Genealogy
Ring, Laurits Andersen, 1854-1933, maler. *15.8.1854 i Ring, Hammer Sogn, ?10.9.1933 i Skt. Jørgensbjerg ved Roskilde, urne i Roskilde (Skt. Ibs Kgrd.). Kaldte sig Ring fra 1881, navneskift 29.6.1896. Forældre: Husmand, tømrer, hjulmager Anders Olsen og Johanne Andersdatter. ~25.7.1896 i Næstved med maleren Sigrid Kähler, *12.5.1874 smst., ?9.5.1923 i Skt. Jørgensbjerg, datter af keramikeren Herman August K. og Jansine Elisabeth Christine Berg.
Biography
L.A. Ring kom fra landet, og han glemte det aldrig. Ikke alene tog han navn efter den landsby i Sydsjælland, hvor han var født, han tog også landbefolkningens vilkår på sig som sin skæbne. Som maler distancerede han sig således aldrig fra sin ydmyge oprindelse, men gjorde den tværtimod til sit altdominerende tema og satte den dermed et minde, der hører mellem de stolteste i dansk kunst. Modsat mange andre malere i både ind- og udland, bl.a. hans franske forbilleder Jules Bastien-Lepage og Jean Franois Rafaëlli, der tog samme motivkreds op i anden halvdel af 1800-tallet, forlenede R. aldrig sine skildringer af landbefolkningen med de sentimentale eller anekdotiske træk, der kunne gøre billederne salgbare i storbyen, og han forfaldt heller aldrig til det facile håndelag, der ellers karakteriserede tidens realistiske maleri. Hans billeder er malet med en fuldkommen selvfølgelig solidaritet og så direkte og utilsløret, at en samtidig kritiker kaldte ham "Hæslighedens Apostel". Når man alligevel ikke kan rubricere R. som bondemaler, endsige som genremaler, skyldes det træk ved hans kunst, der rækker ud over det lokale og knytter ham til tidens symbolistiske strømninger. Han kan her sidestilles med Vilhelm Hammershøi, både m.h.t. format og betydning. R. var socialist i sin ungdom, men denne overbevisning prægede ikke hans kunst i propagandistisk retning. Den sociale indignation lå snarere i selve registreringens præcision. Hans skildringer af landsbyen og det dyrkede land omkring den er indtrængende og nøjeregnende i positivistisk forstand. Men de er også mere end det. Ved sin overraskende beskæring af motiverne, sin raffinerede kompositionsteknik og sin særegne pointering af de enkelte elementer formår R. at tilføre billederne en ekstra dimension, hinsides det skildrede. Et af ledemotiverne i hans kunst er vejen, og her ikke kun landevejen, hulvejen og markstien, men også vandveje som bække, åløb, flodmundinger og åbent hav og de mere moderne som broer, jernbanespor og telefontråde. Vejene leder blikket ind i billederne og videre ud af dem igen, og de skal ikke kun forstås bogstaveligt, men også symbolistisk som sindbilleder på den menneskelige tilværelse. R. var depressivt anlagt, men hans fortolkning af livets vej er det modsatte. Der er snarere noget dynamisk over den og noget moderne. Det er verden her og nu, der optager ham, også når han skildrer sine bondestuer. Her kommer gæster på besøg udefra, og her kommer postbudet ind med aviser og breve. Der er tydeligvis en større verden udenfor. Tærskler som vinduer og døre pointeres, tanker og længsler antydes upåfaldende i de impliceredes ansigter. I enkelte værker træder det symbolistiske dog mere entydigt frem. Som i de billeder, hvor R. i monumental form, og inspireret af Jean-Franois Millet, skildrer bønder der sår, og bønder der høster, eller i de meget få, hvor han som i et syn suggererer døden som knokkelmand i nattehimmelen over en gammel, udslidt kone eller maner den frem på lignende vis under muren omkring Melby Kirkegård. R. hører mellem de betydligste danske landskabsmalere overhovedet. Han trækker på traditionen fra Lundbye og Kyhn og fastholder og uddyber den gennem et langt liv uden et øjeblik at slække på kravene til sig selv. Hans sidste landskabsbilleder fra Skt. Jørgensbjerg ved Roskilde står på ingen måde tilbage for dem, han havde malet tidligere i karrieren. Han var i stand til at mobilisere en kolossal præcision i detaljen uden et øjeblik at tabe sit overordnede sigte af syne. Det var essensen af det danske landskab og vejrlig, han uddrog, og ved at lade vejene skære sig igennem det som spor af menneskelig aktivitet kom landskaberne til at stå frem som sindbilleder på selve eksistensen.
