Rudolph Tegner

Weilbach information

Genealogy

Tegner, Rudolph Christopher Puggaard, 1873-1950, billedhugger. *12.6.1873 i Kbh., ?5.6.1950 i Esbønderup, begr. i Kildekrog (Tegner-museet). Forældre: Premierløjtnant, kammerjunker, senere gross., bankdir. Jørgen Henry August T. og Signe Elisabeth Puggaard. ~14.10.1911 i Kbh. med maleren Elna Jørgensen, *17.2.1889 på Fr.berg, ?8.6.1976 i Kbh., datter af skibsfører, senere rumænsk vicekonsul, driftsinsp. i Em. Z. Svitzers Bjærgnings-Entreprise Carl Adolph J. og Elisabeth (Lisa) Berg.

Biography

Rudolph Tegners kunst er kendetegnet af hans tro på, at "det største og det skønneste ligger i det tragiske". Som ganske ung blev han ved et besøg på Akropolis voldsomt fascineret af den antikke græske kunst, som livet igennem blev en uudtømmelig inspirationskilde, om end dens ro og harmoni ikke satte sig spor i T.s egen kunst. Hans formsprog var præget af voldsomme bevægelser og en stærk dramatik, der stod i skarp modsætning til den stilfærdige realisme, som prægede størstedelen af dansk skulptur omkring århundredeskiftet. T. gennemgik sin uddannelse på Akademiet på rekordtid, 21/2 år, og havde fra begyndelsen en forkærlighed for store formater, en tendens, der sammen med et ofte spekulativt indhold ses parallelt hos den norske Gustav Vigeland og den islandske Einar Jónsson. Fra 1893-97 opholdt T. sig i Paris, hvor han kom i kontakt med andre danske kunstnere som Niels Hansen-Jacobsen, Jens Lund, Johannes Holbek og J.F. Willumsen, og blev som dem snart optaget af tidens dominerende kunstretning, symbolismen. Men samtidig følte han sig tiltrukket af det dramatiske og følelsesmæssige udtryk hos både Michelangelo, Auguste Rodin og Stephan Sinding. Symbolistiske ideer og trangen til det store format forenedes i trilogien Guddommen og mennesket, men T.s mest helstøbte symbolistiske værk blev Frigjort. På en søjle, hvis kapitæl dannes af stridende mennesker, sidder sejrherren og stirrer tomt frem for sig. Skulpturen afspejler klart tidens diskussioner om både overmennesket, kunstneren som undtagelsesmenneske, darwinistisk overlevelseskamp og opfattelsen af kvinden som femme fatale. Kvinden, som forhindrer manden i at realisere sine drømme, ses både i Nutiden, Jordbunden og Lykke. I 1904 vandt T. konkurrencen om et monument for Niels Finsen. Værket blev kaldt Mod lyset, og på baggrund af egen sygdom skabte T. en symbolsk illustration af Finsens opdagelse af lysets helbredende virkning. Skulpturens voldsomme kropssprog var bl.a. inspireret af Friedrich Nietzsches tanker om det sunde og stærke menneske, men samtiden fandt det både svulstigt og forkert i forhold til Finsens person. Kritikken mod T.s arbejder kulminerede, da han præsenterede sit forslag til en indgangsskulptur til Fælledparken, Livets Port, som i forskellige tableauer skildrede menneskelivet fra fødsel til død. Den tilbagevendende kritik fik T. til i 1926 at forlade Danmark og bosætte sig i Frankrig, men han havde inden da udført, hvad han betragtede som sit hovedværk, Herakles og Hydraen, et billede på kunstnerens kamp mod kritikken. T. havde en stor beundrer og mæcen i brygger Carl Jacobsen, hvis kunstneriske smag gik i retning af det opdragende og fortællende, og for T. havde indholdet altid samme prioritet som formen. Det bragte ham til gengæld på kollisionskurs med de modernistiske billedhuggere. I mange år var T. en kuriøs parentes i dansk kunsthistorie, men de senere års kunsthistoriske forskning har givet ham en anden plads. Han har ydet et meget væsentligt bidrag til den danske symbolisme, og de senere års kropsfascination, også inden for billedkunsten, har gjort sit til en fornyet interesse for hans vitalistiske, muskelsvulmende figurer som tidstypiske eksempler på kropsdyrkelsen omkring og lige efter århundredeskiftet. T. lod i 1937-38 for egen regning opføre et museum til hele sin produktion.

