Kai Nielsen

Weilbach information

Genealogy

Nielsen, Kai, 1882-1924, billedhugger. *26.11.1882 i Svendborg, ?2.11.1924 på Fr.berg, begr. i Kbh. (Vestre). Forældre: Urmager Christen N. og Ane Marie Sofie Knudsen. ~1° 17.7.1907 i Store Magleby med Kathrine (Ketty) Mathilde Antonia Nielsen (Rask), *4.6.1878 i Rudkøbing, ?8.1.1964 i Kbh., datter af skipper Hans N. (Rask) og Georgine Hansine Funch. Ægteskabet opl. ~2° 29.7.1915 i Kbh. med Janna (Yanna) Lange Kielland Holm, *10.4.1880 i Bergen, Norge, ?22.6.1932 på Fr.berg, datter af læge Danchert Krohn H. og Axeliane Christine Zetlitz Kielland.

Biography

Kai Nielsen startede sin kunstneriske karriere med at male landskaber og portrætter, fortrinsvis af familien, endnu mens han gik på Teknisk Skole i Svendborg. Kårene var beskedne hos urmagerfamilien med de mange børn, og N. malede kærligt den lille stue og moderen, hvem sliddet ikke er gået sporløst hen over. Skulpturen Blind almuepige viser samme glimt af socialrealisme, som ses i moderens portræt. Han fortsatte med at male til sin død, fortrinsvis portrætter og modelstudier, men det var skulptur, han ville skabe, bl.a. stærkt inspireret af brygger Jacobsens samlinger på Glyptoteket og især af Auguste Rodin og Constantin Meunier, men senere også af de antikke buster. Gennembruddet kom i 1908 med skulpturen Nøgen, en naturalistisk gengivet, siddende kvindeskikkelse, der foroverbøjet skjuler ansigtet i sine arme. Hun er færdighugget, men sidder på den kun råt tilhuggede kalkstensblok, som hun er hugget fri af, så skyggevirkningen betoner benenes form. Den sammenbøjede og af armene indesluttede og afrundede form skulle blive væsentlig for N.s kvindestatuer. Det kommer stærkt frem i Marmorpigen fra 1909, hvor den helt unge pige frysende eller blufærdigt kryster sine arme over brystet. Den erotisk ubevidste, men stærkt erotisk gengivne pige, gror op af den igen råt bearbejdede sten, en enhed, helt fri for positur. Året efter vistes på Den frie Udstilling et forarbejde til den senere Granittøsen, 1915, hvor den første udgave gengiver et lille pigebarn, der blotter kroppen ved at hive særken over hovedet, mens den færdige skulptur viser den voksne unge og bevidste kvinde. Her ses de to principper i N.s skulptur, frontaliteten i forarbejdet og lysets og skyggernes betydning, som formende element i den senere skulptur. Frontaliteten er klar i hermen af arkitekten Thorvald Bindesbøll, der blev hugget i granit på det sted, ved det gamle Kunstindustrimuseum ved Rådhuspladsen i København, hvor den skulle opstilles. Bindesbøll var død året før, og N. arbejdede efter fotografier, maleri og råd fra gode venner af Bølle. Inspirationen, foruden selve modellens tunge, ludende hoved, fandt N. i det egyptiske grønne hoved fra ca. 500 år f.Kr., som fandtes i det egyptiske museum i Berlin. På den tid o. 1910 konkurrerede han til udsmykningen af kongetrappen på Christiansborg Slot med den nordiske mytologis emner og blev derved stærkt optaget af Ymer, der skulle blive hovedfiguren i Fåborgs stærkt omdiskuterede skulptur på Torvet. Den blev afsløret samtidig med Fåborg Museums rejsegilde i 1913. I forhallen blev opstillet N.s magtfulde skulptur af museets velgører, den hovedrige frugtavler Mads Rasmussen i jaket og med posede bukser og, senere tilkomne, æbleunger ved fødderne. Det lune forhold mellem de to afspejles i den runde, men imposante figur af mæcenen. Gennem sin anden kone, norske Yanna Kielland Holm, og hendes familie kom N. i forbindelse med en gruppe norske rigmænd, hvor især skibsreder Anton Frederik Klaveness fik betydning. For denne blev til Klaveness parken 1918-20 skabt Venus med æblet i hvid marmor, samt Vandmoderen og Zeus og Io, som oprindelig hed Vinden, der kysser vandfladen. De to sidstnævnte blev støbt