Education
Malerlære i Præstø 1868-72; dimitteret fra Tekn. Sk., Kbh. 1874; Kunstakad. Kbh. (Fr. Vermehren og N. Simonsen) 1875-77, (J. Exner) 1884-85; Kunstnernes Studiesk. (P.S. Krøyer) 1886.
Travels
Tyskland (Hamburg), Holland (Amsterdam, Haarlem, Leiden, Haag, Delft, Rotterdam, Dordrecht), Belgien (Antwerpen og Bruxelles), Frankrig (Paris) 1889; Italien (Rom, Siena, Firenze, Napoli, Pompeji, Terracina, Palermo) 1893- 95, hjemme forsommeren 1894, p.g.a. moderens sygdom, men retur til Italien juli 1894; Italien (Napoli, Taormina, Palermo) 1899-1900; Italien 1911; Tyskland (Berlin) 1930.
Occupations
Medl. af censurkom. ved Charl. 1907; jury-fmd. for den 10. internat. kunstudst., München 1909; medl. af Akad.rådet 1909-15; af best. for Kunstforen., Kbh. 1913-17; fmd. for Den baltiske Udst.kom. 1914; medl. af Gallerikom. 1917-23.
Scholarships
Akad. 1887, 1889, 1893, 1894; Ancker 1899; Mention honorable, Paris 1889; årsmed. 1 1896; 2 (Eckersberg Med.) 1901; guldmed., Dresden 1897; Serdin Hansens Pr. 1899; bronzemed., Paris 1900; guldmed. München 1901; Thorvaldsens Med. 1906; Treschow 1918; N.P. Mols 1924; medl. af Akad. i Sth. 1930.
Exhibitions
Dec.udst., Charl.borg 1882-83, 1885-86; Charl. Forår 1882- 1909, 1911-12, 1914, 1916, 1918, 1921, 1926-28; Nord. Kunstudst., Kbh. 1888; verdensudst., Paris 1889, Chicago 1893, Paris 1900; En Saml. moderne da. Kunst, Kunstforen., Kbh. 1890; Internat. Kunstausst., Berlin 1891; Raadhusudst., Kbh. 1901; Works by Da. Painters, Guildhall, London 1907; Internat. Kunstausst., Glaspalast, München 1909, 1913; Internat. Kunstausst., Berlin 1909; Dä. Ausst., Berlin 1910-11; KE 1910; Espo. internaz., Rom 1911; Contemp. Scand. Art, N.Y. 1912; Works by Modern Da. Artists, Brighton 1912; Den baltiske Udst., Malmö 1914; Nyere da. Kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; Da. Nat. Exhib., Brooklyn 1927; L'Art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Det da. Kunststævne, Forum, Kbh. 1929; bien., Venezia 1932; Da. Art Treasures, London 1948; Danm.billeder, Sophienholm 1978; For hundrede år siden, Danm. og Tyskland 1864-1900, Stat. Mus. for Kunst m.fl. 1981-82; Northern Light, Washington, N.Y., Minneapolis 1982-83; 1800-erne i nord. maleri, Oslo, Kbh. m.fl. 1985-86; Dreams of a Summer Night, Nord. Stemninger, London, Oslo m.fl. 1986-87; Dengang i 80erne, Kunstforen., Kbh. 1989; Melankoli, Århus 1991; Symbolismen i da. kunst, Nivaagaard 1993. Seperatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1889 (s.m. N.P. Mols), 1893, 1901, 1914, 1924, 1953; Den frie Udst. bygn. 1904 (s.m. Agnes og Harald Slott- Møller m.fl.); Winkel og Magnussen 1910; Chr. Larsen 1913, 1917-18, 1921-23, 1930, 1939; Sveriges Allmänna Konstfören., Sth. 1930 (s.m. V. Hammershøi og T. Philipsen); Mindeudst., Charl.borg 1933; O.P. Christensens gave til den da. stat, Stat. Mus. for Kunst, m.fl. 1957-58; Roskilde 1967; Sth., Malmö og Esbjerg 1973; Ordrupgaard 1984; Randers 1990. Auktioner: Charl.borg 2.10.1893; Kbh. 30.11.1896.
