Kehnet Nielsen

Weilbach information

Genealogy

Nielsen, Kehnet Christian, *1947, maler. *22.11.1947 i Kbh. Forældre: Serviceforvalter Ejner Frobøse N. og Else Therese Skovvang. Samliv med Lene Jensen, *6.1.1955 i Kbh.

Biography

Kehnet Nielsen var en central skikkelse i formuleringen af det vilde maleri med gennembrudsudstillingen Kniven på hovedet. De udstillende var alle endnu akademielever, der, inspireret af den italienske transavantgarde og det tyske heftige maleri, overførte den internationale tendens til dansk grund. Allerede i 1984 var denne energiske, ironiske og eksperimenterende arbejdsmåde og kunstneriske gruppering opløst til fordel for individuelle løsninger. N. valgte at fordybe sig i maleriet og dets tradition og at undersøge dets muligheder som middel til mentale udsagn. Fra midten af 1980erne opstod en række serier og grupper af malerier i store formater, malet i lag på lag til stofligt og dramatisk tunge figurmotiver, der leder tanken hen på temaer hos Henrik Ibsen, Lars Norén og Edvard Munch. Disse efterfulgtes af Duino-seriens mere transparente og lyriske, næsten abstrakte billedsprog med inpiration fra Rilke. Materialiseringen af sjælelige tilstande gennem farve og rumlig gengivelse blev uddybet de næste par år. Kultur og natur konfronteres i en diskussion, der pågår fra lærred til lærred, hvor det fortællende og det figurative veksler med dybe, mørke og tavse rum af nærmest minimalistisk karakter. I 1990erne er fotografiet indgået som en del af motivdannelsen, som i maleprocessen er blevet fortrængt af tynde og mange lag farve til et punkt, hvor motivet blot anes. Serien Stills & Memoirs er et eksempel på visualisering af erindring og tab. I midten af 1990erne har N. intensiveret maleriets stoflige og strukturelle karakter med tekster som markering af fladen og af det tematiske indhold.

Education

Kunstakad. Kbh. (Sven Dalsgaard, Albert Mertz, Hein Heinsen) 1977-1982.

Travels

Occupations

Scholarships

Gerda Iversen 1980; Stat. Kunstfond 1984, 1986-87, det 3- årige stip. 1988; Silkeborg Kunstnerlegat 1989; Ny Carlsbergfondets Romerstip. 1994; Årets Kunstner, Jyll.p. 1995; Edstrandska Stift. 1995; Eckersberg Med. 1996.

Exhibitions

KE 1977-79, 1982; Sven Dalsgaard og 26 af hans elever, Dronninglund Kunstcenter 1979; Kniven på hovedet, Tranegården, Gent. 1982; Under Nordstjernen møder den døddrukne rorgænger rådvildheden, Stift. Karlsvik, Sth. m.fl. 1982; 60-70-80, Silkeborg Kunstmus. 1983; Uden titel, Aarhus Kunstmus. 1983; De unge vilde, Esbjerg Kunstpav. 1984; Gud og Grammatik, Charl.borg 1984; Et spil, smst. 1985; Europæisk grafikbien., Baden-Baden m.fl. 1985; Vild med kunst, Aarhus Kunstmus. 1986; De da. vilde, Nordens Hus, Reykjavík m.fl. 1987; Danemark 88, Fondation Cartier, Paris 1988; Decembristerne 1991; Accrochage, Gal. Susanne Ottesen, Kbh. 1991; Ten Years after, Kunstforen. Sønderborg Sygehus 1992; Den frie Udst., 1993-94, 1996; Blind Date, Sophienholm m.fl. 1995-96. Separatudstillinger: Fagergren, Kbh. 1981; Prima, prima aus Dänemark, im Klapperhof, Köln 1983 (s.m. Lars Ravn, Henrik Bruhn); Gal. Nørballe, Kbh. 1984, 1986; Brandts Pakhus, Kbh. 1986-87; Gal. Stadshil, Kbh. 1987; Skagens Mus. 1988; Kunsthaus am Mus., Köln 1989; Kunstforen., Kbh. 1990; Gal. Krogstrup, Kbh. 1991; Gal. Susanne Ottesen, Kbh. 1992, 1994, 1996; Franz Pedersens Kunsthdl., Horsens 1993; Gal. Sfeir-Semler, Kiel 1994; Sønderjyll. Kunstmus. 1995; Glyptoteket 1995; Gal. Møller-Witt, Sønderborg 1995; DCA Gal., N.Y. 1996.

Artworks

Groundwork (1980); Kniven på hovedet (1982, Stat. Mus. for Kunst); De adskilte sensationer (1983, smst.); Narcissis (mal./collage, 1984, smst.); Mellem nat og dag (1986, Esbjerg Kunstmus.); Regn (1987, Storstrøms Kunstmus.); Duino (serie, 1987); Selv i mørke har vi roser (1990, Nordjyll. Kunstmus.); Strindbergs metode (1990, Stat. Mus. for Kunst); The sensible Delight of Darkness I-III (1992, Nordjyll. Kunstmus.); Stills & Memoirs I-IV, I (1992, Malmö Konstmus.); Ekely (1993-94, Panum Inst., Kbh.).

Literature

Mikael Wivel i: Gutenberghus Årsskr. 82, 17; Lennart Gottlieb i: Uden titel, Aarhus Kunstmus. 1983; Elisabeth Haglund i: Paletten 1, 1983, 48f; Kasper Monrad i: Politisk Revy, 9/1983, 12; Pol. 22.3.1984 (Øystein Hjort); 5.6.1986 (Hellen Lassen); 8.4.1987 (Øystein Hjort); 19.12.1987 (Hellen Lassen); Else Marie Bukdahl i: Northern Poles, 1986, 392, 396; Annemette Fogh og Eva Pohl: De unge vilde malere, 1987, 5f, 29; Inf. 6.1.1987 (Bent Irve); 27.9.1990 (Henrik S. Holck); 29.11.1991 (Lars Grambye); Frederik Stjernfelt og Poul Erik Tøjner: Billedstorm, 1989, 52-55; Ann Lumbye Sørensen i: Kat. Kunsthaus am Mus., Köln 1989; M. og R. Bühlmann i: Samme; K.N. i: 2 Billeder, 1990; Berl. Tid. 18.9.1992 (Henrik Wivel); Weekendavisen 8-14.4.1994 (P.E. Tøjner); Flemming Friborg: K.N., 1995.

Author: Ann Lumbye Sørensen (A.L.S.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.