Anders Hune

Weilbach information

Genealogy

Hune, Anders Carl, 1894-1968, maler og forfatter. *23.6.1894 i Viby J., ?30.5.1968 i Manchester, England. Navneskift fra Nielsen 1925. Forældre: Husmand, senere dir. for De samvirkende Husmandsforen. Jørgen N. og Ane Andersen. ~10.8.1921 i Hatting med Antonie Louise Hedvig Kock, *19.3.1894 i Magdeburg, datter af Frits Frederik K. og Marie Louise Wilmer.

Biography

Anders Hune tog navn efter Hune ved Blokhus på Vendsyssels vestkyst, hvor han opholdt sig en længere årrække fra først i 1920rne til 1935. Hans motivkreds spændte vidt: Fra landskaber med græssende køer over genrefremstillinger af fiskere og bønder til portrætter af fremstående nordjyder. Han malede også opstillinger og interiører og udførte en del abstrakte skulpturer. H. arbejdede i en ekspressiv naturalisme. I figurskildringen og miljøtegningen er der mindelser om L.A. Ring, mens koloritten af og til peger mod Anna Ancher. H. indrettede i 1962 sit hjem i Frejlev syd for Ålborg til udstillingssted for sine og hustruen Hedvigs malerier. Samlingen blev i 1978 flyttet til Ridemands Mølle i Godthåb ved Svenstrup, hvor der er offentlig adgang til samlingens over 120 malerier og tegninger af H. og et lille antal opstillinger af Hedvig Hune. Sideløbende med sit virke som maler udgav H. romaner og flere digtsamlinger. Kunstnerromanen Mennesker omkring Strandgården er med sin klare persontegning det centrale værk i H.s litterære produktion.

Education

I malerlære 1908-12; Tekn. Sk. i Århus og Horsens; som kunstmaler autodidakt.

Travels

Norge 1913; Tyskland 1920-21; Paris 1926; Schweiz.

Occupations

Scholarships

Exhibitions

Charl. Forår. 1926-35; Nordjysk Udst., Ålborg 1933; Kunst- og Erhvervsudst., Århus 1938-39; Jyderne, smst. 1939-42; Nordjyderne, Ålborg 1947- 50; Vrå-udst. 1952; Jylland, Göteborg 1963; Aalborg-malere 1978. Separatudstillinger: Århus Kunstforen. 1949; Ålborg Kunstforen. 1949, 1954; Den frie Udst. bygn. 1954, 1959; Billedsaml. i Frejlev 1962.

Artworks

Hav i storm (1914, Aarhus Kunstmus.); Jydske Billeder. Himmerland, mappe med 17 billedtavler, 1927; Fra Vesterbro i Aalborg (1928, Nordjyll. Kunstmus.); portræt af forfatteren Joh. Skjoldborg (Ridemands Mølle, Svendstrup J.); Joh. Skjoldborg og Johs. Ewald på Rungsted Kro (1942, smst.); afholdsagitatoren Lars Larsen-Ledet (1950, smst.); forfatteren Thomas Olesen-Løkken (1952, smst.). Litterære værker: Mennesker omkring Strandgården, 1938; Stødbrænde, 1945; Sølvtrompet, 1947; Nordjyske Kunstnere. Seks Digtere, seks Tegnere, 1948; Rosenhækken, 1958; I humoristiske vers, 1965; endv. bidragyder til adsk. dag- og ugebl.

Literature

Billedsamlingen i Frejlev. Fortegn. over arb. udf. i tiden 1922- 62, 1962; Vendsyssel Tid. 1962 (interv. af notabene); Aalborg Stiftstid. 1962 (interv. af Poul Wolff); Ny Tid, 30.5.1968 (nekr.); Aalborg Stiftstid. 31.5.1968 (nekr.); Jyll.p. 31.8.1968 (nekr.).

Author: Anne Lie Stokbro (A.L.St.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.