Artworks
Forårslandskab ved landsbyen Ring (1880); Tiggerbørn udenfor en bondegård, landsbyen Ring (1883); Bondedrengen ved sine lektier (1883); To piger der graver kartofler (1883, Hirschsprung); Tiggerbørn på cafeen (1884); Banevogteren, landsbyen Ring (1884, Nat.mus., Sth.); En skomager (1885, Randers Kunstmus.); Ung pige der ser ud af et tagvindue (1885, Nasjonalgal., Oslo); I høst (1885, Den da. stat); Drænrørsgravere, Mogenstrup (1885); Helligaften på landet (1885, Esbjerg Kunstmus.); Husmandsfolk klistrer papirsposer (1887, Fyns Kunstmus.); Samtale i landsbygaden (1887); Aften, den gamle kone og døden (1887, Stat. Mus. for Kunst); Landskab fra Bryrupegnen (1888, smst.); Landevejen ved Mogenstrup, efterår (1888, smst.); Kirkegængere foran kirkegårdslågen i Mogenstrup (1889); Pløjemark med skyggen af en mølle, Mogenstrup (1889); Pottemageren Herman A. Kähler i sit værksted (1890, Randers Kunstmus.); Den berusede mand, landsbyen Ring (1890, Ordrupgaard); Kilden ved Mogenstrup med tre portrætfigurer (1888 og 1891); Arbejdere ved vandledningen ved Søndersø (1891, Storstrøms Kunstmus.); Forår i Hals (1892, Stat. Mus. for Kunst); Allé ved Ydernæs, Gavnø (1893, Hirschsprung); Elletrunter, Næstved (1893); Blind følger blind, kopi efter Breughel (1894); Tre dødninge, Convento dei Cappucini, Palermo (1894, Stat. Mus. for Kunst); Forår (1895, Hirschsprung); I havedøren, kunstnerens hustru, Karrebæksminde (1897, Stat. Mus. for Kunst); Husmandsfolk venter fremmede (1897, Ribe Kunstmus.); Ved frokostbordet og morgenaviserne, Karrebæksminde (1898, Nat.mus., Sth.); Husmandsfolk, Enø (1898, Stat. Mus. for Kunst); Bedsteforældrenes søndag (1898, smst.); Lampelys, interiør med kunstnerens hustru (1898, smst.); Alene, interiør ved lampelys med mand siddende i tanker (1899, Ordrupgaard, dep.); Lundbyes bænk ved Arresø (1899, Ordrupgaard); I juni måned, Frederiksværk (1899, Nasjonalgal., Oslo); "Nu skrider dagen under, og natten vælder ud", Efter solnedgang, Frederiksværk (1899); Sommerdag ved Roskilde Fjord (1900, Randers Kunstmus.); Diset vinterdag i Vinderød (1901, Storstrøms Kunstmus.); Tøbrud (1901, Stat. Mus. for Kunst); En sædemand, Frederiksværk (1901); Tidligt forår, motiv fra Melby, Frederiksværk (1901, Ordrupgaard); Høstscene, Frederiksværk (1901); Den syge mand (1902, Hirschsprung); Vintertåge, Hedehusene (1903, Ordrupgaard); Kystparti fra Karrebæksminde (1903, Vestsjæll. Kunstmus.); Den gamle ved lågen, Baldersbrønde (1904); En mand gående i en rugmark (1905); Stygt vejr (1908, Ribe Kunstmus.); Kalkemanden, det gamle hus bliver pudset op (1908, Stat. Mus. for Kunst); Vejen