Genealogy
May, Marianne Gunild, *1943, keramiker og tegner. *16.5.1943 i Gladsaxe. Forældre: Maleren John M. og sekr. Åse Ellen Petersen. ~21.3.1964 i Kgs. Lyngby med keramikeren Jac Hansen, *18.6.1944 i Kbh., søn af antikvitetshdl. Freddy Svend-Aage H. og lampeskærmefabrikant Elsa Hansen. Ægteskabet opl. 1987.
Biography
Marianne May arbejder fortrinsvis med polykrom og dekorativ keramik, men har også udført en lang række pasteltegninger. Hun arbejder i hvidt, rødt og sort ler, som hun dekorerer i både geometriske og organiske former med begitninger. Hun glaserer med en transparent blank glasur eller undlader helt at glasere for i stedet at behandle overfladen ved en glitte- og slibeteknik, således at der opstår en lasurvirkning. Værkerne fremstår derved i et tilsyneladende patineret udtryk. M. henter sin inspiration i naturen, og hendes værker er præget af en religiøs og mytologisk indfaldsvinkel, hvilket ses i hendes sakrale og til tider kultiske motiver. Kunst og kunsthåndværk fra Mexico, Mesopotamien, fra de gamle sumerere og fra Egypten og Afrika har tillige stor indflydelse på M.s værker. I de senere år har M. været særligt interesseret i islamisk kunst, hvilket hun blandt andet har studeret under sine gentagne ophold i Tyrkiet.
Education
Bjørn Wiinblads værksted i Hjortekær 1959- 63.
Travels
Tyskland, Holland, Schweiz, Italien, Jugoslavien, Ungarn, Østrig, Tjekkoslovakiet 1975; England 1977; Spanien 1984; Tyrkiet 1986, 1988-89, stip.ophold på Mimar Sinan Univ., Istanbul 1990; Internat. keramiksymposium, Ramhild, Tyskland 1987.
Occupations
Værksted s.m. Jac Hansen fra 1964; eget værksted fra 1987.
I censurkom. for KP, Århus 1976-77; best.medl. i Da. Kunsthåndv. Landssammenslutn. 1976-79, 1989-90.
Scholarships
Stat. Kunstfond 1971, 1987, 1991, 1994; Holger Petersens Fond 1973; Fisker & Nielsens Fond 1973; Handelsbankens studierejselegat 1974; Nationalbankens Jub.fond 1987, 1989, 1992; Knud Højgårds Fond 1988; Dalhoff- Larsens Fond 1989; J. Lauritzen-Fondet 1989; Augustinus Fonden 1989.
Exhibitions
Charl. Forår 1964, 1966, 1969; KE 1964; KP 1974-75; Exempla, München 1974; Tokyo, Japan 1975-79; Internat. Exhib. of Ceramic Arts, Japan 1975; Da. Kunsthåndv. Landssammenslutn. 1976-85; Gal. De Glene Riepe, Groeningen, Holland 1980; Kanazava, Japan 1982; Jul i Gal. Hummeluhre, Skoldelev 1985; Gal. De Sluis, Leidschendam, Holland 1985; Die Dose, Wilhelm-Hack-Mus. Ludwigshaven, Tyskland m.fl. 1985-86; Ny da. Kirkekunst, Esbjerg Kunstpav. 1986; Jydsk Sommer, Kunstindustrimus. 1989. Separatudstillinger: Den Permanente, Kbh. 1973 (s.m. Jac Hansen); Skovgårdmus., Viborg 1973; Huset, Asnæs 1980 (s.m. Jac Hansen); Gal. Ved Åen, Århus 1986 (s.m. Jette Kastberg); Holstebro Kunstforen. 1987; Jens Nielsen og Olivia Holm-Møller Mus., Holstebro 1987; Harbo Sølvsten, Århus 1987; Gal. 74, Næstved 1988 (s.m. Bodil Brems); Viborg Stiftsmus. 1988; Indretning på Østbanen, Århus 1988; Antikmus., Århus 1989; Gal. Ho, Viborg 1992.
Artworks
Skrin (udst. 1986); Kubus (udst. 1986); Fad (udst. 1986); Relief (udst. 1986); Relikvieskrin (udst. 1986); diverse pasteltegninger (udst. 1986); Kuglevase (udst. 1987); Azeter (udst. 1987); Trekantet lågkrukke (udst. 1987); Æg (udst. 1987); Søjle (udst. 1987); Trekantet Pyramide (udst. 1987); Kultsten (udst. 1988); Erindring fra en arkaisk fortid (udst. 1988); Inka-sol (udst. 1988); Pandoras æske (udst. 1988); Hyldest til Eros (udst. 1988); Offerkar til minde om aztekerne (udst. 1988); Faraos datters nilbåd (udst. 1988); Moses ark (udst. 1988); Dåbsfad (udst. 1988); Axis Mundi (udst. 1988); Anubis hund (udst. 1989); skakspil med egyptiske aner (1993). Udsmykninger: Bakkegården, Randers komm. (1985-90); Co-Ro Food A/S, Frederikssund (1991); Haus Holzer, Winklern, Østrig (1992); desuden repr. på Kunstindustrimus.; Århus Amtskomm. (1985-86); Stat. Kunstfond (1987).
Literature
Kunstavisen feb. 1987; samme feb. 1988; Århus Stiftstid. marts 1987; samme 6.9.1989; Jyll.p. 22.1.1988; samme 5.9.1989.
|