i bronze og Vandmoderen gentaget i marmor til opstilling i Glyptotekets Vinterhave. Vandmoderen var oprindelig tænkt som et oldgammelt flodsvin, hvis tunge krop dukker op af vandet med et lillebitte nyt barn liggende i nakkens hudfolder og rækkende efter lyset. Men med ændringer i haveplanen blev også skulpturprogrammet ændret. Flodsvinet som fødselshjælperske blev i stedet til en almoder, symbol på frugtbarhed med ranker af kravlende småunger op ad hendes kraftige krop. Inspirationen til vandmoderen kan være den romerske nilgud, der i bronzekopi blev opstillet ved Dronning Louises Bro i 1897, men N.s begejstring for Michelangelo ses også i kvindeskikkelsens lighed med Aurora i Medicikapellet i Firenze. N. var dybt inspireret af Michelangelos store Dommedagsbillede, men også af hans Nedtagelse af Korset, som N. så i original i Firenze og kunne fortsætte med at studere i Afstøbningssamlingen i København. Sammen med vennen, arkitekten Ivar Bentsen, udformedes Blågårds Plads i København som en helhed eller snarere en enhed mellem arkitektur og skulptur, med trærækkernes skygger og den omløbende mur som væsentlige for at værne det lavtliggende pladsgulv og skærme mod de omstående bygninger. Skulpturgrupperne af arbejderne blev kubiske, sluttede, og udtrykket lidelsesfuldt, som det strenge, daglige håndværk og arbejde kan være. N. huskede sin ungdoms dagligdag som malersvend. N.s utallige statuetter er i mange tilfælde indfald, gjort med lune, beregnet til at tage i hånden og glædes ved formen og det smilende indhold. De blev populære, ofte reproduceret og for mange mennesker en indgang til den større, dybere billedhuggerverden. Busterne var i nogle tilfælde skabt som bestillingsarbejder for at leve, men altid med respekt for den ofte betydelige person, han afbildede, andre helt med sjæl og sind som busten af Larsen Stevns og af bokseren Dick Nelson. N. var fra barndommen ikke legemligt stærk, men han styrkedes ved intens sportsudøvelse, og hans energi og arbejdsindsats var enorm. Han kunne egenhændigt og hurtigt hugge i den tunge granit og fremtvinge skulpturens sluttede form. År efter år frembragtes en række ypperlige arbejder, præget af styrke og blidhed, af en frodig fantasi og livsglæde. Selv kaldte han sig naturalist og vedkendte sig, ud over Michelangelo, inspirationen fra indisk kunst og måske fra El Grecos langagtige figurer. N. dannede ikke skole, men en kunstner som Gerhard Henning stod ham nær, og det ses især i dennes kvindeskikkelser. Han var anerkendt om end omdiskuteret i sin samtid. N. var på mange måder ægte fynsk som musikkens Carl Nielsen og en del af arkitekt- og malergruppen omkring Fåborg Museum. Han elskede barnet og kvinden, de spæde og de solide, i hvis skikkelser livet afspejledes. Og han elskede den kraftfulde mand, hovedet som hos Bindesbøll og kroppen som i Ymerfiguren og i den mod havet kæmpende sømand i hans sidste værk, udkastet til Søfartsmonumentet. N. døde efter en operation, den sidste af mange, og hans ven, Johs.V. Jensen, talte ved hans båre, som blev fulgt til graven ledsaget af et fakkeltog, dannet af E. Utzon-Franks mange billedhuggerelever i deres hvide kitler.

Education

I malerlære (Johannes Voss, Svendborg) 1897-1901; Tekn. Sk. smst. (modellering under Edv. Eriksen); forberedt til Akad. hos S. og G. Vermehren 1901-02; Kunstakad. Kbh. alm. forb.kl. april 1902, billedh.sk. (C. Aarsleff) eft. 1902- forår 1906, dek.kl. (Joakim Skovgaard) 1912.

Travels

Paris 1913-1914; fortsat til Italien (Firenze, Rom); adsk. oph. i Norge; flere rejser til Sverige; Paris, London 1924.

Occupations

Arb. som malersv. i Kbh. fra 1901; anmelder Adresse-Avisen jan.-juli 1906; samarb. med P. Ipsens Enke fra 1910; arb. for Aluminia; for Bing & Grøndahl; for Herman A. Kähler, Næstved.