forbi smedens hus, Baldersbrønde (1910); Gæsten tager afsked (1910, Den da. stat); Sædemanden, Baldersbrønde (1910, samme); Interiør med avislæsende bondemand, Greve Strand (1911, samme); Når toget ventes, Baldersbrønde (1913, Den da. stat); Portræt af arkitekt A.L. Clemmensen (1920, Kunstakad. Kbh.). Skt. Jørgensbjerg: Ved det gamle hus (1919-22, Nat.mus., Sth.); Brøndgade set fra Strandmøllen (1922, Roskilde Bank); Mand der i sin dør ser, om regnen er hørt op (1922, Stat. Mus. for Kunst); Ved vinduet, Ole Ring betragter udsigten mod Roskilde (1925, Ordrupgaard); Brøndgade (1926, Århus Kunstmus.); Foråret og den gamle (1926); Den unge kvinde og efteråret (1927); Udsigt over tage, forår (1928, Fyns Kunstmus.); Udsigt over fjorden med nøgent træ (1929, Den da. stat); Vinterdag i Roskilde (1929, Randers Kunstmus.); tegn. i Kobberstiksaml. Udsmykninger: Dørstykker på Kbh. Rådhus: Efterårslandskab ved Lersøen (1902); Udsigt over et forårslandskab ved Roskilde Fjord (1904).
Literature
Morgenbl. 1.6.1883 (Karl Madsen); Pol. 21.5.1886 (samme); 15.8.1924 (interv., samme); 11.9.1933 (Arthur Fang, Johs. V. Jensen, Aksel Jørgensen, Ludvig Find, Knud Pontoppidan, Andreas Vinding); 12.9.1933 (Poul Henningsen); Karl Madsen i: Tilskueren, 1889, 297-310; Axel Holck i: Kunst, III, 1901; N.V. Dorph i: Ill. Tid., XLIII, 1901-02, 71-74; Johannes Elbek i: Ord og Billeder, 1909-10, 147-52; H. Chr. Christensen: Fort. over Malerier og Studier af L.A.R. 1880-1910, 1910 (Tillæg 1922); L.A.R. (Smaa Kunstbøger), 1912; Soc.dem. 11.9.1933 (Pr. Wilmann); 22.9.1933 (Viggo Madsen); Peter Hertz: Maleren L.A.R., 1934; Cai M. Woel: L.A.R., 1937; Herman Madsen i: Kunst, nr. 6, 1955, 151-61; Kai Flor: L.A.R., Dir. O.P. Christensens Saml., 1956; Arthur Fang: R. og Roskilde, 1971; Knud Voss i: Da. Kunsthist., bd. 4, 1974, 87-104; Poul Gammelbo i: Cras, XIX, 1978, 121-27; Inger de Stricker: Maleren L.A.R. i Høje-Taastrup Kom., 1980; Henrik Wivel i: Kritik 59, 1982, 30-52; Mogens Nykjær i: Cras XXXV, 1983, 64-71; Lotte Fang i: Jul i Roskilde, 1984, 25-30; Nina Hobolth og Signe Jacobsen: L.A.R., Herman A. Kähler i sit værksted, 1990; Ulla Hjorth i: Kunstværkets krav, Festskrift til Erik Fischer, 1990, 91-97; Mogens Nykjær i: Kundskabens billeder, 1991, 135-42; Peter Michael Hornung: Realismen, Ny da. kunsthist., bd. 4, 1993, 203-29; Henrik Wivel: Den store stil, Ny da. kunsthist., bd. 5, 1995, 85-97; Finn Terman Frederiksen: Før solopgang, omkring et billede af L.A.R., 1995. Auktionskataloger: 16.11.1933 (dødsbo); Kunsthallen, Kbh., auk. nr. 167, 1950 (fort. over Malerier tilh. boet efter fabr. Peter Thomsen).
|