Education

Dimitt. af J.P. Pedersen; Kunstakad. Kbh. 1890-93.

Travels

Athen, Smyrna 1888; Paris 1893-97; Italien 1898; Spanien 1903, 1916; Grækenland 1920; bosat i Meudon-Val-Fleury 1926-40, med sommeroph. i Danm.; Egypten 1930; Marokko 1949; endv. Tyskland, Italien.

Occupations

Medl. af Akad.rådet 1922- 25.

Scholarships

Hielmstierne-Rosencrone 1892; Raben- Levetzau 1892; Bielke 1894; Ancker 1897; bronzemed., Paris 1900; Akad. 1909; guldmed., Paris 1931.

Exhibitions

Charl. Forår 1892-93, 1896, 1903-04, 1914-15, 1917-19, 1921-24; Salonen, Paris 1894-97; München 1895; Soc. des Artistes Franais 1904-05, fra 1921; verdensudst., Paris 1900; KE 1904, 1913; Den frie Udst. 1905-13; Landsudst., Århus 1909; Berlin 1912; Kunstnerforen. af 18. Nov., 1921, 1942, 1944; Charl. Eft. 1922, 1940; Da. Lægeportrætter, Kbh. 1922; Da. Nat. Exhib., Brooklyn 1927; Da. Kunststævne, Forum 1929; Besættelsen 1940-45, Fr.borgmus. 1995; Kunst under krigen, Stat. Mus. for Kunst 1995; Stat. Mus. for Kunst besøger Charl.borg, 1996; Fra Stein til Wiig, Køge Skitsesaml. 1996; Menneskeliv, Storstrøms Kunstmus. 1996; Skønheden og udyret, Brandts Klædefabr. 1996; De frie billedhuggere, Vejen Kunstmus. 1996; Den eventyrlige skulptur, Mus. på Sønderborg Slot 1996. Separatudstillinger: Den frie Udst. bygn. 1919.