Scholarships

Akad. 1902-03, 1909-11, 1913, 1915; Raben-Levetzau 1908; Bielke 1908; Ancker 1923; Grand prix, Paris 1925.

Exhibitions

KE 1903, 1907-09, 1914, 1941; Charl. Forår 1904-07; Nord. Kunstudst., Amagertorv, Kbh. maj 1904; Den frie Udst. 1908-11; Landsudst., Århus 1909; Ung da. Kunst 1910; Dä. Ausst., Kgl. Kunstgewerbemus., Berlin 1910-11; Espo. internaz., Rom 1911; Modern Da. Artists, Brighton 1912 (Bing og Grøndahl); Grønningen 1915; Nyere da. kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; verdensudst., Paris 1925 (keramik); Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; Da. Kunststævne, Forum 1929; Da. Kunstudst., Oslo 1931; bien., Venezia 1932, 1936; da. udst., Riga m.fl. 1936-37; Tegneudst., Stat. Mus. for Kunst 1940-41; Da. Art Treasures, London 1948; Ny Carlsbergfondets Jub.udst., Charl.borg 1952; Arte Nord. Contemporanea, Pal. delle Espo., Rom 1955; Le Danemark, ses trésors, son art, Louvre, Paris 1965; Da. Kunst 1885-1915, Kunstforen., Kbh. 1976; Børn og unge i da. kunst, Hjørring Kunstmus. m.fl. 1985-86; Byen og brønden, Faaborg Mus. 1988; Hundrede år med Aluminia, Kunstforen., Kbh. 1990. Separatudstillinger: Kunstforen., Kbh. 1916; 1922 (s.m. Jens Thirslund); Da. Kunsthdl. 1918 (s.m. Albert Naur), 1919; Bergen 1918; Den frie Udst. bygn. 1920 (s.m. Albert Naur); Bergenholz, Kbh. 1922 (s.m. Paul Gauguin, L. Karsten); Gl. Glyptotek, Carlsberg 1923; Chr. Larsens Kunsthdl., Kbh. 1924, 1930, 1932, 1935 (s.m. Peter Hansen); Kunstnerforb., Kristiania 1924 (s.m. Jens Thirslund); Charl.borg 1925 (mindeudst.); Joh. Hansens Saml., Kastelsv., Kbh. 1934 (mindeudst.); Næstved Mus. 1981; Glyptoteket 1982; Vestsjæll. Kunstmus. 1986; Faaborg Mus. 1995.

