Jane Morten

Weilbach information

Genealogy

Morten Jensen, Jane, *1959, maler. *22.3.1959 i Slagelse. Anvendt kunstnernavnet Jane 1977-88, derefter Jane Morten. Forældre: Indretningsark. Erik Morten J. og danseinstruktør Mona Kate Hansen. Samliv fra 1978 med maleren John Würtz, *27.12.1946 i Kbh., søn af Edmund Petersen og Karen Würtz.

Biography

Jane Morten arbejder med malerier, litografier, skulpturer og installationer. Hun havde fra 1977 til 1988 en figurativ surrealistisk periode med billeder, hvori bl.a. svanen som symbol på frihed, visioner og længsler, var et gennemgående motiv, som Metamorfose, 1986. Efter 1989 blev stilen ændret radikalt til natur- og landskabsinspirerede, koloristiske malerier, hvis suggestive titler ofte har psykologiske og eksistentielle overtoner. Bl.a. i Indre landskab, 1989, med grønne, gule og røde semi-geometriske former, der "udspændt" og fæstnet til billedkanterne, associerer til landskaber set fra luften. I senere billeders ekspressive farveflader nærmer hun sig abstraktionen, men indridsede stregsystemer lader skyformationer, landskabsformer, træer, grene og vegetation træde frem som motiv, som det ses i Et flygtigt sekund og Vintertræer, begge 1992, og Stykker af himlen, 1995. Uanset om M.s billeder er malet i varme eller kolde, stærke eller svage farver, fremstår de som harmoniske, stemningsladede improvisationer over indtryk fra naturen og tilværelsen. Med en ridseteknik, der nærmest har tematisk status, fremstilles billederne gennem en kombination af spontanitet og styring, og arbejdsprocessen standses umiddelbart før opløsning bliver kaos.

Education

Elev af Robert Askou-Jensen på Glyptoteket 1977-79; Kunstakad. Kbh. (Albert Mertz) 1980-86.

Travels

Paris årligt 1988-90; Sardinien 1991; Venezia 1992, 1993; Gomera 1993.

Occupations

Scholarships

Exhibitions

Candy Floss 1983-85; Charl. Forår 1985-86, 1988; Stance, Norden, Tyskland 1986; Carlsberg Mus., Valby 1989; Art Copenhagen, Da. Kunstmesse, Forum, Kbh. 1993-95. Separatudstillinger: Gal. Son Son, Lund 1985; Bülowska Gal., Malmö 1987; Gal. Gl. Lejre, Roskilde 1989; Gal. Victor, Kbh. 1989; Gal. Kråkeslätt, Sverige 1990; Gal.huset, Kbh. 1992, 1994; Gal. Jacob Feldballe, Kolding 1993; Gal. C, Århus 1995; Gal. Bollhagen, Bremen 1995; Gal. Art So-To, Ålborg 1996.

Artworks

Metamorfose (1986); Tamme fugle længes (1986); Vilde fugle flyver (1987); Fossil (bemalet gips/sten, 1987, Malmö Kunstmus.); Indre landskab (1989); Birdland (1990, Slagelse Handelssk.); Det første daggry (1990); Flygtigt landskab (1991); Albero della Sardegna (1991); Sekundets glød (udst. 1992); Det forbandede forår (3 malerier, 1993, Slagelse Handelssk.); Gomera (1993); Stykker af livet 1990-93 (1993); Stykker af himlen (1995).

Literature

Berl. Tid. 29.5.1984; Inf. 26.3.1985; 30.3.1989; 15.3.1990; Jyll.p. 7.4.1989; 9.3.1990; 6.9.1991; 13.3.1992; Folkebl. Sydjyll. 9.3.1993; Kunstavisen nr. 3, 1993; Aarhuus Stiftstid. 6.5.1995.

Author: Vera Rasmussen (Ve.R.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.