Artworks

(Gips, på Rudolph Tegners Museum, Dronningmølle, hvis andet ikke anført): En faun (1891); Syndfloden (udst. 1893, ikke bev.); Eva ved Abels lig (udst. 1894); trilogien Guddommen og mennesket, bestående af: Vor tid, kvinde (bronze og granit, 1894), Guddommen/Den store mand (kolossalfigur, 1895-96), Fremtid, mand (bronze og sten, 1896); Toner (bronze, 1897); Jordbunden (1897-99, marmor ca. 1910, bronze 1915); gravmæle over moderen (1899, bronze på Helsingør Kgrd., marmor og granit på Glyptoteket som minde om Ottilia Jacobsen); Lykken (1900, mindre bronzeudg. 1904); Frigjort (1901); Ødipus og Antigone (1903, bronze 1908); Kong Ødipus' afsked med sine døtre (1904); Mod lyset, monument for Niels Finsen (1904-09, bronze 1909, foran Rigshosp., Blegdamsv./Tagensv.); Min hustru Elna (1912, bronze 1917); Forårsrengøring (relief, bronze, 1907- 08, hjørnet af Chr. IXs Gade/Gothersg., Kbh.); Danserindebrønden (1910, bronze 1912, først Kgs. Have, dernæst Grønnehave, Helsingør); Livets port (1915, tænkt som kæmpe søjleportal til Trianglen ved Fælledparkens indgang). Grupper hertil: Slægten (1913); De tørstige børn (bronze 1914, marmor 1919); I mulmets skød (1915, bronze 1917); Reden (bronze, 1915-17); Rivalerne (1915-19, i overstørrelse 1919); Ofringen (1916-18, bronze 1918); Sejren (1912-15, bronze, i overstørrelse bronze 1921). Endvidere: Herakles og Hydraen (1918-19, guldmed. på Salonen, Paris 1931, bronze 1932, Havneplads ved Kronborg, Helsingør); Herakles med vildsvinet (1918, bronze, 1919); Leda med svanen (forgyldt bronze, 1918); Afrodite leder Eros' pil (bronze, 1919); Eros forlader Psyke (gips, 1920); Eros flyver bort med Psyke (bronze, 1920); Apollon (gips, 1930-33); Eros på løven (1933, mindre udg. i bronze, 1928); Hamlet (1937, bronze 1938, ved Kronborgs indgang); Ofelia (1938, bronze 1940, smst.); Den vingede træhest (brændt ler, træ, 1940); Billedhuggeren (1943-45); De blinde (1949, bronze i mindre udg. 1963). Buster: Hedvig Lie (bronze, 1898, Stat. Mus. for Kunst); Fernanda Nylund (1898, marmor 1909); Francinette (marmor, 1899); Generaldir. I.W. Tegner (bronze, 1899); Johannes Holbek (1900, bronze 1903, Snoldelev Kgrd.); Tegneren Jens Lund (1900, bronze 1909, Vejen Kunstmus.); Carl Jacobsen (1903, Glyptoteket); Bankdir. J.H.A. Tegner (1910, bronze 1911); Chr. Rimestad (1914, bronze); Sophus Michaëlis (1916, bronze 1917, Vestre Kgrd.); Generalkonsul Johan Hansen (bronze, 1921); Selvportræt (bronze, 1922); Georg Brandes (1922); Borgmester i Helsingør, Peder Christensen (1934). Skriftlige arbejder: Mod lyset. Selvbiografi, udgivet posthumt 1991.

Literature

Kunst, 2, 1900 upag. (N. Lützhøft); 5, 1905 (Sophus Michaëlis); Ill. Tid. 42, 22.9.1901, 795-97 (Jens Lund); Pol. 15.10.1903 (Viggo Stuckenberg); 20.12.1905 (L. Brandstrup); 9.1.1906; 17.1.1906 (interv.); 10.3.1907;20.3.1907; 25.1.1911 (interv.); 14.10.1915; 6.6.1950 (nekr.); Tilskueren 1903, 421; 1907, 347-52; Det nye Kunstbl., 3.9.1910, 65-69; Konst, 1, 1911-12, 107-09 (Helge Kjellin);Forskønnelsen, 5, 1915, 33-42; 5, 1916, 54- 60 (Sophus Michaëlis); Arch. 9.10.1915; 16.10.1915; Nat.tid. 8.10.1915 (Vilh. Wancher); Hovedstaden 23.10.1915 (samme); Verden og vi, 19.09.1919; 1.9.1921; Samleren 1938, 132f; Sig. Schultz i: Da. i Paris, 2, 1938; Berl.Tid. 6.6.1950 (nekr.); 15.7.1990; R.T.s Mus. og statuepark, en debatbog, 1987; Claes Hyllinger i: Siksi 3, 1988, 3-5; Kimmo Sarje i: Samme, 21-24; Lars Schwander i: Copyright, art magazine 3/4 1990; Jacob Wamberg i: Kunstværkets krav 1990, 210-27; Det fri aktuelt 15.7.1991; Teresa Nielsen: R.T.s danserindebrønd, 1993; samme: R.T.s portrætter, 1994; Henrik Wivel i: Ny da.kunsthistorie, 5, 1994, 122f, 128-35; kat., R.T. Mus. 1995; kat., Kunst under krigen, Stat. Mus. for Kunst, 1995, 65-67; kat., De frie billedhuggere, Vejen Kunstmus. 1996; Jens Erik Sørensen (red.): Da. skulptur i 125 år, 1996, 66-68; Anne Hald: R.T.s udvikling som billedhugger, 1998. R.T. Mus., Dronningmølle.

Author: Anette Sørensen (A.Sø.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.