Artworks

Malerier: Kun udvalgte eksemplarer: Udsmykn. ved trappe, Gerritsg. 9, Svendborg (frise, 1897, s.m. Niels Hansen); Selvportræt (ca. 1901); Kunstnerens bedstefader (1903); Model (1905, Fyns Kunstmus.); Kunstnerens moder (ca. 1906); Mads Rasmussen (1912, Faaborg Mus.); desuden repr. på Moderna Mus. Sth. og andre nord. mus.; Randers Kunstmus.; Stat. Mus. for Kunst; Fyns Kunstmus.; Faaborg Mus.; Storstrøms Kunstmus.; Glyptoteket. Relieffer: Barnehoved (marmor, 1903); Træt af at græde (gips, 1904, Stat. Mus. for Kunst); La réminiscence (gips, 1905, Fyns Kunstmus.); Den gode hyrde (kalksten, 1912, Stat. Mus. for Kunst); Paris' dom (marmor, 1918, Glyptoteket). Statuetter og mindre skulpturer: Kysset, opr. kaldet Drift (dobbeltbuste, gips, 1904, Glyptoteket); Gammel mand (bronze, 1906, Faaborg Mus.); Blind almuepige (gips, 1906-07, Glyptoteket, bronze, 1906-07, smst.); Lille pige, der sutter på sin tå (gips, 1907, smst.); Siddende gammel kone eller svigermor (bronze, 1907, Stat. Mus. for Kunst); Nøgen kvinde (gips, 1908, Faaborg Mus.); Venus kallipygos (gips, 1909, smst., bronze, 1909, Ordrupgaardsaml.); Lille pige, der trækker uldtrøjen af (gips, 1910, Kerteminde Mus., forarb. til Granittøsen); Eva med æblet (lueforgyldt bronze, 1912, Ordrupgaardsaml.); Christine Rasmussen (bronze, 1913, Faaborg Mus.); Eventyræsken (bronze, 1913, smst.); Lille Leda (gips, 1913, Sønderjyll. Kunstmus., bronze, 1913, Fyns Kunstmus.); Leda med svanen (bronze, 1913, Stat. Mus. for Kunst); Lille Leda med svaneunge (bronze, 1913, smst.); Et skakspil, Richard Løvehjertes kamp med Sultan Saladin (stentøj og porcelæn, 1914, udf. Bing & Grøndahl); Kvinderov (terrakotta, 1914, Horsens Kunstmus. Lunden, udf. Herman A. Kähler); Moder med diende barn (gips, 1916, Fyns Kunstmus.); Moderglæde (lueforgyldt bronze, 1917, Faaborg Mus.); Et uskyldigt ærinde (bronze, 1917, Ordrupgaardsaml.); En lille bangebuks (som forannævnte); Ved toilettet, del af cyklus med 10 statuetter, Paris' Dom (bronze, 1918, Horsens Kunstmus. Lunden); Adam og den vågnende Eva (gips, 1918, 1921, Fyns Kunstmus.); Den vågnende Eva (gips, 1921, Glyptoteket, originalmodel); Evas skabelse (kunststen, 1922, Storstrøms Kunstmus.); Venus på ægget (plastilina, 1922, Faaborg Mus.). Monumentalskulptur: Første generation, mandsfigur (gips, 1906, Glyptoteket); Nøgen (kalksten, 1908, Stat. Mus. for Kunst); Marmorpigen (1908, marmor, 1909, Faaborg Mus.); Th. Bindesbøll (herme, granit, 1909-10, Kunstindustrimus., kalksten, 1909-10, Skagens Mus.); konk.udk. til udsmykn. af Kongetrappen, Chr.borg Slot: Loke og Sigyn (gips, plastilina 1910, Glyptoteket); Ymer og Audhumble (som forannævnte); Nat føder dag (som forannævnte); Thor og Midgårdsormen (som forannævnte); Ymer drukner menneskeynglen (gips, smst.); Pigebarn, der piller tæer (kalksten, 1910-11, Stat. Mus. for Kunst); Mylius Erichsen stenen (udk. i gips over plastilina 1910-11, Arktisk Inst., Kbh., granit, Langelinie, Kbh.); Ymerbrønden (udk. 1912, sandsten, 1913, Faaborg Mus., ny bronze, Torvet, Faaborg); Mads Rasmussen (sort granit, 1912-14, Faaborg Mus.); Granittøsen (model 1912, sort, sleben granit, 1915, Faaborg Mus.); Arbejdere og børn, 22 statuegrupper, Blågårds Pl., Kbh. (granit, 1913-16); Leda med svanen, konk.udk. til vartegn for Kbh. Havn (gips, 1914, Glyptoteket); Vorherre puster liv i Eva (gips, 1914, Stat. Mus. for Kunst); Evas skabelse (kalksten, 1914-15, smst.); Siddende kvinde, Fåhräus pigen (gips, 1916, Glyptoteket); Jomfrumoderen (bronze, 1917, børnehjem Jacob Michaelsens Minde, Skodsborg); Barnefigur (bronze, 1917, smst.); Barnefigur (som forannævnte); Leda med svanen (sandsten, 1918, Stat. Mus. for Kunst, kalksten, 1918, Glyptoteket); Nina på kuglen (1918, bronze, 1919, Esbjerg Kunstmus.); Venus med æblet (marmor, 1918-19, 5 ekspl. i bronze, bl.a. på Enghave Pl., Kbh.); Zeus og Io (gips, 1919-20, dep. Nordjyll. Kunstmus., bronze, Kunstsentret Høvikodde); Århuspigen (cement 1921, Stat. Mus., for Kunst, bronze uden for Århus Stadion); Leda uden svanen (metallisk cement, 1919-20, Glyptoteket, 1924); Vandmoderen (bronze, Kunstsentret Høvikodde, magnesitmarmor, 1919-21, Glyptoteket); Svendborgpigen (kunststen, 1923, Kunstmus. Trapholt); Opvågnen (bronze 1923, Aarhus Kunstmus.); Jordens tilblivelse (kunststen, 1923-24, Studentergården, Kbh.); Menneskets tilblivelse (som forannævnte); konk.udk. til Søfartsmonumentet, Kbh. (bronze, 1924, Glyptoteket). Portrætbuster og -hoveder: Fru Yanna (bronze, 1914, Stat. Mus. for Kunst); Niels Larsen Stevns (1914, Glyptoteket, kalksten 1914-15, Stat. Mus. for Kunst); Ing. Johs. Rump (marmor, ca. 1916, Stat. Mus. for Kunst); Bokseren Dick Nelson (kalksten, 1918, Glyptoteket, sort granit, 1918- 19, Stat. Mus. for Kunst); Ludvig Karsten (sort granit, 1919, Stat. Mus. for Kunst); Helene Michaelsen (marmor, 1919, H.M.s Hjem for ældre kvinder, Jægersborg); Herman J. Kähler (rød metallisk cement, 1921, Stat. Mus. for Kunst); Bokseren Emil Andreasen (bronze, 1922, smst.); Eva Frænkel (brændt ler, 1922, Skagens Mus.); Tandlæge Alfred Bramsen (kalksten, 1922, Glyptoteket); Overlæge J.P. Hartmann (metallisk cement, 1922, marmor, Skt. Lukas Stift., Hell.); Overlæge Skat Kemp (cement, 1923); desuden talrige udk. og flere ekspl. af nævnte værker i plastilina, gips, sten eller bronze i andre da. og skand. mus. Keramik i: Kunstindustrimus., Kbh.; Kunstgewerbemus., Berlin; mus. i Sèvres; Faenza. Tegninger: Faaborg Mus.; Kobberstiksaml.; Glyptoteket. Skriftlige arbejder: Lidt om skulptur, i: Tilskueren, 1915, II, 13-20 (udg. 1949); Fra Lofoten, smst., 408-24; Fortælling om lidt af hvert, i: Samme, 1917, I, 164-73; Maximer i: Kunst og Kultur VIII, 1920, 223-40; Nogle optegnelser af K.N. (Poul Uttenreitter red.) i: Tilskueren 1935, II, 371-78, 450-58; desuden en rk. kunstanmeldelser i Adresseavisen.

