: Fiktion og virkelighed J.F.W.s fotografier, 1995; Lise Buurgård: J.F.W. Bjerget Kvinden Selvet, 1997; Pia Guldager Bilde og Leila Krogh (red.): Tanagra, J.F.W. og hans antiksamling, 1996; samme (red.): Pegasus og Tanagra. Antikken i J.F.W.s kunst og samling, 1997. Roald Nasgaard: W. and Symbolist Art, 1888-1910, Phd-afhandl.; arkivalier (J.F. Willumsens Mus.; Det kgl. Bibl.).

Author: Leila Krogh (L.Kr.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.