Literature

Pol. 3.11.1924; Berl. Tid. 3.11.1924; Alb. Naur i: Havekunst, 5, 1924, 121-26 (mindeord); Chr. Engelstoft i: Gads da. Magasin, jan. 1925, 23-32; P. Uttenreitter: K.N., 1925; Sig. Swane: K.N.s kunst. En Omvurdering, 1925; Vilh. Wanscher: K.N., 1926; Sig. Schultz: Nyere da. Billedh.kunst, 1929; Johs. V. Jensen i: Form og Sjæl, 1931, 190-98; Alb. Naur: K.N. (Da. Kunst III), 1937; Haavard Rostrup i: Tilskueren 1938, I, 334-41; Else Kai Sass i: Artes VIII, 1940, 17-35; Svend Ratsack i: Danmark, 1940, 346-52; Mogens Lorentzen i: Hjemmet nr. 22, 1941; Zakarias Jensen: Den ukendte K.N., 1941; Fritz Egeblad m.fl.: K.N., Snapshots, 1949; Erik Zahle i: Kunstmus. Aarsskr., 1944-45; Herman Madsen i: Kunst nr. 7, marts 1959, 178-80; samme i: nr. 9, maj 1961, 237-40, 246f; S. Danneskjold-Samsøe: I kunstens tjeneste, 1953, 166-71; Haavard Rostrup i: Medd. fra Ny Carlsberg Glyptotek, 1966, 14-44; Villum Jensen: Min fars hus, 1976, 66-68; N. Dahlmann Olsen i: En bog om kunst, til Else Kai Sass, 1978; Haavard Rostrup: Lidt om K.N., Glyptoteket, 1982; Nina Yannasdatter Kielland Nielsen: Yanna L.K.H., 1982 (privattryk); Nina og Yan Kai Nielsen: Billedbogen om K.N., 1982; K.N. 100 år, Glyptoteket, 1982; Grete Zahle: Maleren Peter Hansen, 1984; Chr. Gether: Billedhuggeren K.N., 1986; Byen og brønden, Faaborg Mus. 1988; Lennart Gottlieb og Hanne Abildgaard: Grønningen, de tidlige år, Glypoteket 1990; Maria Fabricius Hansen i: Scand. Journal of Design Hist., vol. 3, 1993, 61-83 (statuetter). Breve (Glyptoteket, Det kgl. Bibl., Hirschsprung).

Author: Sys Hartmann (S.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.